København byrets kendelse af 31. maj 2007 BS 8 c 13886/2001

Parter

C m.fl. (Advokat, dr. jur. Eigil Lego Andersen)

mod

SKAT (Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

Isoleret bevisoptagelse

I august 2000 modtog A-aktionærerne i H1 A/S, skønsrekvirenterne C m.fl., en bindende forhåndsbesked fra skønsindstævnte, Told- og Skattestyrelsen (nu SKAT), med besvarelse af spørgsmålet om kursværdien pr. 19. maj 1993 af A-aktierne i selskabet.

Kursen var ifølge svaret 546.

I overensstemmelse med reglerne i skattestyrelsesloven indbragte rekvirenterne forhåndsbeskeden til prøvelse for Landsskatteretten, idet man var af den opfattelse, at værdien af A-aktierne pr. 19. maj 1993 var langt højere.

Til brug for Landsskatterettens behandling af sagen begærede skønsrekvirenterne syn og skøn.

Landsskatterettens behandling blev udsat herpå, og Landsskatteretten gav den 9. juli 2001 forhåndstilsagn om fuld omkostningsdækning for udgifterne ved syns- og skønsforretningen.

Skattesagens tema er - som skønstemaet - værdien af A-aktierne i H1 A/S pr. 19. maj 1993.

I henhold til nærværende rets udmeldelsesdekret af 13. september 2001 blev der udmeldt syn og skøn, jf. skattestyrelseslovens § 30, jf. retsplejelovens § 343.

Skønsmændene afgav erklæring den 22. april 2003 og besvarede i en tillægserklæring af 27. oktober 2003 yderligere 3 spørgsmål.

l 2004 anmodede skønsrekvirenterne om tilladelse til yderliggere at stille spørgsmålene 4 - 14.

Skønsindstævnte protesterede mod, at en række af disse spørgsmål blev stillet og anmodede om, i det omfang retten måtte tillade spørgsmålene stillet, selv at måtte stille spørgsmålene A - R i sammenhæng med disse.

I rettens kendelse af 27. oktober 2005 hedder det indledningsvist i begrundelsen:

"Ved de allerede afgivne skønserklæringer af 22. april 2003 og 27. oktober 2003, har skønsmændene besvaret det spørgsmål, der er landsskatterettens tema, nærmere hvad værdien af A-aktierne i H1 var pr. 19. maj 1993.

Skønsmændene har nøje redegjort for, hvad de har baseret deres vurdering på, herunder vurderingsmetoder, forudsætninger og konklusioner i erklæringen af 22. april 2003, og der har herefter yderligere været stillet og besvaret tillægsspørgsmål jf. tillægserklæringen af 27. oktober 2003. Spørgsmål, der generelt måtte lægge op til debat med skønsmændene om rigtigheden og rimeligheden i deres allerede afgivne besvarelse eller spørgsmål, som allerede måtte være besvaret, og omkring forhold, som ikke er fundet at være relevante, findes som udgangspunkt herefter ikke at burde stilles i form af yderligere tillægsspørgsmål til skønsmændene på nuværende tidspunkt."

Retten tog herefter stilling til hvert enkelt spørgsmål og meddelte skønsrekvirenterne tilladelse til at stille spørgsmålene 8 A - C og 10 i overensstemmelse med udkastet hertil og tilladelse til at stille spørgsmål 11 og 12 i en begrænset form. Som begrundelse henviste retten blandt andet til, at skønsindstævnte ikke havde protesteret imod spørgsmålene. Samtidig tillod retten skønsindstævnte at stille spørgsmålene H, J, K, M, N (til og med "tillægsspørgsmål K") og O i overensstemmelse med udkast til tillægsspørgsmål af 16. februar 2005.

Ved erklæring af 29. marts 2006 besvarede skønsmændene tillægsspørgsmålene (benævnt 4 - 9 og A - F).

Ved skrivelse af 5. maj 2007 (betegnet tillægsspørgsmål II) har skønsrekvirenterne anmodet om tilladelse til yderligere at stille spørgsmålene 10 - 18.

