Efter § 11, stk. 1, skal virksomheder og anlæg, der til deponering eller forbrænding modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, registreres, se G.3.6.1. De generelle regler om registrering, se A.5. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.033.

Det er ikke en betingelse for registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en anvisning af det pågældende affald. Registreringspligten indtræder uanset, om anlægget er et sædvanligt forbrændingsanlæg eller en almindelig kontrolleret losseplads, eller om der er tale om fx visse specialdeponier eller elproduktionsanlæg, hvor der medforbrændes affald. Det er det modtagende anlægs faktiske håndtering af affaldet, og ikke ordlyden af den kommunale anvisning, der er afgørende for, om virksomheden skal registreres.

►Forbrændingsanlæg er nærmere defineret i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. november 2003 om anlæg der forbrænder affald, som enhver stationær eller mobil teknisk enhed samt udstyr, der udelukkende benyttes til varmebehandling af affald, uanset om forbrændingsvarmen genanvendes eller ej. Dette omfatter forbrænding af affald ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af denne behandling derefter forbrændes.◄

§ 11, stk. 2Med lovændringen pr. 1. januar 1997 blev det præciseret, at virksomheder og anlæg, der på egen grund deponerer eller forbrænder eget affald, som er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt, er registreringspligtige.

Vestre landsret har afsagt dom i en sag hvor overskudstræ, der anvendes til brændsel i virksomhedens eget fyringsanlæg, anses for afgiftspligtig efter § 9 og § 11, stk. 2, som afbrænding af eget affald SKM2005.102.VLR. Landsretten anførte, at der ikke var grundlag for en fortolkning, hvorefter kun affald tilført udefra udløser afgift. ►Dommen er anket til Højesteret.◄

§ 11, stk. 3Med ændringen af loven pr. 1. januar 1997 blev slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til et rensningsanlæg omfattet af registreringspligten. Sådanne anlæg havde efter de tidligere regler været fritaget for registrering, og slam, der blev brændt på sådanne anlæg havde således været fritaget for afgift. Tanken bag indførelsen af afgiften var at skabe et incitament til, at slammet i mindre omfang end hidtil bliver brændt, og dermed også incitament til, at der findes andre anvendelsesmuligheder for slammet end forbrænding.

Medforbrænding § 11, stk. 4Virksomheder, der medforbrænder affald omfattet af den kommunale anvisningspligt med det formål at udnytte materialer i affaldet i virksomhedens produkter, bliver alene afgiftspligtige for modtagelsen af det anvisningspligtige affald.

Medforbrænding omfatter ikke produktion af energi, jf § 11, stk. 4.

Virksomheden skal således ikke betale afgift ved samtidig afbrænding af andre materialer, herunder affald, der ikke er omfattet af den kommunale anvisningspligt. Affald, som ikke indeholder brandbare bestanddele, betragtes ikke som tilført til forbrænding, og er derfor heller ikke omfattet af afgiftspligten i sådanne anlæg, se G.3.5.8.

§ 11, stk. 5Deponeringsanlæg til restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse skal registreres.

§ 11, stk. 6Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres.