Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse af 20. september 2000, hvorved afgiftsberigtigelse af motorkøretøj af mærket Audi Allroad Quattro, type 4B, totalvægt 2450 kg, skal ske efter § 5, stk. 1, nr. 2 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL).

Det er oplyst, at det omhandlede køretøj skal ombygges her i landet, således at der indrettes et varerum og monteres en akryladskillelse bag førersæderne. Med denne indretning er varerummets længde i højde med forrudens underkant opmålt til 179 cm, og afstanden i førerkabinen er fra forrudens underkant til akryladskillelsen målt til 155 cm. Udvendig højde er i højeste position målt til 155,3 cm uden tagbøjler. Højden kan justeres.

Ved ombygningen til varevogn er sidevinduerne i varerummet limet med sort sealer og åbningsmekanismerne til vinduerne er ubrugeliggjort. Selebeslag og håndtag i varerummet er fjernet og hullerne tillukket. Askebægre er ubrugeliggjort og fastlimet. Sædebeslag i vognbunden er afmonteret, og en stålbund er fastgjort til vognbunden.

Told- og skatteregionen har efter en helhedsvurdering af køretøjets udseende anset det omhandlede køretøj for omfattet af RGAL § 5, stk. 1, nr. 2, idet køretøjet fremstår som lignende en stationcar, bl.a. fordi køretøjet i højeste position i udvendig højde ikke måler mere end 155,3 cm, ligesom karrosseriet fremstår som en typisk stationcar. Der er henvist til, at der ikke er nogen klare kriterier i loven for hvornår et køretøj er omfattet af enten § 5, stk. 1, nr. 2 eller stk. 3, og dette må derfor bero på et skøn. På baggrund af tidligere afgørelser fra især Motornævnet og Landsskatteretten har regionen herefter fundet, at der må være en skillelinie ved en højde på 160 cm. Køretøjer lavere end 160 cm har mere karakter af stationcars, medens højere køretøjer mere har karakter af Jeeps.

Selskabets advokat har nedlagt påstand om, at køretøjet anses for omfattet af RGAL § 5, stk. 3. Han har til støtte herfor bl.a. anført, at det af regionens afgørelse må forstås således, at alene køretøjets højde er til hinder for godkendelse til afgiftsberigtigelse med 30 %. Der er imidlertid ikke støtte for et sådant krav vedrørende højden hverken i selve lovteksten eller i de af Told- og Skattestyrelsen udstedte vejledninger. Disse regler, der indeholder specifikke krav vedrørende størrelsen af varelad m.v., indeholder tværtimod ikke nogen krav omkring højden. Det forekommer endvidere ud fra en teknisk saglig vurdering vanskeligt at forstå, hvis den af myndighederne anførte totalhøjde skulle kunne tillægges nogen vægt, da det må være åbenbart, at f.eks. køretøjets frihøjde ikke kan være af betydning for det omhandlede afgiftsspørgsmål. Indlæsningshøjden er således 803 mm i en BMW X5 mod 710 mm i en Audi Allroad Quattro i højeste niveau. Hvis der korrigeres herfor, elimineres den højdeforskel, som af myndighederne tillægges afgørende betydning. Til yderligere belysning af, at totalhøjden må anses for en uanvendelig størrelse, har advokaten henvist til, at denne kan ændres ved valg af dækmontering og lignende forhold, som er uden betydning for funktionen som kassevogn. Hvis der skulle tages hensyn til køretøjets højde, ville den eneste højde, der kunne anses for relevant, være varerummets højde, men der kan i henhold til de gældende regler og vejledninger ikke stilles noget højdekrav overhovedet. Videre har advokaten bl.a. anført, at det er uden betydning for det omhandlede afgiftsspørgsmål, om det pågældende køretøj eller dettes karrosseri fremstår som en "typisk" stationcar. Det er en betingelse, at samme fabrikant tillige producerer og markedsfører køretøjet i personvognsudførelse (stationcars og lignende). Den omhandlede Audi Allroad Quattro er en helt unik model med en helt selvstændig modeltypebetegnelse og dermed ikke en stationcarudgave af Audi A 6 Limousine. Det er endvidere vanskeligt at se, hvorledes det omhandlede køretøj på nogen for afgiftsspørgsmålet relevant måde adskiller sig fra andre køretøjer, der er godkendt til afgiftsberigtigelse med 30 %. Selv om det må erkendes, at det ved afgørelsen af det omhandlede spørgsmål må udøves et vist skøn, må det være klart, at der skal være så faste grænser for skønnet, at det er muligt for ikke blot klageren, men for alle bilimportører at forudse, hvorledes en given bil skal afgiftsberigtiges. Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis klageren kan risikere, at køretøjer, der ud fra enhver teknisk og saglig sammenligning må anses for ligeværdige med konkurrenters, ud fra et stærkt subjektivt skøn undergives en anden afgiftsmæssig behandling end konkurrenternes tilsvarende køretøjer. Han har i denne forbindelse bl.a. henvist til, at de ganske tilsvarende modeller BMW X5, Mercedes-Benz ML 320 og Toyota Lexus Van alle af told- og skattemyndighederne er anset for omfattet af RGAL § 5, stk. 3, samt til Landsskatterettens kendelse af 8.12.2000, hvor Citroën Xsara Picasso Van også blev anset for omfattet af RGAL § 5, stk. 3.

