Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at bedømmelsen af om grænsen i ligningslovens § 7H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt foretages på datoen for medarbejderens tegning af tegningsretter?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at bedømmelsen af om grænsen i ligningslovens § 7H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt foretages på datoen for medarbejderens tegning af tegningsretter, hvis modningsperioden afkortes til ca. 2 år?

Svar:

Ad 1. Nej
Ad 2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S har i en årrække anvendt tegningsretter som aflønningsinstrument til en række ledende medarbejdere samt direktion og planlægger at tildele tegningsretter i starten af 2011.

Det er ønsket, at værdien af eventuelt tildelte tegningsretter i primo 2011 svarende til 10 % af årslønnen for 2011 skal omfattes af ligningslovens § 7 H, som affattet jf. lov nr. 519 af 12. juni 2009. Markedsværdien af tegningsretterne - vurderet på det tidspunkt deltagerne tegner tegningsretterne - opgøres på grundlag af Black & Scholes- beregningsmodel, idet der er tale om tegningsretter til børsnoterede aktier.

Aftalegrundlaget for den planlagte tildeling er pt. ikke på plads. Det er dog hensigten, at hovedvilkårene og strukturen for tildelingen vil være i overensstemmelse med de forrige års programmer, og således følge de offentliggjorte principper for aflønning af ledelsen, jf. selskabslovens § 139:

• Tegningsretten tildeles af A A/S som led i ansættelsesforhold uden særskilt vederlag, og giver ret men ikke pligt til at tegne aktier i A A/S.
• Tegningskursen fastlægges på grundlag af A A/S aktiens markedskurs ved aftalens indgåelse tillagt en 8 % indeksering pr. år.
• Tegningskursen fradrages med eventuelt udbytte (af en vis størrelse) besluttet af A A/S´ generalforsamling i perioden fra tildelingen frem til og med den generalforsamling der afholdes umiddelbart forud for optionsindehaverens udnyttelse af tegningsretten og registrering af de nytegnede aktier.
• Tegningsretten er personlig og kan ikke gøres til genstand for overdragelse eller overgang.
• Udnyttelse kan tidligst finde sted 3 år efter tildelingstidspunktet.
• Løbetiden vil sandsynligvis være 6 år.
• For at opnå ret til udnyttelse, skal optionsindehaveren være fortsat ansat i en periode på 3 år efter tildelingen, dvs. i primo 2014. Dvs. der anvendes en 3 årig modningsperiode. Ved indehavers egen opsigelse inden dette tidspunkt ("vestingtidspunktet"), bortfalder retten til udnyttelse uden kompensation, medmindre opsigelse skyldes selskabets grove misligholdelse. Ved selskabets opsigelse inden dette tidspunkt, bevares rettighederne dog, medmindre opsigelse skyldes indehavers misligholdelse af ansættelsesforholdet inkl. berettiget bortvisning. Ophør af ansættelsen grundet alderspension, nedsættelse af erhvervsevne, eller dødsfald medfører at rettigheden til udnyttelse bevares. Ved dødsfald overgår retten til udnyttelse til dødsboet.
• Tegningsprisen eller antallet af aktier bliver reguleret i tilfælde af blandt andet fondsaktieudstedelse, udstedelse af tegningsoptioner og konvertible gældsbreve. Formålet med aftalen er at fastholde værdien af tegningsoptionen.
• Ved udnyttelse sker der nytegning af aktier, og de erhvervede aktier tilhører samme aktieklasse som de eksisterende aktier, og skal i enhver henseende være undergivet samme vilkår som de eksisterende aktier
• Tildeling og tidspunktet for tegning af tegningsretter er sammenfaldende.

 

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1.