Skønsindstævnte har protesteret herimod.

Skønsrekvirenterne har endeligt nedlagt påstand om, principalt at det tillades skønsrekvirenterne at stille spørgsmålene 10 - 17, subsidiært at det ikke tillades skønsrekvirenterne at stille yderligere spørgsmål, men det tillades skønsrekvirenterne at afhjemle skønsmændene indenretligt.

Skønsindstævnte har endeligt nedlagt påstand om, at det ikke tillades skønsrekvirenterne at stille yderligere spørgsmål, hverken skriftligt eller mundtligt.

Spørgsmålene 10 - 17 er følgende

"...

Tillægsspørgsmål 10

I den oprindelige skønserklæring side 16 nederst og side 17 øverst og side 17 lige under tabellen tales om indførelsen af equal opportunity princippet i december 1995. Skønsmændene bedes præcisere hvilken norm eller regelsæt, der sigtes til, herunder med angivelse af udstedende organ eller myndighed.

Tillægsspørgsmål 11

Er skønsmændene enige i, at det i aktieselskaber med stemmetunge A-aktier og stemmesvage B-aktier, der begge er børsnoterede, meget ofte er således, at størstedelen af A-aktierne (evt. tillige en større post B-aktier) af markedet anses for stabilt placerede hos en kontrollerende ejer (eller ejerkreds) f.eks. en fond og ikke kan forventes omsat, med den virkning, dels at køb af A-aktier over børsen ikke er egnet til reelt at give større indflydelse, dels at A-aktierne er mindre likvide, alt med den virkning, at kursdannelsen for aktierne i de to klasser sker uden at A-aktierne tillægges en kontrolpræmie (eller kun en meget beskeden præmie) og/eller der i kursen for A-aktierne indregnes et fradrag for lavere likviditet, således at kursen for A-aktier ikke (eller kun ubetydeligt) overstiger kursen for B-aktier, eller evt. er lavere.

Tillægsspørgsmål 12

Skønsmændene bedes vurdere om betragtninger om lav likviditet af aktier i en aktieklasse er relevante for en vurdering af aktierne, hvis vurderingen netop skal angå værdien ved samlet salg af alle aktier i selskabet.

Tillægsspørgsmål 13

Skønsmændene bedes vurdere om betragtninger om, at den øgede stemmevægt for A-aktier ikke af børsmarkedet tillægges nogen (nævneværdig) værdi som følge af en stabil placering af en kontrollerende post, der ikke kan forventes omsat, er relevante for en vurdering af aktierne, hvis vurderingen netop skal angå værdien ved samlet salg af alle aktier i selskabet.

Tillægsspørgsmål 14

Skønsmændene bedes vurdere, om de A/B-spænd, der er vist i skemaet på side 3 i besvarelsen af tillægsspørgsmål 6, for så vist angår selskaber med et A/B-spænd på under 9% må anses påvirket i nedadgående retning af

a) stabil placering af en kontrollerende post, og/eller
b) lavere likviditet af den mindre A-aktieklasse.

Tillægsspørgsmål 15

Skønsmændene bedes oplyse, om det for de selskaber/aktier, der er vist i skemaet på disse 3 i besvarelsen af tillægsspørgsmål 6 gælder, at såfremt der mellem pågældende A-aktionærer og en køber i maj 1993 er enighed om, hvad værdien af alle aktier i selskabet udgør, kan kursen for A-aktierne beregnes entydigt på grundlag af de noterede kurser for aktieklasserne, (naturligvis forudsat, at der ikke sker en overtrædelse af de børsetiske regler).

Tillægsspørgsmål 16

Skønsmændene bedes oplyse, om det for H1 gælder, at såfremt der mellem A-aktionærerne og en køber i maj 1993 er enighed om, hvad værdien af alle aktier i selskabet udgør, kan kursen for A-aktierne dog ikke beregnes entydigt ud fra en oplysning om børskursen på B-aktierne.

