Indhold

Dette afsnit handler om undtagelser fra hovedreglen om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede. Se PDL § 28, stk. 2, PDL § 29, stk. 2 og PDL § 30.

Afsnittet indeholder:

Undtagelser fra hovedreglen
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Oversigt over udtalelser fra Datatilsynet

Se også

Afsnit A.A.7.4.10.2 Hovedreglerne om oplysningspligten.

Undtagelser fra hovedreglen

Hovedreglen om den dataansvarliges oplysningspligt gælder ikke, når én af følgende fire betingelser er opfyldt:

Den registrerede kender den dataansvarliges identitet, formålet med behandlingen, mv.
Registreringen eller videregivelsen er udtrykkeligt fastsat ved lov
Underretning af den registrerede er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig
Der foreligger afgørende hensyn til private eller offentlige interesser

A. Den registrerede kender den dataansvarliges identitet, formålet med behandlingen, mv.

Oplysningspligten gælder ikke, hvis den registrerede allerede kender de oplysninger, som er omfattet af oplysningspligten i PDL § 28, stk. 1 og PDL § 29, stk. 1, dvs. oplysninger om den dataansvarliges identitet, formålet/formålene med behandlingen samt yderligere oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af den registreredes interesser. Se PDL § 28, stk. 2, og PDL § 29, stk. 2, 1. led.

Tilfælde, hvor oplysningerne indsamles hos den registrerede

Hvis indsamlingen af oplysninger sker ved, at den registrerede selv retter henvendelse til den dataansvarlige (her SKAT), vil det i almindelighed kunne lægges til grund, at den registrerede allerede er bekendt med de oplysninger, der efter PDL § 28, stk. 1, skal gives den pågældende.

Hvis den dataansvarlige (her SKAT) aktivt indsamler oplysninger hos den registrerede, vil det i mange tilfælde også kunne lægges til grund, at den registrerede allerede er bekendt med disse oplysninger. Det forhold, at det fremgår af brevpapiret, hvilken myndighed der er ansvarlig for sagen, vil være tilstrækkeligt til at opfylde oplysningspligten om den dataansvarliges identitet. Se PDL § 28, stk. 1, nr. 1.

Bemærk

I begge de nævnte situationer gælder dog, at oplysningspligten skal opfyldes, hvis den dataansvarlige er i tvivl om, hvorvidt den registrerede allerede er bekendt med de anførte oplysninger i PDL § 28, stk. 1, nr. 1 - 3.

Tilfælde, hvor oplysningerne indsamles hos andre end den registrerede

Hvis oplysningerne er indsamlet hos andre end den registrerede, fx andre myndigheder eller private, vil den dataansvarlige derimod som hovedregel ikke kunne lægge til grund, at den registrerede allerede er bekendt med de oplysninger, som den dataansvarlige skal give meddelelse om efter PDL § 29, stk. 1.

Bemærk

Oplysningspligten skal opfyldes, hvis den dataansvarlige er i tvivl om, hvorvidt den registrerede allerede er bekendt med de oplysninger, der er nævnt i PDL § 29, stk. 1, nr. 1 - 3.

Tilfælde, hvor oplysninger indsamles hos den registrerede og andre - flere dataansvarlige

Hvis en dataansvarlig myndighed, som har indsamlet oplysninger hos den registrerede og i den forbindelse har opfyldt sin oplysningspligt efter PDL § 28, efterfølgende videregiver de indsamlede oplysninger til en anden dataansvarlig myndighed, skal den nye dataansvarlige myndighed som udgangspunkt opfylde oplysningspligten efter PDL § 29.

Den nye dataansvarlige myndighed kan dog undlade at give den registrerede meddelelse efter PDL § 29, stk. 1, hvis den oprindelige dataansvarlige allerede har givet de fornødne oplysninger til den registrerede. Se PDL § 29, stk. 2, 1. led. Det samme gælder, hvis en af de øvrige undtagelsesbestemmelser i loven er opfyldt. Se PDL § 29 og § 30.

