Indhold
Dette afsnit beskriver, om der kan ske en skatteansættelse for dødsåret, når afdøde var gift, og dødsboet er udleveret som boudlæg efter DSL § 18.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter afdøde personer, der
- var gift ved dødsfaldet
- ikke var separeret, og
- levede sammen.
Se DBSL § 78.
Se også
Se KSL § 4 og afsnit C.A.8.1 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.
Hovedregel
Der skal ikke ske en skatteansættelse for dødsåret. Se. DBSL § 78, stk. 2.
Baggrunden for hovedreglen er, at
- de forudbetalte skatter normalt dækker et eventuelt skattekrav
- ingen hæfter for afdødes gæld og
- udbetaling af en overskydende skat vil forsinke skifterettens afgørelse af, om boudlæg er muligt.
Se også
Se
- afsnit C.E.3.2.4.2 vedrørende forudbetalte skatter
- DSL § 19, stk. 2, vedrørende hæftelse for gæld.
Undtagelse
Den længstlevende ægtefælle kan kræve, at der sker en skatteansættelse for mellemperioden. Skatteansættelsen kan kun kræves af en samlevende ægtefælle.
Ægtefællerne skal være samlevende både
- ved dødsfaldet og
- ved udgangen af året før dødsåret.
Se DBSL § 78, stk. 2.
Fristerne for krav om skatteansættelse for mellemperioden fremgår af DBSL § 13. Se afsnit C.E.3.2.2.2.1 om dødsboets frist for at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.
Den længstlevende ægtefælle skal indsende et særligt oplysningsskema.
Den længstlevende ægtefælle skal ikke betale restskat, fordi den længstlevende ægtefælle ikke hæfter for afdødes eventuelle restskat. Se DSL § 19, stk. 2. Overskydende skat skal udbetales til ægtefællen uden om dødsboet. Der er en minimumsgrænse for udbetaling af overskydende skat. Se DBSL § 15, stk. 5.
Bemærk
Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check) er endeligt afgjort med det beløb, der har nedsat den forskudsbetalte indkomstskat før dødsfaldet. Se DBSL § 78, stk. 3.
Det betyder, at Skattestyrelsen ikke beregner, om afdøde har modtaget for lidt eller for meget i kompensationsbeløb for mellemperioden.
Se også
Se afsnit
- C.E.14 om definition af mellemperioden
- C.E.3.2.4.3 om overskydende skat for mellemperioden
- C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænserne i § 15, stk. 5, er reguleret til for de enkelte år