Parter
H1 A/S ved direktør A
(advokat Lars Fogh-Andersen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Martin Henrichsen)
Afsagt af landsdommerne
Knud Knudsen, Kaspar Linkis og Charlotte Elmquist E(kst.)
Under denne sag, der er anlagt den 10. januar 2002, har det sagsøgende selskab, H1 A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende at sagsøgeren kan fremføre underskud med 267.854 kr. vedrørende indkomståret 1997 og med 217.085 kr. vedrørende indkomståret 1998.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren, H1 A/S, tidligere HX A/S, kan fradrage underskud fra indkomståret 1993 i den skattepligtige indkomst for henholdsvis 1997 og 1998.
Under henvisning til, at sagsøgeren ikke kan fradrage et sådant underskud, forhøjede skatteforvaltningen sagsøgerens selvangivne indkomst i indkomståret 1997 med 267.854 kr. og i indkomståret 1998 med 217.085 kr. Denne afgørelse indbragte sagsøgeren for Landsskatteretten.
Af Landsskatterettens kendelse af 12. oktober 2001 fremgår
"...
at det klagende selskab blev stiftet med 1. regnskabsperiode 25. maj 1993 til 31. december 1993. Det fremgår af årsberetningen, at selskabets væsentligste forretningsområde er finansiel rådgivning af privatpersoner og selskaber, hvilket i det væsentligste skete ved formidling af anpartsprojekter.
Selskabets aktiekapital udgør 550.000 kr. BP erhvervede medio 1994 en aktiepost i selskabet: på 475.000 kr.
Aktieposten blev i perioden 1996 - 1999 overdraget til JL, således at denne ved udgangen af 1997 og 1998 ejede henholdsvis 47,68 % og 71,59 % af aktierne i selskabet.
Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1993 udgjorde -608.019 kr.
Selskabet har for indkomstårene 1994 - 1996 selvangivet hhv. 34.100 kr., 38.504 kr. og 44.345 kr. som positive skattepligtige indkomster, der er anvendt til modregning i det i 1993 opståede underskud.
For indkomståret 1997 og 1998 har selskabet selvangivet en skattepligtig indkomst på 0 efter modregning af fremført underskud for 1993. Før underskudsfremførslen udgjorde den skattepligtige indkomst for 1997 267.854 kr., mens den for 1998 udgjorde 217.085 kr. Indkomsten bestod bl.a. i nettokursavancer på køb og salg af samt afdrag på pantebreve, kurs tab og gevinster på obligationer, nettofinansieringsudgifter samt leasingafgifter. I alt er disse indkomster opgjort til hhv. 293.721 kr. og 241.160 kr., hvoraf leasingafgifterne udgjorde hhv. 5.625 kr. og 8.283 kr. Selskabet havde i 1997 honorarindtægter på 135.917 kr. og i 1998 på 3.700 kr. Selskabets personaleudgifter androg i 1997 67.800 kr. og 0 kr. i 1998, mens administrationsudgifterne androg hhv. 104.234 kr. og 30.339 kr.
Den stedlige selskabsbeskatning har ved den påklagede afgørelse forhøjet den selvangivne indkomst med hhv. 267.854 kr. og 217.085 kr., idet der ikke er godkendt underskudsfremførsel efter ligningslovens § 15, stk. 1, under henvisning til samme bestemmelses stk. 7, jf. stk. 8.
Det er herved bemærket, at mere end 50 % af selskabets aktiekapital ved udgangen af de to indkomstår var ejet af andre aktionærer end ved begyndelsen af underskudsåret 1993, hvorfor underskud fra dette år ikke kan nedbringe indkomsten til et lavere beløb end selskabets positive nettokapitalindkomst med tillæg af' indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler. Da selskabets positive nettokapitalindkomster med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler for begge år udgør et større beløb - henholdsvis 293.721 kr. og 241.160 kr. - kan underskuddet ikke fremføres til modregning.
Selskabsbeskatningen har bemærket, at opregningen af nettokapitalgevinster i § 15, stk. 8, er udtømmende, hvorfor der ikke ses grundlag for at reducere disse med en andel af selskabets omkostninger.
Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om godkendelse af den selvangivne indkomst, subsidiært at der godkendes fradrag for en andel af selskabets omkostninger ved opgørelsen af nettokapitalindtægterne.
Landsskatteretten udtaler
Ligningslovens § 15, stk. 7 og 8 har følgende indhold
"...
Stk. 7. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab ... ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer ... end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe ....
Stk. 8. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af
- renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter § 6,
- skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
- udbytter efter § 16 A
- skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og
- de i ligningslovens § 8, stk. 3 omhandlede provisioner m.v."
Ved udløbet af såvel indkomståret 1997 som 1998 var mere end 50 % af aktierne i det klagende selskab ejet af andre aktionærer end dem, der ejede aktiekapitalen i begyndelsen af indkomståret 1993, hvor det omhandlede underskud opstod, idet BP erhvervede nominelt 475.000 kr. i 1994.
Det er således i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd, at den stedlige selskabsbeskatning har foretaget begrænsning af det i 1993 opståede underskud, således at den skattepligtige indkomst i 1997 og 1998 ikke nedbringes til et beløb mindre end de positive nettokapitalindtægter. Vedrørende opgørelsen af disse er retten videre enig med selskabsbeskatningen i, at ligningslovens § 15, stk. 8 er udtømmende, således at der ikke er hjemmel til at medregne en forholdsmæssig andel af selskabets øvrige afholdte udgifter. Da retten finder, at de positive nettokapitalindtægter er korrekt opgjort, og at disse i sig selv overstiger de skattepligtige indkomster for de omhandlede indkomstår, stadfæstes den påklagede ansættelse.