B. Registreringen eller videregivelsen er udtrykkeligt fastsat ved lov

Oplysningspligten i PDL § 29, stk. 1, gælder heller ikke, hvis registreringen eller videregivelsen er udtrykkeligt fastsat ved lov eller bestemmelse fastsat i henhold til lov. Se PDL § 29, stk. 2, 2. led.

Kravet om udtrykkelighed betyder, at der skal sondres mellem de bestemmelser, der indeholder en indberetningspligt, og de bestemmelser, der indeholder en oplysningspligt. Som hovedregel vil det kun være i de tilfælde, hvor der er tale om en egentlig indberetningspligt eller pligt til at indhente oplysninger, at kravet om udtrykkelighed er opfyldt.

I disse tilfælde vil det være klart for den registrerede (gennem bekendtgørelse i Lovtidende), at der vil blive indberettet/indhentet oplysninger om den pågældende. Den registrerede vil derfor have mulighed for at anmode om indsigt i de behandlinger, der forgår hos den modtagende myndighed.

Eksempel

Bestemmelsen i skattekontrollovens § 7F, stk. 1, hvorefter kommuner årligt skal foretage indberetning til SKAT om opkrævede underholdsbidrag, anses af Datatilsynet for at opfylde kravet om udtrykkelighed.

Ikke-eksempel

Datatilsynet anser derimod ikke skattekontrollovens § 8G, stk. 1, om oplysningspligt for vekselerere, advokater m.fl. "... i det omfang told- og skatteforvaltningen anmoder derom ...", for at opfylde kravet om udtrykkelighed, da det vil være usikkert, om der rent faktisk behandles (registreres eller videregives) oplysninger om den registrerede.

C. Underretning af den registrerede er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig

Oplysningspligten i PDL § 29, stk. 1, gælder heller ikke, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig. Se PDL § 29, stk. 3.

Konkret afvejning

Der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte situation. Ved denne vurdering skal der ske en afvejning af på den ene side betydningen af en sådan underretning for den registrerede og på den anden side den arbejdsindsats hos myndigheden, der vil være forbundet med en sådan underretning.

Der skal ved afvejningen af de to hensyn bl.a. lægges vægt på antallet af registrerede, som skal have meddelelse, oplysningernes alder, samt hvor indgribende det er for den enkelte, at der foretages behandling af oplysninger om vedkommende. Endvidere vil det være af betydning, om behandlingen af oplysninger foretages som led i enkeltsagsbehandling, hvor underretning kan ske i forbindelse med iværksættelse af andre sagsbehandlingsskridt, eller om behandlingen foretages som led i en række identiske sager, eventuelt som led i massesagsbehandling.

Eksempel

Når oplysningerne vedrører personer, der er bosiddende i udlandet, kan behandlingen efter omstændighederne være undtaget fra oplysningspligten, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller uforholdsmæssig vanskelig efter en konkret afvejning.

Det antages i øvrigt, at denne undtagelsesbestemmelse har et snævert anvendelsesområde.

Eksempel, hvor undtagelsesbestemmelsen ikke kan anvendes

Det fremgår af en udtalelse fra Datatilsynet, at betingelserne for at fravige oplysningspligten med hjemmel i PDL § 29, stk. 3, ikke kan anses for opfyldt i en sag, hvor Arbejdsdirektoratet i forbindelse med tilsynet af kommunernes rådighedsvurderinger for kontant- og starthjælpsmodtagere indhenter oplysninger og opretter sager på de enkelte ydelsesmodtagere. Se Datatilsynets udtalelse af 1. december 2004, j.nr. 2004-321-0316.

Datatilsynet har i sin udtalelse lagt vægt på følgende forhold

omfanget og karakteren af de oplysninger om borgeren, der indhentes og registreres
direktoratets behandling kan (men ikke nødvendigvis vil) føre til ændringer i forhold til borgeren
formålet med oplysningspligten (gennemsigtighed og overblik vedrørende personregistreringen)
direktoratet opretter en sag for hver enkelt borger, og
Datatilsynet har ikke grundlag for at antage, at det vil være forbundet med uforholdsmæssig stor arbejdsindsats at underrette de omhandlede personer.