Tillægsspørgsmål 17

Med henvisning til skønsmændenes besvarelse af tillægsspørgsmål 9 spørges, om en rationelt handlende kreds af A-aktionærer, der i maj 1993 var indstillet på at medvirke til et samlet salg af alle aktier i Selskabet, og som er enige med køber i, at værdien af samtlige aktier i selskabet er 656.886.555 kr. vil forlange A-aktierne vederlagt med en kurs, der udgør de efter de dagældende børsetiske regler højst tilladte 100% over den kurs, der fastsættes for B-aktierne."

Parternes synspunkter

Skønsrekvirenterne har i processkrift III nærmere begrundet sine påstande således:

"...

Uanset hvad der i almindelighed måtte gælde om fremsættelse af tillægsspørgsmål, må der gælde en mere vidtgående adgang i denne sag, dels som følge af, at den oprindelige skønserklæring ubestridt lider af mangler, og dels som følge af, at det må lægges til grund, at der ikke bliver mulighed for at afhjemle skønsmændene for Landsskatteretten, da dette kun sker aldeles undtagelsesvis.

Der er ikke anledning til at lægge vægt på sagens langvarighed, når henses til, at en meget stor del af den medgåede tid er medgået blot med at afvente skønsindstævntes/Kammeradvokatens sagsbehandling. De tillægsspørgsmål, der nu ønskes stillet, knytter sig til erklæring af 29. marts 2006 og er udarbejdet allerede 5. maj 2006.

Til afsnittet om skønsindstævntes synspunkter bemærkes, at tillægsspørgsmålene kunne være stillet og besvaret for længst, hvis ikke Kammeradvokaten havde protesteret.

Det kan ikke gå ud over skønsrekvirenterne. at der er givet tilsagn om fuld omkostningsdækning. Det tilføjes, at det med en kurs ifølge den bindende forhåndsbesked på kurs 546 må anses oplagt, at skønsrekvirenterne vil blive berettiget til fuld dækning for sagsomkostninger, selv hvis der ikke var givet forhåndstilsagn vedrørende skønsomkostningerne.

Skønsrekvirenterne er ikke enige i, at besvarelsen af tillægsspørgsmålene af november 2005 ikke har bragt os videre.

Det må antages, at yderligere tillægsspørgsmål kan sikre en bedre belysning af sagen.

Til bemærkningerne til de enkelte spørgsmål skal anføres følgende

Tillægsspørgsmål 10

Skønsmændenes valg af vurderingsmodel hvorefter kontrolpræmien fastsættes på grundlag af, at det ligevægtede A/B-spænd er nært knyttet til spørgsmålet om de børsretlige og børsetiske regler, som det også fremgår af skønsmændenes besvarelse. Det må være oplagt, at det er af interesse at vinde klarhed over hvilke regler, skønsmændene henviser til i deres udviklinger.

Tillægsspørgsmål 11

Kammeradvokatens karakteristik af spørgsmålet som "så tungt og dårligt, at det i sig selv virker diskvalificerende", må bero enten på et naturligt eller udviklet talent for uforskammethed, manglende fortrolighed med aktie- og børsforhold eller en kombination heraf. For en nogenlunde velvillig og nogenlunde kyndig læser er spørgsmålet klart nok. Hvis der skulle være et særskilt problem i indledningen "Er skønsmændene enige i, at..." - der lige let besvares positivt og negativt - kan dette naturligvis let omformuleres til f.eks. "Skønsmændene bedes redegøre for, hvorvidt".

Tillægsspørgsmål 12

Tillægsspørgsmål 12 er ikke overflødigt, selv om parterne er enige om, at svaret på spørgsmålet må være nej. Skønsmændene har ved deres valg af metode jo netop bundet sig til børskursen for selskaber, der - i modsætning til H1 A/S - har begge aktieklasser noteret, og hvor lav likviditet af A-aktien begrænser kursspændet eller eventuelt udløser et negativt kursspænd. Spørgsmålet hænger således sammen med tillægsspørgsmålet.