Landsskatteretten skal udtale:

RGAL § 5, stk. 1, nr. 2, omfatter biler, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og har en tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, såfremt biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lign.). Afgiften for disse biler beregnes som 0 af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 % af resten. For andre biler med samme vægt, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 af de første 30.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 % af resten, jf. RGAL § 5, stk. 3.

Det bemærkes videre, at RGAL § 5, stk. 1, nr. 2 oprindeligt blev indsat i RGAL ved Lov nr. 436 af 6.9.1977, og at det af bemærkningerne til denne lov bl.a. fremgår, at reglen omfatter store, stærkt personvognsprægede varevogne, såfremt de – her i landet eller i udlandet – også markedsføres i personvognsudførelse med lignende karrosseri.

Efter det foreliggende, herunder bl.a. oplysningerne om at ganske tilsvarende køretøjer af andre fabrikater af afgiftsmyndighederne anses for omfattet af RGAL § 5, stk. 3, finder retten, at RGAL § 5, stk. 1, nr. 2, efter en fast praksis i en længere årrække er fortolket således, at bestemmelsen alene omfatter stationcars og ganske lignende køretøjer. Der er herved bl.a. henset til Lov nr. 185 af 9.4.1987, hvorved den tidligere gældende § 5, stk. 1, nr. 2 (nu ophævet) blev indsat, således at afgiftssatsen i § 5, stk. 1, ligeledes skulle finde anvendelse på køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, hvor længden af varerummet er mindre end halvdelen af køretøjets samlede længde. Det fremgår af forarbejderne til denne lovændring bl.a., at de køretøjer, der var omfattet af denne bestemmelse, var varebiler, der i virkeligheden blev anvendt som personbiler, f.eks. offroadere og 4-hjulstrækkere.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder efter en samlet vurdering af det omhandlede køretøj, herunder karrosseriets udformning, at det må anses for en stationcar, således at det er med rette, at told- og skatteregionen har anset køretøjet for omfattet af RGAL § 5, stk. 1, nr. 2. Der er herved særlig henset til, at der markedsføres en stationcar, Audi A6 Stationcar, hvor karrosseriet i alt væsentlighed er identisk med karrosseriet i en Audi Allroad Quattro. Forholdene i nærværende sag adskiller sig herved væsentligt fra forholdene i Landsskatterettens kendelse af 8.12.2000 vedrørende Citroën Xsara Picasso Van, hvor karrosseriet afveg væsentligt fra karrosseriet i Citroën Xsara Stationcar. Disse retsmedlemmer stemmer derfor for at stadfæste den påklagede afgørelse.

Et retsmedlem finder, at den påklagede afgørelse bør ændres, således at køretøjet anses for omfattet af RGAL § 5, stk. 3, idet dette retsmedlem især har henset til oplysningerne om, at ganske tilsvarende køretøjer af andre fabrikater af afgiftsmyndighederne anses for omfattet af RGAL § 5, stk. 3

Der vil være at træffe afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse vil derfor være at stadfæste.