Eksempel, hvor undtagelsesbestemmelsen ikke kan anvendes

Undtagelsesbestemmelsen i PDL § 29, stk. 3, kan derfor heller ikke anvendes som hjemmel for at fravige oplysningspligten i tilfælde, hvor der på grundlag af anmeldelser om borgere foretages registrering og enkeltsagsbehandling, og oplysningspligten derfor ikke vil være "uforholdsmæssig vanskelig" at opfylde, og hvor myndighedens behandling af oplysningerne i anmeldelserne eventuelt senere kan få "indgribende" betydning for den anmeldte.

D. Der foreligger afgørende hensyn til private eller offentlige interesser

Oplysningspligten i PDL § 28, stk. 1, og PDL § 29, stk. 1, gælder heller ikke, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den registrerede selv. Se PDL § 30, stk. 1.

Oplysningspligten iPDL § 28, stk. 1, og PDL § 29, stk. 1, gælder endvidere ikke, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig hensynet til

1) statens sikkerhed

2) forsvaret

3) den offentlige sikkerhed

4) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv

5) væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder valuta-, budget-, og skatteanliggender, og

6) kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse på de i nr. 3 - 5 nævnte områder.

Se PDL § 30, stk. 2.

Bestemmelserne i PDL § 30, stk. 1 og 2, har kun betydning, hvis underretning af den registrerede ikke kan undlades efter undtagelsesbestemmelserne i PDL § 28, stk. 2, og PDL § 29, stk. 2 og 3.

Konkret afvejning

Der skal foretages en konkret afvejning af de modstående interesser, der er anført. Afvejningen skal foretages for hver enkelt oplysning for sig. Se PDL § 30, stk. 1 og 2.

Hvis de hensyn, der indebærer en undtagelse fra oplysningspligten, kun gør sig gældende for en del af de oplysninger, der er nævnt i PDL § 28, stk. 1, og PDL § 29, stk. 1, skal der gives den registrerede meddelelse om de øvrige oplysninger.

Endvidere indebærer udtrykket "afgørende hensyn", at undtagelse fra oplysningspligten kun kan gøres, hvor der er nærliggende fare for, at privates eller offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Bevisbyrden påhviler den dataansvarlige.

Ad 6)

Undtagelsesbestemmelsen i PDL § 30, stk. 2, nr. 6, om hensynet til kontrol mv. kan anvendes, hvis det efter en konkret afvejning - af på den ene side hensynet til den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne og på den anden side afgørende kontrolhensyn - vurderes, at der er nærliggende og konkret fare for, at det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning, fx i tilfælde hvor behandlingen sker i forbindelse med planlægning af uanmeldt kontrol.

Fortolkningsbidrag

Ordlyden og fortolkningen af undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 6, svarer til forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 4, om undtagelse af oplysninger i sager om partsaktindsigt, for så vidt angår den afvejning, der skal foretages af modstående interesser samt begrebet "afgørende hensyn". Ligeledes svarer fortolkningen af ekstraheringspligten efter persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 6, som alene fremgår af bemærkningerne til loven, til fortolkningen af ekstraheringspligten efter ordlyden af forvaltningslovens § 15, stk. 2.

Ombudsmandens udtalelse i en sag om afslag på aktindsigt i anmeldelser efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 4, kan derfor også anvendes som fortolkningsbidrag til undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 6, i relation til anmeldelser. Se FOB 2004, 346 om afslag på aktindsigt i skattekontrolsag.

Eksempel - anmeldelser

Ombudsmandens udtalelse i FOB 2004, 346 indebærer i relation til anmeldelser, at betingelserne for helt eller delvist at fravige oplysningspligten med hjemmel i persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 6, er, at der for hver enkelt oplysning foreligger afgørende modhensyn af en sådan karakter, at der efter et konkret skøn er nærliggende og sandsynliggjort fare for, at kontrolhensyn vil lide skade af væsentlig betydning.

