Advokat A’s klage skyldes, at afgiftsmyndigheden har afslået hendes anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift vedrørende et auktionsskøde, 3.500 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet B ApS den 25. april 2000 erhvervede en ejendom på tvangsauktion. Auktionsskødet blev udstedt af fogedretten den 11. august 2000.

Selskabet videresolgte ved endeligt skøde af 16. august 2000 den pågældende ejendom til C. Skødet blev anmeldt til tinglysning den 12. september 2000, og der blev samme dato ved stempelmærke betalt 4.100 kr. i afgift. Auktionsskødet blev fremsendt sammen med det endelige skøde til tinglysning, men anmelderen ønskede ikke auktionsskødet tinglyst. Det endelige skøde blev afvist fra tinglysning på grund af sælgers manglende tinglyste adkomst, idet anmelder af auktionsskødet ikke ønskede dette tinglyst.

Anmelderen betalte ved stempelmærke dateret den 2. oktober 2000 3.500 kr. i afgift for auktionsskødet, og samme dato blev auktionsskødet tinglyst endeligt med adkomst for B ApS.

Klageren har den 6. november 2000 anmodet afgiftsmyndigheden om godtgørelse af den betalte afgift i forbindelse med tinglysning af auktionsskødet, 3.500 kr.

Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse afslået anmodningen. Som begrundelse herfor har afgiftsmyndigheden bemærket, at der er betalt afgift af to handler, og at det afgørende er, om der er sket én anmeldelse af ét dokument, således at dokumentet i tinglysningsmæssig sammenhæng anses og behandles som ét dokument, eller om der er tale om to anmeldelser af to dokumenter. I sidstnævnte tilfælde vil der skulle betales afgift to gange i henhold til tinglysningsafgiftsloven § 4. Efter afgiftsmyndighedens opfattelse foreligger der i nærværende tilfælde ikke en utinglyst mellemliggende handel, idet en betingelse herfor er, at den oprindelige sælger, der giver samtykke på skødet til den sidste erhverver, har adkomst til ejendommen. B ApS havde i det foreliggende tilfælde ved anmeldelsen til tinglysning af skødet ikke adkomst til ejendommen, og adkomstrækken ville derfor blive brudt, hvis denne adkomst ikke blev tinglyst. Uden adkomst har B ApS ikke tinglysningsmæssig dispositionsret over ejendommen. Afgiftsmyndigheden har derfor fundet, at der er sket to anmeldelser af to dokumenter.

Afgiftsmyndigheden har tillige anført, at afgiften forfalder til betaling ved anmeldelsen til tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16.

Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat tinglysningsafgift for auktionsskødet således:

For det endelige skøde har afgiftsmyndigheden fastsat tinglysningsafgift således:

Da de betalte beløb svarer til de fastsatte afgiftsbeløb, har afgiftsmyndigheden fundet, at der ikke er grundlag for godtgørelse af tinglysningsafgift.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at anmodningen om godtgørelse af tinglysningsafgift bør imødekommes. Til støtte for påstanden har klageren anført, at man for at få den omhandlede ejendomsoverdragelse færdigekspederet, var nødsaget til at indbetale den af Retten krævede afgift, 3.500 kr. Dette skete ved fremsendelsesskrivelse af 29. september 2000, hvori klageren anførte, at man efterfølgende ville ansøge om tilbagebetaling af afgiften. Klageren har videre anført, at afgiftsmyndighedens synspunkt om, at der ikke er tale om en utinglyst mellemliggende handel, ikke kan tiltrædes. Der er netop tale om en utinglyst mellemliggende handel, hvor B ApS købte ejendommen på tvangsauktion. Dette udgør en aftale om overdragelse af fast ejendom, hvorfor adkomstrækken derved overgår fra de tidligere ejere til B ApS, på tidspunktet for meddelelse af hammerslag og fremsendelse af samtykkeerklæring til endelig udstedelse af auktionsskøde.