Tillægsspørgsmål 13

Relevansen af tillægsspørgsmål 13 må være indlysende for enhver, der har kendskab til børsforhold, idet A/B-spændet i selskaber, hvor begge aktieklasser (modsat H1) er børsnoteret, i mange tilfælde holdes nede (eller bliver negativt), fordi den kontrollerende post A-aktier ikke kan forventes omsat, således at køb af A-aktier over Fondsbørsen ikke giver reel kontrol. Tillægsspørgsmålet hænger således nøje sammen med skønsrekvirenternes bestræbelse på at spørge ind til skønsmændenes metodevalg.

Tillægsspørgsmål 14

Som det fremgår af skemaet på side 3, besvarelse af tillægsspørgsmål 6, fremkommer det gennemsnit på 21,7%, der har haft helt afgørende betydning for, hvorledes skønsmændene har fordelt den samlede værdi af H1 mellem A- og B-aktier som et gennemsnit af tal med enorme forskelle. Hvorledes et simpelt gennemsnit af en lang række meget forskellige tal overhovedet kan sige noget relevant om netop H1 - som i modsætning til alle de i tabellen nævnte selskaber kun har den ene aktieklasse noteret - er ikke begrundet, og det er klart, at skønsrekvirenterne må have mulighed for at spørge ind til dette forhold.

Skønsindstævnte har selvfølgelig ret i, at sagen handler om værdien af A-aktierne i H1 A/S pr. 19. maj 1993, men denne værdi er jo beregnet på grundlag af en antaget totalværdi og en allokering mellem A- og B-aktier, der ene og alene hviler på gennemsnittet af de tal, der er oplistet i skemaet i besvarelsen af tillægsspørgsmål 6. Det er derfor velbegrundet at interessere sig stærkt for, hvorfor disse tal er så forskellige, og deres egnethed til at kaste lys på værdien af A-aktierne i H1 A/S.

Tillægsspørgsmål 15

Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med tillægsspørgsmål 16.

Tillægsspørgsmål 16

Dette spørgsmål og tillægsspørgsmål 15 er egnet til at belyse, om på den ene side aktierne i H1 A/S og på den anden side aktierne i de selskaber, der nævnes i besvarelsen af tillægsspørgsmål 6 har fælles egenskaber eller ej i relation til, om allokeringen mellem A- og B-aktier kan fastlægges entydigt, hvis Totalværdien ligger fast, og børskursen/børskurserne kendes.

Tillægsspørgsmål 17

Tillægsspørgsmålet er en uddybning af tillægsspørgsmål 9 og svaret herpå. Som det fremgår, finder skønsmændene det oplagt, at en køber, der ønsker at erhverve alle aktierne, herunder A-aktierne, indledningsvis kontakter kredsen af A-aktionærer. Det er naturligvis relevant at få klarlagt, hvorledes A-aktionærerne må antages at reagere på en sådan henvendelse, såfremt de handler rationelt."

Skønsindstævnte har i processkrift A, nærmere begrundet sin påstand således:

"...

Når først skønsmændene har svaret både på spørgsmålene i det oprindelige skønstema og på yderligere tillægsspørgsmål, så kommer der altid et tidspunkt, hvor nogen må sige stop. Det kan således ikke tillades, at en part bliver ved med at stille nye tillægsspørgsmål i det uendelige, fordi han er utilfreds med skønsmændenes vurdering.

lsær er der grund til at tøjle spørgelysten hos den utilfredse part, der bliver ved med at finde på nye spørgsmål, hvis der er tale om en situation som i den foreliggende sag, hvor der er givet tilsagn om fuld omkostningsdækning fra det offentlige, og hvor den pågældende derfor oplever det som "gratis" at fortsætte.

På et tidspunkt må der nødvendigvis skrides ind med en kritisk vurdering vedr. det reelle behov for yderligere spørgsmål. Her er det rettens opgave at vurdere, om de svar, som skønsmændene allerede har givet, dækker det behov for en sagkyndig vurdering, som er baggrunden for den oprindelige beslutning om syn og skøn - og for beslutningen om fuld omkostningsdækning.