Det forhold at kontrolprocessen vanskeliggøres er ikke i sig selv et afgørende modhensyn, når selve kontrolformålet ikke samtidig lider skade af væsentlig betydning. Det er i denne sammenhæng uden betydning om partens interesse i at kende oplysningerne antages at være mere eller mindre tungtvejende, hvis der ikke foreligger sådanne afgørende hensyn, der taler imod meddelelse af de omfattede oplysninger.

Eksempel - anmeldelser

I forbindelse med iværksættelsen af den nye indsatsstrategi, der sætter fokus på såvel vejledning og information i forhold til borgerne som en effektiv kontrolstrategi, har SKAT, Hovedcentret anmodet Datatilsynet om en udtalelse vedrørende SKATs interne retningslinier for opfyldelse af oplysningspligten efter persondataloven ved anmeldelse af skatteunddragelse mv.

Det fremgår af udtalelsen, at Datatilsynet ikke har supplerende bemærkninger til retningslinierne for anvendelse af lovens bestemmelser i § 29, stk. 3, og § 30, stk. 2, nr. 6, om undtagelse fra oplysningspligten. Datatilsynet konkluderer endvidere, at en visiteringsperiode i sig selv ikke kan begrunde, at oplysningspligten ikke opfyldes snarest muligt. Det er herved forudsat, at registreringen foretages samtidigt eller umiddelbart efter modtagelsen af anmeldelsen.

På baggrund af Datatilsynets udtalelse gælder følgende hovedregler:

Når 3. mand anmelder en skatteyder for overtrædelse af skattelovgivningen, skal den anmeldte skatteyder straks underrettes, dvs. inden for 10 dage. Denne underretning kan dog udskydes, hvis den ansvarlige medarbejder efter et konkret skøn kommer til det resultat, at selve opklaringsmuligheden vil lide væsentlig skade, hvis underretning gives straks til den anmeldte. Dette konkrete skøn skal udøves straks ved modtagelsen af anmeldelsen.

I tilfælde, hvor underretningen udskydes, skal den ansvarlige medarbejder udarbejde et internt notat, der indeholder en begrundelse for, hvilke faktiske omstændigheder der bevirker, at opklaringsmuligheden vil lide væsentlig skade ved en underretning. Det forhold, at kontrolprocessen - altså arbejdet med at gennemføre kontrolprocessen - bliver vanskeligere, f.eks. mere tidskrævende, er ikke i sig selv nok til at udskyde en underretning. Se SKM2007.512.SKAT af 27. juli 2007, hvor også Datatilsynets udtalelse er offentliggjort.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKAT
SKM2007.512.SKAT af 27/7 2007, der også indeholder Datatilsynets udtalelse	Hovedregler for opfyldelse (udskydelse) af oplysningspligten ved modtagelse af anmeldelser. Hovedreglerne er udarbejdet på grundlag af SKATs indhentede udtalelse fra Datatilsynet.

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Udtalelser fra Ombudsmanden	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Udtalelse fra Ombudsmanden
FOB 2004. 346	Anmeldelser. Betingelser for fravigelse af oplysningspligten: Afgørende modhensyn til bl.a. kontrolformål. Nærliggende og sandsynliggjort fare for skade af væsentlig betydning. PDL § 30, stk. 2, nr. 6, om undtagelse fra oplysningspligten af kontrolhensyn.

Oversigt over udtalelser fra Datatilsynet

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Udtalelser fra Datatilsynet	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Udtalelser fra Datatilsynet
Datatilsynets udtalelse af 1/12 2004, j.nr. 2004-321-0316	Ved behandling af personoplysninger, hvor behandlingen bl.a. kan føre til ændringer i forhold til borgeren, hvor der oprettes en sag for hver enkelt borger, og hvor der ikke er grundlag for at antage, at det vil være forbundet med uforholdsmæssig stor arbejdsindsats at underrette de pågældende personer vil oplysningspligten ikke kunne fraviges efter PDL § 29, stk. 3.