Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om fradragsret for afdødes renteudgifter, der er omfattet af LL § 5, stk. 8, 1. pkt.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af reglen
- Regel
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af DBSL § 3. Den længstlevende ægtefælle og afdøde må ikke være separeret ved dødsfaldet.
Reglen omfatter også en samlever. Se afsnit C.E.14 om definition af en samlever i dødsboskattelovens forstand.
Se afsnit C.E.3.5.1 om reglerne, når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.
Regel
Reglen i LL § 5, stk. 8, om, at
- renteudgifter først kan trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, når renteudgifter mv. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret og
- dette dog ikke gælder, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver
gælder også for afdødes renteudgifter, som den længstlevende ægtefælle eller en samlever har betalt. Se DBSL § 43, stk. 2.
Dette gælder, uanset om den længstlevende ægtefælles eller en samlevers betaling sker
- i dødsåret
- i efterfølgende indkomstår under skiftet eller
- i indkomstår, der ligger efter skiftets afslutning.
Se bemærkningerne til § 43, stk. 2 i 1996-97 - L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).
Se også
Se også afsnit C.A.11.2.2.1 om betingelser for fradrag for renteudgifter.