Når skønsmændene en gang har svaret fyldestgørende på de relevante spørgsmål, må det som udgangspunkt være nok. Ellers er der en risiko for, at processen omkring syn og skøn udarter til en vidtløftig polemik mellem skønsmændene og den utilfredse part. Det er i sidste ende rettens ansvar, at det stopper, inden det går for vidt. I den forbindelse må man være opmærksom på, at hvervet som skønsmand er borgerligt ombud, og at skønsmændene derfor er tvunget til at svare på de spørgsmål, som retten tillader stillet. Det bør forhindres, at skønsmændene tvinges ud i en endeløs polemik med den utilfredse part.

Overvejelser af denne art fører naturligt til en vis skærpelse af kravene til spørgsmålenes relevans, når der er tale om tillægsspørgsmål, og der i forvejen ikke alene foreligger en skønserklæring, men også besvarelser af supplerende spørgsmål/tillægsspørgsmål over flere omgange, således som det er tilfældet i denne sag.

Det seneste sæt tillægsspørgsmål (Tillægsspørgsmål II af 5. maj 2006) fra rekvirenterne efterlader det indtryk, at rekvirenterne ikke har forstået eller i hvert fald ikke har respekteret de ovenfor citerede generelle bemærkninger i præmisserne til kendelsen af 27. oktober 2005. De fortsætter uanfægtet i samme spor som tidligere.

På nuværende tidspunkt, hvor der altså er besvaret supplerende spørgsmål/tillægsspørgsmål over to omgange, og hvor rekvirenterne ved kendelse er blevet afskåret fra at stille spørgsmål, som skønsindstævnte har protesteret imod, har skønsrekvirenterne ellers haft særlig grund til at passe på. En gennemgang af skønsmændenes seneste besvarelse af tillægsspørgsmål, dateret 29. marts 2006 trækker i samme retning. I den forbindelse er der især grund tiI at hæfte sig ved skønsmændenes besvarelse af tillægsspørgsmål A - F, som viser, at ingen af tillægsspørgsmålene - eller svarene på disse spørgsmål - rokker ved de konklusioner, som fremgår af den helt oprindelige syns- og skønserklæring, nemlig konklusionerne om værdien af A-aktierne.

Ret beset er spørgsmålet om værdien af A-aktierne det eneste, som betyder noget for sagen.

Når de seneste spørgsmål ikke har bragt os videre, og skønsmændene fastholder den vurdering/det skøn, som de hele tiden har givet udtryk for - lige siden den oprindelige erklæring af 22. april 2003 - er det også et signal fra syns- og skønsmændene om, at nu kan det være nok.

En gennemgang af litteratur og retspraksis viser, at domstolene ikke holder sig tilbage fra censur af spørgsmål, hvis relevans vedkommende part er ude af stand til at påvise, jf. rpl. § 341. Det gælder i hvert fald, når modparten protesterer, som det sker i denne sag. Jeg henviser her til materialesamlingen, som blev udleveret i retsmødet den 15. september 2005.

Anbringender

Idet jeg i øvrigt henviser til redegørelsen for skønsindstævntes synspunkter, gør jeg gældende, at skønsindstævntes påstand bør tages til følge, fordi der i hvert fald på nuværende tidspunkt foreligger en fuldt dækkende besvarelse af de spørgsmål, som betyder noget for sagen. Der er derfor ikke behov for yderligere. Hensynet til behovet for en afslutning af processen med optagelse af syn og søn, inden sagens omkostninger og varighed overskrider grænserne for det rimelige, taler også med styrke for at tage skønsindstævntes påstand til følge.

Til støtte for påstanden gøres det yderligere gældende, at der i hvert fald på nuværende tidspunkt og i lyset af sagens hidtidige forløb, herunder også syns- og skønsmændenens besvarelse af de seneste tillægsspørgsmål, er grund til skærpelse af kravene til beviset for relevansen af nye tillægsspørgsmål. Et sådant bevis har skønsrekvirenterne ikke ført. Det må lægges til grund, at ingen af de nyeste tillægsspørgsmål (nr. 10 - 18) er relevante for sagen, eller at de i hvert fald ikke har en sådan relevans, at der er tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme rekvirenternes ønske om nu at rette henvendelse til skønsmændene en gang til.