..."
Det sagsøgende selskabs formål er ifølge vedtægterne at formidle investeringsprodukter og hermed beslægtet virksomhed.
Ifølge selskabets første regnskab for perioden fra den 1. juni til den 31. december 1993 bestod selskabets omsætning af provisioner, og selskabets bruttofortjeneste var 219.750 kr.
Selskabets finansielle indtægter udgjorde 10.031 kr. og udgifterne var 1.108 kr. I beretningen i regnskabet er det anført, at selskabets vigtigste forretningsområde er finansiel rådgivning af privatpersoner og selskaber, og at aktiviteter inden for dette område i det væsentligste sker ved formidling af anpartsprojekter.
Af ligningsreferat vedrørende selskabet fra skatteforvaltningen fremgår bl.a., at der nægtes underskudsfremførsel for indkomstårene 1997 og 1998, og at der ikke gøres videre vedrørende tidligere indkomstår, da disse forhold anses for forældet.
Forklaring
B har forklaret bl.a., at han beskæftiger sig med køb og salg af selskaber. Han fik kontakt med HX A/S i sommeren 1995 og var i en periode beskæftiget som salgskonsulent i selskabet. Selskabets virksomhed består i formidling af anparter til investorer mod betaling af provision. Der er tale om kapitalformidling, ikke rådgivning.
Procedure
Sagsøgeren har under sagens behandling forud for domsforhandlingen frafaldet nogle af de anbringender, som oprindelig var gjort gældende. Under domsforhandlingen har sagsøgeren alene gjort gældende, at selskabet i henhold til den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 5, nr. 3, nu §15, stk. 12, er berettiget til at fremføre underskud fra indkomståret 1993 til indkomstårene 1997 og 1998 i det omfang, som er anført i påstanden.
Sagsøgeren har henvist til, at det er sandsynliggjort, at selskabet i hele indkomståret 1993 drev finansiel virksomhed i form af kapitalformidling ved etablering af anpartsprojekter. Erhvervsvirksomheder fik derved anskaffet den nødvendige egenkapital. Det bestrides, at selskabet udførte rådgivningsarbejde, idet selskabets indtægter i indkomståret 1993 alene bestod af provisioner.
Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at fremføre underskud fra 1993 til indkomstårene 1997 og 1998 i henhold til den dagældende ligningslovs § 15, stk. 5, nr. 3, nu § 15, stk. 12.
Sagsøgeren har ikke godtgjort, at selskabet i hele 1993 var omfattet af den kreds af finansielle virksomheder, som er nævnt i den pågældende bestemmelse i ligningsloven. Det bestrides, at sagsøgeren i hele 1993 udøvede finansiel næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering. Sagsøgeren formidlede salg af anparter i anpartsprojekter, men anparter er ejerandele, og ikke finansielle fordringer, som defineret i kursgevinstlovens § 1. Desuden foretog sagsøgeren ikke direkte udlån eller opkøb af fordringer.
Landsrettens bemærkninger
Parterne er enige om, at sagsøgeren kan fremføre underskud for indkomståret 1993 i det omfang, det er anført i sagsøgerens påstand, såfremt sagsøgeren i indkomståret 1993 kan anses for at have udøvet "næring ved køb og salg af fordringer" eller at have drevet "næringsvirksomhed ved finansiering" i henhold til bestemmelsen i den dagældende ligningslovs § 15, stk. 5,. nr. 3, nu § 15, stk. 12.
Kursgevinstlovens § 2, 2. pkt., indeholdt tidligere en bestemmelse om beskatning af kursgevinster og tab opnået som led i den skattepligtiges erhvervsvirksomhed ("næring"). Bestemmelsens afgrænsning af, hvilke virksomheder der var skattepligtige i henhold til kursgevinstloven, er identisk med den afgrænsning, der ved lov nr. 837 af 18. december 1987 om ændring af ligningsloven, blev indført i ligningslovens § 15, stk. 5, nr. 3.
Af forarbejderne til kursgevinstlovens § 2, 2. pkt., fremgår. bl.a.:
"...
Hvorvidt et selskab i øvrigt må anses for at udøve næring ved køb eller salg af fordringer, må bero på, om selskabet har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer. Det vil sige, at der er tale om virksomheder, der handler med værdipapirer for egen regning eller ved som mægler at formidle sådanne handler.
...
Ved finansieringsvirksomhed forstås her, at selskabet som sin hele eller delvise levevej foretager direkte udlån eller opkøber fordringer, der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning .
..."
Landsretten lægger til grund, at sagsøgerens vigtigste forretningsområde i 1993 var finansiel rådgivning af privatpersoner og selskaber, hvilket i det væsentligste skete ved formidling af anpartsprojekter, jf. herved hvad der er anført i beretningen i sagsøgerens regnskab for 1993. Det fremgår af selskabets regnskab for samme år, at sagsøgerens indtægter bestod af provisioner med en samlet bruttofortjeneste på 219.750 kr., og at de finansielle indtægter alene udgjorde 10.031 kr.
Landsretten finder på denne baggrund, at det sagsøgende selskab i indkomståret 1993 ikke har udøvet en virksomhed, som er omfattet af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 5, nr. 3. Landsretten bemærker i den forbindelse, at anparter ikke er fordringer, som nævnt i kursgevinstlovens § 1. Sagsøgeren kan derfor ikke få medhold i den nedlagte påstand, hvorfor sagsøgte frifindes.
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
T h i ke n d e s f o r r e t
I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 A/S, inden 14 dage betale 22.000 kr. til sagsøgte.