Spørgsmål

Vil forvaltning af A A/S udført af et uafhængigt administrationsselskab være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f?

Svar

Afvises, se vejledende udtalelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er et børsnoteret selskab med følgende formål jf. vedtægterne:

"Selskabets formål er at skabe en langsigtet kapitaltilvækst, der ligger over markedsafkastet via porteføljeinvestering i obligationer og aktier. Aktieporteføljen må på købstidspunktet udgøre maksimalt 70 % af egenkapitalen."

Selskabet har p.t. investeret ca. DKK 2,6 mia. i aktier og obligationer. Egenkapitalen udgør ca. 45 % af aktivmassen. Den øvrige kapitalfremskaffelse sker via lån p.t. i CHF. Selskabet anvender afledte finansielle instrumenter, herunder terminskontrakter, futures og optioner til risikostyring.

Selskabets daglige administration, herunder bogholderifunktionen samt regnskabsaflæggelse (årsrapport, halvårsrapport) forestås af selskabets eget personale. Man beregner desuden dagligt selskabets indre værdi og meddeler denne til offentligheden via en fondsbørsmeddelelse.

Herudover forestår selskabets egne ansatte afvikling af bestyrelsesmøder, føring af aktiebog samt kontakter med offentlige myndigheder.

Porteføljepleje og opgaver i tilknytning hertil udføres af B A/S, Fondsmæglerselskab, i henhold til managementaftale.

A A/S er et af flere børsnoterede selskaber, der er organiseret på samme måde som A A/S. Forskellene mellem selskaberne ligger i den risikoprofil, som selskaberne anlægger i forbindelse med porteføljeplejen. Selskaberne er ikke koncernforbundne.

Ingen af de nævnte selskaber er momsregistrerede.

Man overvejer at outsource og samle de administrative funktioner, som i dag ligger i hver af de forskellige selskaber i et nyt selvstændigt selskab, der således ansætter det administrative personale og honoreres for sine ydelser gennem administrationsbidrag fra selskaberne.

Porteføljeplejen fortsætter uændret via managementaftaler med B A/S, Fondsmæglerselskab. Det bemærkes, at Fondsmæglerselskabet ikke har mulighed for at påtage sig de administrative opgaver jf. vilkårene i fondsmæglerselskabets tilladelse i h. t. lov om finansiel virksomhed.

Samling af de administrative funktioner forventes at kunne tilføre selskaberne en betydelig rationaliseringsgevinst.

Spørgsmålet, der ønskes afklaret, er, om det nævnte administrationsbidrag er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Årsagen til at der er behov for et bindende svar er, at den pågældende bestemmelse angår forvaltning af investeringsforeninger. A A/S og de andre selskaber er ikke investeringsforeninger omfattet af "Lov om investeringsforeninger og specialforeninger m.v." Der er tale om aktieselskaber; men selskabernes virksomhed og måden de administreres på ligger så tæt på investeringsforeningerne - som jo samtidig er direkte konkurrenter til selskaberne - at en ensartet momsmæssig behandling af administrationen forekommer logisk.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Som nævnt ovenfor bygger vor argumentation på de udprægede lighedspunkter på det administrative plan, der er mellem investeringsforeningsafdelinger og selskaberne. Forskellene, der især vedrører selskabernes ret til optagelse af lån og investeringsforeningernes indløsningspligt, vurderes ikke at have nævneværdig betydning for de administrative opgaver, som forespørgslen omhandler.

Der henvises til Momsvejledningen 2007-2, afsnit D 11.11.9, hvoraf fremgår en oplistning af de ydelser, som er omfattet af momsfritagelsen. Oplistningen omfatter fuldt ud de opgaver, som tænkes udført af det nye administrationsselskab.

Der kan desuden henvises til en helt ny afgørelse fra EF-Domstolen (C 363/05 af 28. juni 2007, AIC/The Association of Investment Companies - JPMorgan). Afgørelsen af kommenteret i Financial Times den 6. august 2007, på AIC's hjemmeside "www.theaic.co.uk" og i Dagbladet Børsen den 13. august 2007.