Endvidere har klageren anført, at der ifølge tinglysningsafgiftsloven kun skal betales afgift, når et dokument ønskes tinglyst. Adkomstrækken behøver ikke at være tinglyst, for at den sidste adkomsthaver kan få sin ret tinglyst. Det forudsætter dog, at den utinglyste rettighedshaver (i dette tilfælde B ApS) tiltræder det pågældende skøde, der skal tinglyses. Klageren har anført, at dette krav er opfyldt i nærværende tilfælde, hvorfor tinglysningsdommeren har været uberettiget til at opkræve den indbetalte afgift på 3.500 kr.

Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen over for Landsskatteretten supplerende anført, at afgiftsmyndigheden i forbindelse med fastsættelse af tinglysningsafgiften altid henholder sig til den tinglysningsmæssige ekspedition, som den afgiftspligtige har fået på baggrund af de dokumenter, der er anmeldt til tinglysning. Det er således registreringsmyndigheden (tinglysningskontoret), der på baggrund af dokumenternes indhold vurderer, hvilken tinglysningsmæssige ekspedition disse skal modtage. Selve registreringen har afgiftsmyndigheden ikke kompetence til at sætte spørgsmålstegn ved. Derimod er det afgiftsmyndigheden, der i tvivlstilfælde fastsætter tinglysningsafgiften, men ved udregningen af denne afgift henholder afgiftsmyndigheden sig til den tinglysningsmæssige behandling af dokumentet.

Afgiftsmyndigheden har videre anført, at det følger af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, at der skal betales 1.400 kr. plus 0,6 % af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Afgørende for afgiftens beregning er således, at der sker tinglysning af et ejerskifte af fast ejendom, og ikke hvorvidt anmelder ønsker dokumentet tinglyst.

Endvidere har afgiftsmyndigheden anført, at det endelige skøde blev anmeldt til tinglysning den 12. september 2000 under dagbogsnummer …. Skødet blev afvist fra tingbogen den 18. september 2000 på grund af manglende tinglyst adkomst, idet anmelder af auktionsskødet ikke ønskede dette tinglyst. Den 12. september 2000 blev auktionsskødet anmeldt til tinglysning under dagbogsnummer …. Auktionsskødet blev afvist, da anmelder ikke ønskede dette tinglyst. Den 2. oktober 2000 blev auktionsskødet imidlertid endeligt tinglyst, hvorefter det endelige skøde blev tinglyst den 17. oktober 2000 under dagbogsnummer ….

Afgiftsmyndigheden har anført, at der dermed er tinglyst to ejerskifter, hvilket udløser afgift i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, for så vidt angår begge overdragelsesdokumenter. Tinglysning af auktionsskødet udgør således ikke en utinglyst mellemliggende handel.

Endelig har afgiftsmyndigheden anført, at tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, hvor afgiften forfalder ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. I forbindelse med fastsættelse af afgiften i henhold til tinglysningsafgiftsloven er det ikke af betydning, hvornår der er meddelt hammerslag på en ejendom, men derimod hvornår det pågældende auktionsskøde bliver tinglyst.

Landsskatteretten skal udtale:

Landsskatteretten bemærker, at det omhandlede auktionsskøde blev anmeldt til tinglysning og blev tinglyst den 2. oktober 2000. Retten finder herefter, at der som følge af de foretagne dispositioner er sket to selvstændige anmeldelser til tinglysning af dokumenter om ejerskifte af den pågældende ejendom. Retten kan i øvrigt tiltræde det af afgiftsmyndigheden anførte, hvortil tilføjes, at den oprindelige tinglyste adkomsthaver til ejendommen ikke har afgivet samtykke på det omhandlede endelige skøde. Retten bemærker herved, at samtykke fra den oprindelige tinglyste adkomsthaver er en betingelse for tinglys-ning af et dokument i tilfælde, hvor der foreligger en utinglyst mellemliggende handel.

Retten finder herefter, at afgiftsmyndigheden med rette har opgjort den samlede tinglysningsafgift til 7.600 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, jf. § 16, og retten finder, at der ikke i medfør af godtgørelsesreglerne i tinglysningsafgiftsloven er grundlag for godtgørelse af tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens §§ 22-23. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.