Det er spørgers opfattelse, at programmet opfylder kravene til beskatning efter ligningslovens § 7H. Efter ændringen af ligningslovens § 7H, som affattet jf. lov nr. 519 af 12. juni 2009, ønsker spørger dog afklaring af, hvornår bedømmelsen af værdigrænsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2. skal ske. Af ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 følger det, at værdien af modtagne tegningsretter, som ikke overstiger 10 % af årslønnen, kan omfattes af ligningslovens § 7 H. Det følger endvidere af ligningslovens § 7 H, stk. 1, 3. pkt., at betingelsen i § 7 H, stk. 2, nr. 2 skal vurderes på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs ligger fast, dog senest på retserhvervelsestidspunktet.

Det er spørgers forståelse af SKAT´s styresignal fra december 2009, jf. SKM2009.749.SKAT, at længden af modningsperioden skal tillægges vægt i forbindelse med fastlæggelsen af retserhvervelsestidspunktet for tegningsretter, hvor eneste betingelse for modning er et krav om fortsat ansættelse indrettet efter aktieoptionslovens principper. I denne situation vil deltagerne, der er omfattet af aktieoptionsloven, således modtage en suspensivt betinget ordning indtil modning er indtruffet. Ligeledes gælder dette for de deltagere, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven.

Af bemærkningerne til L 67 (jf. lov nr. 394 af 28. maj 2003) fremgår det, at vurderingen af værdigrænsen skal ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs ligger fast. Det fremgår endvidere, at der ved den faktiske udnyttelseskurs forstås den eksakte kurs, som den ansatte skal betale for aktierne. Det følger af bemærkningerne, at fastlæggelse af principper for udnyttelseskursens beregning ikke er tilstrækkelig til, at der kan siges at foreligge en faktisk udnyttelseskurs.

Det er spørgers opfattelse, at der i denne konkrete ordning allerede ved tildelingen foreligger en faktisk udnyttelseskurs. I dette program opereres der med en på forhånd aftalt og 100 % tilkendegivet udnyttelseskurs, som er specifikt fastlagt i programmet. Tegningskursen er dog indrettet således, at den aftalte tegningspris er højere, jo senere i løbetiden at udnyttelsen finder sted. Der vil være aftalt tre forskellige udnyttelsespriser, afhængig af om udnyttelse sker i år 3, år 4 eller år 5 efter tildelingen. Der er som indledningsvist beskrevet tale om en fremskrivning af udnyttelsesprisen, hvor denne dog er indbygget og klarlagt fuldstændigt allerede ved aftalens indgåelse, og medarbejderen ved således præcist hvilken udnyttelsespris, der skal erlægges afhængig af, hvornår han/hun vælger evt. at udnytte tegningsretterne til tegning af aktier i A A/S. Det skal også bemærkes, at der i beregningsteknisk sammenhæng anses for at foreligge fast udnyttelsespris, hvor der sker en estimering af tegningsrettens markedsværdi afhængig af om udnyttelse sker i 3, 4 eller 5 år efter tildeling med anvendelse af de tilkendegivede aftalte tegningskurser.

Idet der, efter spørgers opfattelse, foreligger en faktisk udnyttelseskurs ved aftalens indgåelse, når medarbejderen tegner tegningsretterne, skal der, jf. ligningslovens § 7 H, stk. 1, 3 pkt., ske en værdiansættelse af tegningsrettens markedsværdi ud fra forholdene på dette tidspunkt. Dvs. det er den maksimale løbetid, markedskursen på A A/S aktien på dette tidspunkt, volatilitet på dette tidspunktet osv., som indgår i Black & Scholes beregningen.

Skulle det forhold, at tegningskursen er på forhånd indekseret og således er forskellig afhængig af, hvornår udnyttelse finder sted, i denne sammenhæng sammenlignes en "almindelig" hurdlerate ordning med en fast fremskrivning af tegningsprisen, hvor aftalen ikke specifikt fastlægger hvilken udnyttelsespris, som kommer til at gælde, mener spørger ikke, at dette ændrer på det faktum, at målingen af værdigrænsen skal ske, når medarbejderen tegner tegningsretterne ved aftalens indgåelse.