Af denne afgørelse fremgår klart, at EF-Domstolen anser administration af "Investment Trust Companies" (investeringsaktieselskaber) af enhver art for momsfri. Det fremgår bl.a., at hvor man i bl.a. engelsk praksis hidtil kun har anset momsfritagelsen for at omfatte investeringsselskaber med variabel kapital ("open ended investment companies") gælder den efter rettens opfattelse også aktieselskaber med fast kapital.

Supplerende bemærkninger og oplysninger:

Spørgers repræsentant har efter anmodning om supplerende oplysninger udtalt følgende:

Sagen omhandler rækkevidden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).

I SKATs udkast til Skatterådets vejledende udtalelse konkluderer SKAT, at 7 kategorier af "institutter" vil være omfattet af den nævnte bestemmelse.

SKAT har anført, at A A/S ikke falder indenfor de 5 første kategorier. Dette synspunkt er vi enige i.

De beder derefter om vor vurdering i relation til kategori 6,

"Det forhold, som vi ønsker yderligere oplysninger om, er spørgsmålet om, hvorvidt Deres klient efter engelsk ret kan anses som en investeringsforening efter EF-domstolens dom i sag C-363/05, jf. beskrivelsen af section 842 i indstillingen og pkt. 6 i udkastet til Skatterådets vejledende udtalelse."

Svaret på dette spørgsmål er ja, om end anvendelsen af ordet "investeringsforening" i denne sammenhæng mildest talt er forvirrende, idet begrebet “investeringsforening" i Danmark benyttes i en langt snævrere betydning.

Investeringsselskabet A A/S er netop stiftet med de engelske investeringsselskaber, investment trusts, som f.eks. Fleming Claverhouse, som forbillede - og altså ikke en investeringsforening i traditionel dansk forstand.

Det dommen siger, er, at investment trusts i relation til moms skal ligestilles med unit trusts (AUT). Og investment trusts er jo netop investeringsselskaber i form af aktieselskaber med fast kapitalstruktur (close-ended) og ikke investeringsforeninger (open-ended), hvor investor kan forlange at få sine investeringsbeviser indløst.

Kollektive investeringer i direkte konkurrence

De engelske investment trusts (investeringsselskaber) er direkte konkurrenter til de engelske unit trusts (investeringsforeninger), ligesom A A/S i Danmark er en direkte konkurrent til de danske investeringsforeninger.

A A/S er stiftet som aktieselskab - som de engelske investment trusts - og ikke som investeringsforening, fordi afkastet bevisligt gennem årtier har været højere i investment trusts end for unit trusts. Årsagen er bl.a., at kapitalstrukturen i investment trusts ligger fast og dermed sikrer de langsigtede investeringer, hvorimod unit trusts er forpligtet til på anfordring at indløse investorernes investeringsbeviser, og derfor har meget svært ved at lave langsigtede investeringer.

Ligheder med investment trusts

I tabellen er vist lighederne mellem A A/S og engelske investment trusts.

Karakteristika	A A/S	Investment trust	Unit trust
Juridisk form	Aktieselskab	Aktieselskab	Forening
Kapitalstruktur	Fast kapital (close-end)	Fast kapital (close-end)	Variabel (open-ended)
Brug af lånekapital	Ja	Ja	Nej
Marked	Børsnoteret	Børsnoteret	Unoteret/børsnoteret
Prisfastsættelse	Via bud/udbud	Via bud/udbud	Indløsning tæt på I/V
Investeringer	100 % i værdipapirer	100 % i værdipapirer	100 % i værdipapirer
Max. inv. i ét papir	5 %	15 %	5 %
Krav til investering	Børsnoterede	Børsnoterede	Børsnoterede
Udbyttepolitik	Udlodder ikke kursgev.	Udlodder ikke kursgev.	Udlodder både udbytte og delvis kursgevinster
Udbudt til offentlighed	Ja	Ja	Ja
Antal investorer	> 500 (aktuelt 1.461)	>500	Intet minimum

Karakteristika for en engelsk investment trust og et dansk investeringsselskab, som A A/S, er næsten identiske. A A/S vurderes af selskabets ledelse at kunne optages og godkendes som investrnent trust på fondsbørsen i London med en enkelt vedtægtsændring justeret efter engelsk skattelovgivning.