Om de enkelte spørgsmål finder jeg i øvrigt anledning til følgende særlige bemærkninger:

Tillægsspørgsmål 10

Spørgsmålet udspringer hverken af skønsmændenes besvarelse af 29. marts 2006 af tillægsspørgsmålene fra november 2005 eller af besvarelsen af 27. oktober 2003 af de supplerende spørgsmål af 20. august 2003 (bilag F). Det er et spørgsmål, som rekvirenterne er kommet i tanke om efter fornyet gennemlæsning af den oprindelige syns- og skønserklæring af 22. april 2003 (bilag D). Hvis spørgsmålet var relevant, kunne og burde det være stillet allerede i forbindelse med de supplerende spørgsmål af 20. august 2003 - og ikke først nu flere år efter, på et tidspunkt, hvor der er kommet flere supplerende besvarelser. I øvrigt ses spørgsmålet ikke at have fornøden relevans for sagen.

Tillægsspørgsmål 11

Rent sprogligt er spørgsmålet formuleret så tungt og dårligt, at det i sig selv virker diskvalificerende. Det rummer så mange led og indskud, at det er vanskeligt at overskue med heraf følgende risiko for fejl og misforståelser.

Yderligere er spørgsmålet utilbørligt ledende, jf. således bl.a. indledningen: "Er skønsmændene enige i, at... "

Endelig lider spørgmålet af samme skavank som alle de øvrige. Relevansen for sagen er svær at få øje på - og findes formentlig ikke. I hvert fald er der ikke ført bevis for, at de skærpede relevanskrav er opfyldt, som må være gældende i den foreliggende sag på nuværende tidspunkt.

Tillægsspørgsmål 12

Spørgsmålet er overflødigt, allerede fordi parterne er enige om, at svaret på spørgsmålet er negativt. Der er ikke grund til at besvære skønsmændene med et spørgsmål, når parterne er enige om svaret.

Tillægsspørgsmål 13

Spørgsmålets sammenhæng med sagen eller med skønsmændenes seneste besvarelse af tillægsspørgsmål forekommer ikke umiddelbart indlysende. Det må derfor i lighed med de øvrige kasseres efter relevanskriteriet.

Tillægsspørgsmål 14

Spørgsmålet har ikke fornøden relevans i denne sag, der handler om værdien af A-aktieme i H1 A/S pr. 19. maj 1993.

Tillægsspørgsmål 15

Spørgsmålet er vanskeligt at forstå, og i øvrigt gælder det samme, som er anført ovenfor om tillægsspørgsmål 14.

Tillægsspørgsmål 16

Spørgmålet ses ikke at have fornøden relevans eller sammenhæng med tidligere besvarelser fra skønsmændene.

Tillægsspørgsmål 17

Spørgsmålet synes at lægge op til spekulation og forekommer ikke tilstrækkeligt relevant i lyset at de erklæringer og besvarelser, som vi allerede har fået fra skønsmændene."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Som anført i rettens kendelse af 27. oktober 2005 har skønsmændene ved skønserklæringerne af 22. april 2003 og 27. oktober 2003 besvaret spørgsmålet, hvad værdien af A-aktierne i H1 var pr. 19. maj 1993, og skønsmændene har redegjort for, hvad de har baseret deres vurdering på, herunder vurderingsmetoder, forudsætninger og konklusioner. Som følge heraf og da skønsmændenes erklæring af 29. marts 2006 ikke ses at give anledning til yderligere relevante spørgsmål, tages skønsindstævntes påstand til følge som nedenfor bestemt.

T h i   b e s t e m m e s

Det tillades ikke skønsrekvirenterne, C m.fl., under denne sag at stille yderligere spørgsmål, hverken skriftligt eller mundtligt, til skønsmændene.