Spørger finder ikke, at praksis som nævnt i SKM2005.141 LR eller SKM2010.204 SR har betydning i denne sammenhæng. Dette skyldes for det første, at der i denne situation ikke foreligger en almindelig" hurdlerate ordning" med en fast fremskrivning af tegningsprisen, hvor udnyttelseskursen ikke på forhånd er kendt. For det andet omhandler disse afgørelser alene brug af den nu ophævede 15 % grænse, hvor forholdet mellem udnyttelsesprisen og den underliggende akties markedsværdi var helt afgørende, og hvor det var muligt at modtage et ubegrænset antal tegningsretter, hvis tegningskursen på vurderingstidspunktet udgjorde mindst 85 % af den underliggende akties markedsværdi. Dette er ikke tilfældet, jf. den nye formulering af ligningslovens § 7H, stk. 2, nr. 2.

Det forekommer efter spørgers opfattelse ikke længere sagligt relevant at operere med en restriktiv og indskrænkende fortolkning af, hvornår den faktiske udnyttelsespris foreligger, henset til anvendelsesområdet for ligningslovens § 7H efter ændringen ved lov nr. 519 af 12. juni 2009. Særligt set i lyset af den nye formulering af ligningslovens § 7H, hvor værdiansættelse af tegningsretten efter ligningslovens § 7H sker efter Black & Scholes. I denne beregningsmodel er udnyttelsesprisen blot ét ud fra flere parametre, og der er flere andre forhold, som har betydning for udfaldet af tegningsrettens markedsværdi, herunder blandt andet løbetiden og volatiliteten. På dette grundlag er det, efter spørgers opfattelse, yderst anstrengt at anlægge en snæver fortolkning af bemærkningerne til L 67 - som nævner at fastlæggelse af principper for udnyttelseskursens beregning ikke er tilstrækkelig til, at der kan siges at foreligge en faktisk udnyttelseskurs. En naturlig fortolkning af disse når til den konklusion, at de alene refererer til programmer, hvor udnyttelseskursen kan stige og falde. Dette er ikke tilfældet i denne ordning.

A A/S har indrettet vilkårene om tegningskursen på denne måde, idet dette er i overensstemmelse med corporate governance anbefalingerne. Endvidere er effekten heraf også, at værdien af de tildelte tegningsretter er mindre samt, at upsiden ved deltagelse er indskrænket i forhold til den type af tegningsretter, hvor der kun er aftalt "enheds" udnyttelseskurs uafhængig af, hvornår medarbejderen udnytter.

Det er spørgers holdning, at målingen af tegningsrettens markedsværdi i denne ordning skal ske ud fra forholdene når medarbejderen tegner tegningsretter, jf. aftalens indhold.

Spørgsmål 2.

I tilfælde af, at Skatterådet ikke anser den faktiske udnyttelsespris for at foreligge, når medarbejderen tegner tegningsretterne, således at bedømmelsen af om grænserne i ligningslovens § 7H, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, ikke skal foretages på datoen for medarbejderens tegning af tegningsretter, overvejes det at afkorte længden af modningsperioden for de medarbejdere, der er omfattet af aktieoptionsloven, til ca. 2 år.

Det er spørgers forståelse af SKAT´s styresignal fra december 2009, jf. SKM 2009.749, at længden af modningsperioden skal tillægges vægt i forbindelse med fastlæggelsen af retserhvervelsestidspunktet for tegningsretter, hvor eneste betingelse for modning er et krav om fortsat ansættelse indrettet efter aktieoptionslovens principper. Det er endvidere spørgers forståelse af SKAT´s styresignal fra december 2009 samt SKM 2010. 205 SR at en modningsperiode på ca. 2 år vil indebære, at programmet skattemæssigt anses for ubetinget.