Det er således selskabets ledelses vurdering, at selskabet ville kunne optages som investment trust på fondsbørsen i London og godkendes som et skattegodkendt ITC.

Som nævnt i Deres brev indeholder den engelske Income and Corporation Taxes Act, Section 842, subsection 1, fem krav (a-e) for at godkende et selskab som investment trust. A A/S opfylder punkterne a-d.

Punkt e er et skattespecifikt engelsk krav om, at der kun må tilbageholdes 15 % af selskabets (investment trustens) indkomst (udbytte fra aktier og renter fra obligationer). Resten skal udloddes. For at blive godkendt som engelsk ITC skulle dette punkt indskrives i A A/S' vedtægter.

Det skal tilføjes, at engelske ITC'er til gengæld er helt skattefri af kursgevinster på aktier uanset ejertid.

Men der er ingen planer om at ændre A A/S' vedtægter endsige om at flytte børsnoteringen fra København til London.

Primær påstand

Da A A/S er stiftet med engelske investment trusts som forbillede og på alle væsentlige punkter har samme karakteristika, ses selskabet at falde ind under Deres kategori 6:

ITC'er, jf. EF-domstolens dom i sag C-363/05, Claverhouse, uanset om de er omfattet af nr. 2-5.

Subsidiær påstand

Subsidiært ses selskabet at falde ind under Deres kategori 7:

Andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige med og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet af nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investeringer i værdipapirer.

Fra Claverhouse-dommen kan om den konkrete vurdering, der kan foretages i den enkelte medlemsstat citeres (præmis 54):

"Ved udøvelsen af dette skøn er medlemsstaterne imidlertid forpligtede til at iagttage bestemmelsens formål,som er at gøre det lettere for investorer at investere i investeringsforeninger,samtidig med at princippet om afgiftsneutralitet overholdes for så vidt angår betaling af moms for forvaltning af investeringsforeninger, der konkurrerer med andre investeringsforeninger,såsom de foreninger, der er omfattet af UCITS-direktivets anvendelsesområde."

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at det ikke er muligt at indhente et bindende svar om de afgiftsmæssige virkninger af en disposition for en anden end spørgeren.

Da spørger ikke vil have fradragsret for udgifterne til forvaltning af selskabet, uanset om ydelserne er momspligtige eller fritagne, vedrører spørgsmålet ikke spørgers egne afgiftsforhold, uanset at spørgsmålet er af økonomisk betydning for spørger.

SKAT indstiller imidlertid, at Skatterådet giver en vejledende udtalelse.

Som grundlag for den vejledende udtalelse skal følgende anføres:

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) er forvaltning af investeringsforeninger fritaget for afgift.

Bestemmelsen svarer til artikel 135, stk. 1, litra g) i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (Herefter Momssystemdirektivet), der er affattet således:

"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

...

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne

..."

Denne bestemmelse svarer til 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6.

I de engelske, franske og tyske sprogversioner bruges udtrykkene "special investment funds", "fonds communs de placement" og "Sondervermögen" i stedet for "investeringsforeninger".

Om 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, har EF-domstolen i dommen i sag C-363/05, JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust plc (herefter Claverhouse), udtalt, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, giver medlemsstaterne et skøn til at definere, hvilke foreninger, der på deres område, omfattes af begrebet "investeringsforeninger" ved anvendelsen af den i bestemmelsen omhandlede momsfritagelse. Ved udøvelsen af dette skøn er medlemsstaterne imidlertid forpligtede til at iagttage bestemmelsens formål, som er at gøre det lettere for investorer at investere i investeringsforeninger, samtidig med at princippet om afgiftsneutralitet overholdes for så vidt angår betaling af moms for forvaltningen af investeringsforeninger, der konkurrerer med andre investeringsforeninger, såsom de foreninger, der er omfattet af UCITS-direktivets anvendelsesområde. Sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, har direkte virkning, idet en afgiftspligtig person, som gør indsigelse mod anvendelsen af en national bestemmelse, som er i strid hermed, kan påberåbe sig bestemmelsen.

Domstolen har endvidere i samme dom udtalt, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, skal fortolkes således, at begrebet »investeringsforeninger« i denne bestemmelse omfatter lukkede investeringsforeninger, såsom ITC'er.

Det fremgår af dommen, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, er blevet gennemført i Det Forenede Kongerige ved lov af 1994 om merværdiafgift (Value Added Tax Act 1994, herefter "VATA 1994"«). Ifølge Item 9 og 10, Group 5, Schedule 9, i VATA 1994 fritages forvaltning af godkendte investeringsforeninger ("authorised Unit Trusts", herefter "AUT") og åbne investeringsselskabers formue ("Open-ended Investment Companies", herefter "OEIC"). Begreberne AUT og OEIC i VATA 1994 er defineret ved lov af 2000 om finansiel virksomhed (Financial Services and Markets Act 2000), som er en delvis gennemførelse af UCITS-direktivet i Det Forenede Kongerige. ITC'er (Investment trust companies) defineres i princippet i henhold til kriterierne i Section 842 i lov af 1988 om indkomst- og selskabsskat (Income and Corporation Taxes Act 1988). Denne bestemmelse fastsætter, hvilke betingelser et selskab skal opfylde i egenskab af et ITC for at kunne fritages for afgift på kapitaltilvækst.

Det fremgår videre af dommens referat af den forelæggende rets forelæggelsesafgørelse, at AUT'er, der er etableret som trusts, og OEIC'er, som er oprettet i henhold til vedtægter, er investeringsforeninger, hvis aktier og andele, som indehaves af investorerne, varierer afhængigt af de investeringer, der foretages. AUT'er og OEIC'er er nemlig foreninger med variabel kapital (eller åbne foreninger), der er forpligtede til at tilbagekøbe deres aktier eller andele fra de investorer, der ønsker at sælge dem. ITC'er, der er oprettet i henhold til vedtægter, er derimod selskaber med fast kapital (eller lukkede foreninger). ITC'er er en art samlede investeringsinstrumenter, der er stiftet som børsnoterede aktieselskaber. En investor, som ønsker at sælge sine kapitalinteresser i sidstnævnte type investeringsforening, sælger som regel sine aktier på et sekundært marked, såsom på en fondsbørs, hvor prisen afgøres på baggrund af udbuds- og efterspørgselssituationen på markedet.

Den forelæggende ret har præciseret, at i modsætning til AUT'er og OEIC'er skal ITC'er ikke godkendes af Financial Services Authority i henhold til lov om finansiel virksomhed fra 2000. Ligesom andre børsnoterede selskaber er ITC'er dog underlagt Financial Services Authoritys tilsyn i dennes egenskab af Listing Authority (børsnoteringsmyndigheden).

Section 842, subsection (1), i lov af 1988 om indkomst- og selskabsskat (Income and Corporation Taxes Act 1988), er affattet således:

"In the Tax Acts "investment trust" means, as respects any accounting period, a company which is not a close company and which is approved for the purposes of this section for that accounting period by the Board, and the Board shall not approve any company unless it is shown to their satisfaction -

(a) that the company's income is derived wholly or mainly from shares or securities; and

(b) subject to subsection (2) below, that no holding in a company, other than an investment trust or a company which would qualify as an investment trust but for paragraph (c) below, represents more than 15 per cent. by value of the investment company's investment; and

(c) that the shares or securities of the company are quoted on the Stock Exchange; and

(d) that the distribution as dividend of surpluses arising from realisation of investments is prohibited by the company's memorandum or articles of association; and

(e) that the company does not retain in respect of any accounting period more than 15 per cent. of the income it derives from shares and securities."

Med andre ord er et ITC, et selskab, der ikke er kontrolleret af en begrænset personkreds, og som hovedsageligt oppebærer sin indkomst fra aktier og andre værdipapirer, og som hovedregel ikke placerer mere end 15 pct. af sine investeringer i et enkelt selskab, og som er børsnoteret, og som ikke uddeler kursgevinster som udbytte, og som udbetaler mindst 85 pct. af sin indkomst (opgjort efter de almindelige principper i britisk skattelovning) fra aktier og andre værdipapirer som udbytte. Kursgevinster, heller ikke realiserede, indgår for ITC'ers vedkommende ikke i grundlaget for selskabsskat eller kursgevinstafgift.