I SKM 2005.146 LR accepterede Ligningsrådet at målingen af 15 % grænsen i den nu ophævede ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 litra b kunne ske ved tildelingen i en ordning, hvor tegningsretter blev tildelt ubetinget og på vilkår, at udnyttelseskursen forøges med en fast forrentning fra tildelingstidspunktet, og indtil udnyttelsen fandt sted.

Følgende fremgår af Ligningsrådet svar:

"Såfremt købe- eller tegningsretter tildeles ubetinget på tildelingstidspunktet, skal det på dette tidspunkt vurderes, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra b, er opfyldt, uanset at den faktiske udnyttelseskurs ikke ligger fast på dette tidspunkt. Dette følger af § 7 H, stk. 1, hvorefter betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra b, skal vurderes senest på retserhvervelsestidpunktet.

Ifølge det oplyste påtænkes købe- og tegningsretterne tildelt med en udnyttelseskurs, der på tildelingstidspunktet svarer til markedskursen. Udnyttelseskursen forrentes herefter med f.eks. 10 pct. p.a. frem til udnyttelsestidspunktet.

Ifølge stk. 2, nr. 2, litra b, må den ansatte modtage et ubegrænset antal købe- eller tegningsretter, blot udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne.

Tildelingen sker til markedskursen på tildelingstidspunktet, og udnyttelseskursen forrentes herefter frem til udnyttelsestidspunktet. Udnyttelseskursen kan således på intet tidspunkt blive mindre end markedskursen på tildelingstidspunktet på de aktier, der gives ret til at erhverve/tegne, og betingelsen om den maksimale favørkurs på 15 pct. er således opfyldt.

Såfremt købe- eller tegningsretter tildeles ubetinget på tildelingstidspunktet, skal det på dette tidspunkt vurderes, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra b, er opfyldt, uanset at den faktiske udnyttelseskurs ikke ligger fast på dette tidspunkt. Dette følger af § 7 H, stk. 1, hvorefter betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra b, skal vurderes senest på retserhvervelsestidpunktet.

Ifølge det oplyste påtænkes købe- og tegningsretterne tildelt med en udnyttelseskurs, der på tildelingstidspunktet svarer til markedskursen. Udnyttelseskursen forrentes herefter med f.eks. 10 pct. p.a. frem til udnyttelsestidspunktet.

Ifølge stk. 2, nr. 2, litra b, må den ansatte modtage et ubegrænset antal købe- eller tegningsretter, blot udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne.

Tildelingen sker til markedskursen på tildelingstidspunktet, og udnyttelseskursen forrentes herefter frem til udnyttelsestidspunktet. Udnyttelseskursen kan således på intet tidspunkt blive mindre end markedskursen på tildelingstidspunktet på de aktier, der gives ret til at erhverve/tegne, og betingelsen om den maksimale favørkurs på 15 pct. er således opfyldt."

Henset til ovenstående afgørelse beder spørger om at få bekræftet, at målingen af om grænsen i ligningslovens § 7H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt foretages på datoen for medarbejderens tegning af tegningsretter. I ovennævnte afgørelse accepterer Ligningsrådet, at der foreligger en "brugbar" faktisk udnyttelsespris allerede ved tildelingen, uagtet at der skete en forretning af udnyttelsesprisen frem til udnyttelsen. I A A/S´ konkrete ordning opereres der med en på forhånd aftalt og 100 % tilkendegivet udnyttelseskurs, som er specifikt fastlagt i programmet, som dog er indrettet sådan, at der er aftalt tre forskellige udnyttelsespriser, afhængig af om udnyttelse sker i år 3, år 4 eller år 5 efter tildelingen. Spørger mener, at ovennævnte afgørelse utvivlsomt fastslår, at A A/S tiltænkte vilkår for udnyttelseskurs indebærer, at måling skal ske ved medarbejderens tegning af tegningsretten.