Efter hidtidig dansk praksis har udtrykket investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), omfattet 3 typer af investeringsforeninger, der alle har været omfattet begrebet investeringsforeninger i skattelovgivningen:

• kontoførende investeringsforeninger
• certifikatudstedende - udloddende investeringsforeninger
• certifikatudstedende - akkumulerende investeringsforeninger.

Andre typer af foreninger omfattet af loven om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger har tillige været anset for omfattet af udtrykket investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), såfremt de pågældende foreninger efter en konkret vurdering skatteretligt kunne betragtes som en investeringsforening efter den i Ligningsvejledningens afsnit S.A.1.8 beskrevne praksis.

Der er endnu ikke i dansk praksis taget stilling til, om udtrykket investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) omfatter de af aktieavancebeskatningslovens 19 omhandlede investeringsselskaber, jf. Ligningsvejledningens afsnit S.A.1.8.3.

Imidlertid må det på baggrund af EF-domstolens dom i sag C-363/05, Claverhouse, anses for utvivlsomt, at fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), omfatter alle institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) omfattet af UCITS-direktivets anvendelsesområde.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4, er alle investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet med undtagelse af udloddende og af kontoførende investeringsforeninger omfattet af anvendelsesområdet for aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1. Dog er selskaber mv., hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer, efter § 19, stk. 3, ikke omfattet af stk. 2.

I ligningsvejledningens afsnit S.A.1.8.3 er anført, at definitionen i § 19, stk. 2, nr. 1, omfatter investeringsforeninger, der betegnes som sådanne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger, der udsteder beviser for medlemskabet, og som er akkumulerende.

Investeringsselskaber omfatter af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, må derfor efter SKATs opfattelse tillige anses for omfattet af begrebet investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, omfatter med forbehold af stk. 3 og 4, selskaber mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i det pågældende selskab på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver overfor selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensynstagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selvom kravet kun imødekommes inden for en vis frist.

I ligningsvejledningens afsnit S.A.1.8.3 er anført, at definitionen i § 19, stk. 2, nr. 2, omfatter en række investeringsinstitutter - herunder hedgeforeningerne, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet, enten fordi de ikke henvender sig til offentligheden, eller fordi låneoptagningspolitikken eller investeringspolitikken gør direktivets regler uhensigtsmæssige, eller fordi de har hjemsted udenfor EU. De pågældende institutter vil typisk være omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger.

SKAT finder, at lovgiver ved i forbindelsen med affattelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19 at sidestille selskaber mv. omfattet af § 19, stk. 2, nr. 1 og 2, har tilkendegivet, at de to typer af selskaber må anses for at være konkurrerende typer og derfor skattemæssigt skulle behandles ens. På denne baggrund finder SKAT, at også selskaber mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, må anses for omfattet af udtrykket investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

På denne baggrund indstilles det, at den vejledende udtalelse udformes således:

"Skatterådet finder, at udtrykket investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) - under hensyn til det råderum for udøvelsen af medlemsstaternes skøn, som EF-domstolen har tilkendegivet i sag C-363/05 - kan anses for at omfatte:

1. Investeringsforeninger og andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) omfattet af UCITS-direktivet.
2. Kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, uanset om foreningerne er omfattet af UCITS-direktivet.
3. Udloddende investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 1, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
4. Investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, jf. stk. 3 og 4, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
5. Certifikatudstedende akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
6. ITC'er, jf. EF-domstolens dom i sag C-363/05, Claverhouse, uanset om de er omfattet af nr. 2-5.
7. Andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige med og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet af nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer.

Skatterådet finder, at spørger efter en konkret vurdering, uanset at selskabets vedtægter ikke indeholder en bestemmelse, der opfylder Section 842, subsection (1), litra e), i Income and Corporation Taxes Act 1988, må anses for omfattet af begrebet investeringsforening i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), jf. pkt. 6."

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.