Såfremt Skatterådet fastholder en opfattelse af, at vurderingen af hvorvidt betingelsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt først kan ske på tidspunktet for medarbejdernes udnyttelse af tegningsretterne afføder dette, efter spørgers opfattelse, en række praktiske uhensigtsmæssigheder og forøget administration for A A/S. Det vil i givet fald ikke i aftaleåret være muligt at identificere hvor stor en del af de tildelte tegningsretter, som ligger indenfor 10 % af årslønnen. A A/S skal derimode afvente den faktiske udnyttelse af tegningsretterne, og så foretage beregningen af markedsværdien ud fra forholdene på de forskellige udnyttelsestidspunkter. Dvs. der skal ske en værdiansættelse af tegningsretten i hvert af de respektive 3 udnyttelsesår, og den lovpligtige erklæringsafgivelse skal ske ad 3 omgange over 3 regnskabsår.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at bedømmelsen af om grænsen i ligningslovens § 7H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt foretages på datoen for medarbejderens tegning af tegningsretter.

Ligningslovens § 7 H, stk. 1 lyder:

"7 H.  Personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier skal anses at foreligge, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen, fondsaktieudstedelse, udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse, udbytteudlodning el.lign., når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret. Hvis den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs henholdsvis den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis den faktiske købskurs foreligger. Hvis udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret i henhold til aftalen er fastsat som en fast procentdel af markedskursen på aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, ske ud fra forholdene ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Hvis vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, skal ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier ligger fast, og overstiger værdien 10 pct. af den ansattes årsløn i det år, hvor vederlaget modtages, kan den samlede værdi fordeles på de respektive år, hvori retserhvervelsen sker. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret."

Vurderingen af om beløbsgrænsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt skal ske på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen ligger fast, eller på retserhvervelsestidspunktet.

Udnyttelseskursen

Da ligningslovens § 7 H blev indført med vedtagelsen af L 67 2002/03 stod der i forarbejderne, at "Fastlæggelse af principperne for udnyttelseskursens beregning er ikke tilstrækkeligt til, at der kan siges, at foreligge en faktisk udnyttelseskurs. Først på det tidspunkt, hvor der opgøres en eksakt kurs fra de tidligere fastlagte principper, foreligger der en faktisk udnyttelseskurs."

Ved en lovændring i 2005 blev dette udgangspunkt blødt op idet ligningslovens § 7 H, stk. 1, 3. pkt. blev indsat.

Der er dog ikke ændret på det udgangspunkt at principper for udnyttelseskursens beregning ikke er tilstrækkeligt til der foreligger en faktisk udnyttelseskurs.

Dette underbygges også af f.eks. SKM2005.141.LR og SKM2010.204.SR, hvor SKAT i tilsvarende programmer sagde, at udnyttelseskursen ikke lå fast før på det tidspunkt tegningsoptionerne blev udnyttet.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at uanset at afgørelserne omhandler den nu ophævede 15 pct. regel i ligningslovens § 7 H, så er der ikke ændret på vurderingen af hvorvidt udnyttelseskursen ligger fast eller ej.

I SKM2005.141.LR sagde Ligningsrådet, at selv om udnyttelseskursen ikke lå fast på retserhvervelsestidspunktet - så kunne det på retserhvervelsestidspunktet vurderes, hvorvidt den dagældende 15 % grænse var opfyldt. I den sag var teningskursen 100 med tillæg af 10 pct. p.a. indtil udnyttelsen af tegningsretten. Markedskursen på de aktier, som kunne tegnes, var oplyst til, på retserhvervelsestidspunktet, at udgøre højst pari. Fordi tegningskursen på intet tidspunkt var lavere end markedskursen på retserhvervelsestidspunktet kunne det konstateres, at betingelsen i den dagældende ligningslovs § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b. var opfyldt.

Ved vurderingen af hvorvidt 10 %-grænsen er opfyldt skal der imidlertid ske en værdiansættelse af tegningsretterne. Til denne værdiansættelse skal bl.a. anvendes oplysning om den faktiske udnyttelseskurs.

I det her omhandlede program fastlægges tegningskursen på grundlag af aktiens markedskurs ved aftalens indgåelse tillagt en 8 % indeksering pr. år. Der er i aftalen også udregnede faktiske udnyttelseskurser for fremtidige år.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at udnyttelseskursen først foreligger på det tidspunkt, hvor medarbejderen udnytter retten, idet den faktiske udnyttelseskurs først kendes når udnyttelsen sker.

Retserhvervelsestidspunktet.

Der er ikke erhvervet ret til et gode, hvor der er betingelser for modtagelsen, førend det ikke længere er usikkert, om betingelsen vil blive opfyldt og godet vil blive ydet.

Det er i den forbindelse, som udgangspunkt afgørende, om det er medarbejderen selv, der kan sikre at betingelsen bliver opfyldt, idet en sådan betingelse efter praksis ikke udskyder retserhvervelsen. Der skelnes ikke skattemæssigt mellem betingelser for at få retten og betingelser for at udnytte retten. Derfor kan betingelser for at udnytte optionen for købe- og tegningsretter ligeledes udskyde tidspunktet for endelig retserhvervelse.

I et styresignal offentliggjort af SKAT i SKM2009.749.SKAT tilkendegives, at en betingelse om forsat ansættelse i 3 år eller mere anses for at udskyde retserhvervelsestidspunktet, uanset om tildelingen er omfattet af aktieoptionsloven (Lov nr. 309 af 5. maj 2004 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold).

I de her omhandlede tegningsretter er tegningsretterne alene betingede af, at optionsindehaveren fortsat er ansat i en periode på 3 år efter tildelingen. Såfremt optionsindehaveren dør, overgår udnyttelsesretten til boet.

Henset til den praksis, der blev indført med SKM2009.749.SKAT er det Skatteministeriets opfattelse, at retserhvervelsen af tegningsretterne er udskudt til, de tre år er gået.

Da, udnyttelseskursen ikke ligger fast på et tidspunkt før retserhvervelsestidspunktet skal vurderingen af om betingelsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 som udgangspunkt ske på dette tidspunkt. Da udnyttelseskursen imidlertid heller ikke kan anses for at ligge fast på tidspunktet for retserhvervelsen af tegningsretterne skal vurderingen, af om betingelsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt, ske på det tidspunkt hvor udnyttelseskursen ligger fast, jf. ligningslovens § 7 H, stk. 1. 4. pkt.

Bedømmelsen af hvorvidt grænsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt kan ikke ske på tidspunktet på medarbejderens tegning af tegningsretter fordi udnyttelseskursen ikke ligger fast på det tidspunkt. Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares nej.

Ad spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønsker spørger bekræftet, at bedømmelsen af om grænsen i ligningslovens § 7H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt foretages på datoen for medarbejderens tegning af tegningsretter, hvis modningsperioden afkortes til ca. 2 år.

Som beskrevet under indstilling til besvarelsen under spørgsmål 1 er det Skatteministeriets opfattelse, at en betingelse om fortsat ansættelse i 3 år eller mere kan udskyde retserhvervelsestidspunktet. Såfremt betingelsen i stedet var et krav om fortsat ansættelse i 2 år efter tildelingen er det SKATs opfattelse, at dette ikke ville udskyde retserhvervelsen og at retserhvervelsen så ville falde sammen med tildelingen eller tegningen af tegningsretterne, jf SKM2010.685.SR

Da udnyttelseskursen imidlertid ikke kendes på tidspunktet for retserhvervelsen og ikke ligger fast før på det tidspunkt, hvor udnyttelsen sker, kan det først på dette tidspunkt vurderes om grænsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt.

Skatteministeriet indstiller at spørgsmål 2 besvares nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.