A.H.7.1.2.1 Syn- og skøn ved Landsskatteretten


	SSL § 30 indeholder regler om syn og skøn i forbindelse med sager, der er indbragt for LSR.► Ved lov nr. 1098 af 29. december 1997 om ændret klagestruktur blev adgangen til syn og skøn overført til de nye sagsområder, der blev inddraget under LSR's kompetence. Der er således også adgang til syn og skøn i de moms- og afgiftssager, der nu kan påklages til LSR.◄ Syn og skøn er et bevismiddel► ◄Syn og skøn er et bevismiddel, der anvendes for at sikre bevis til brug for retssager. Bevismidlet består i en sagkyndig besvarelse af faktiske spørgsmål til brug for bevisbedømmelsen i en retssag. RPL § 343 indeholder en særlig bestemmelse om anvendelse af syn og skøn, selv om det ikke sker til brug for verserende retssager (isoleret bevisoptagelse). ►RPL kap. 19 om syn og skøn i verserende retssager finder tilsvarende anvendelse. ◄Det er reglen i RPL § 343, der efter SSL § 30, stk.1, finder tilsvarende anvendelse ved landsskatteretssager. På skatteområdet er syn og skøn velegnet i værdiansættelsesspørgsmål. ►Det følger dog af SSL § 30, stk. 1, at RPL § 343 ikke◄ ►finder anvendelse i sager om efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom◄, idet vurderingsmyndighederne har adgang til at foretage besigtigelse af ejendommen og til at betjene sig af særlig sagkyndig bistand. LandsskatterettenLSR► ◄kan i den enkelte sag fastsætte en frist, inden for hvilken spørgsmålet om eventuel afholdelse af syn og skøn skal være afklaret, jf. SSL § 30, stk. 2.► ◄Efter fristens udløb behøver LSR ikke at respektere en begæring om syn og skøn, det vil sige at LSR kan færdigbehandle sagen uden at afvente en eventuel skønserklæring. Hvis der begæres syn og skøn, stiller LSR behandlingen af klagen i bero, indtil klageren efter modtagelse af skønserklæringen har meddelt LSR, om klagen opretholdes. Det er de almindelige domstole, der udmelder syn- og skønsmændene. LSR fastsætter endvidere en frist, inden for hvilken klageren og skattemyndighederne skal meddele retten, om skønserklæringen giver parterne anledning til at ændre deres påstande i sagen for LSR. ► ◄Retsplejelovens reglerSyn og skøn kan alene afholdes efter begæring af parterne i en sag. Den part, der begærer udmeldelse af syn og skøn, betegnes som rekvirenten. ►Modparten betegnes som skønsindstævnte. ◄Anmodning om syn og skøn indgives af rekvirenten til byretten på det sted, hvor den genstand eller fordring m.v., som ønskes vurderet, befinder sig. Befinder genstanden sig i udlandet, indgives anmodningen om syn og skøn til byretten på det sted, hvor en eventuel senere retssag skal anlægges her i landet. Det er generelt en betingelse for udmeldelse af syn og skøn, at byretten finder udmeldelsen hensigtsmæssig, jf. TfS 1997,690 ØLK, hvor byretten og landsretten afviste en begæring om syn og skøn, fordi det var mere hensigtsmæssigt at indhente en sagkyndig erklæring fra en brancheorganisation. Ved udmeldelse af syn og skøn betales en retsafgift på 400 kr. ►(1999).◄ Skønsindstævnte skal med en uges varsel underrettes► ◄af byretten eller af rekvirenten om det retsmøde, hvori der træffes beslutning om udmeldelse af syn og skøn, og om selve bevisførelsen. Udgifterne til syn og skøn afholdes af rekvirenten. Retten kan pålægge rekvirenten at betale sagsomkostninger til skønsindstævnte. Derimod kan retten ikke pålægge skønsindstævnte at betale omkostninger ved syn og skøn til rekvirenten. De omkostninger, som rekvirenten har afholdt til syn og skøn, kan imidlertid indgå, når retten under en eventuel efterfølgende retssag tager stilling til betalingen af sagens omkostninger. Syn og skøn begæret af skatteyder i en skattesag er omfattet af reglerne om omkostningsdækning, jf. afsnit A.H.10. Grundlaget for syn og skøn er et eller flere spørgsmål (skønstemaet), der besvares i en syn- og skønserklæring, eventuelt suppleret med besvarelse af mundtlige spørgsmål under den senere mundtlige forhandling ved retten (afhjemlingen). Som syn- og skønsmænd udmeldes sagkyndige, der skal være uvildige. Skønstemaet kan indeholde spørgsmål stillet af hver af parterne eller af parterne i fællesskab. Spørgsmålene skal være klare, og de skal ►vedrøre spørgsmål af faktisk karakter og må ikke efterlyse en generel vurdering eller en juridisk vurdering.◄ Endelig må skønstemaet ikke indeholde ledende spørgsmål. Skønstemaet bør udformes så omhyggeligt, at alle de punkter, som parterne ønsker belyst, er dækket.► Der kan stilles tillægsspørgsmål til syn- og skønsmændene.◄ Syn- og skønsmændene skal underrette parterne om syns- og skønsforretningens foretagelse. Syn- og skønsmændene udarbejder en skriftlig erklæring, som indeholder deres svar. Erklæringen fremsendes til retten og til parterne. Hvis parterne eller en af dem ønsker det, foretages der derefter en afhjemling ved byretten af syns- og skønsforretningen ved, at syn- og skønsmændene møder i retten og bekræfter eller eventuelt supplerer eller korrigerer deres skriftlige erklæring. Der kan under afhjemlingen i byretten stilles klargørende og uddybende spørgsmål. Syn og skøn, som er foretaget inden retssag anlægges, er under en eventuel senere retssag undergivet grundsætningen om bevisbedømmelsens frihed. Tilsvarende gælder ved LSR. Syn og skøn er herefter et bevismiddel, der i princippet ikke er bindende for bevisbedømmelsen ved LSR. ► ◄ParterEfter SSL § 30, stk. 4 indtræder de statslige skattemyndigheder som part i en sag, når der udmeldes syn og skøn. De statslige skattemyndigheder har tillige kompetencen til at forlange syn og skøn i sager, der er indbragt for LSR. LSR er ikke part i sagen og kan derfor ikke begære udmeldelse af syn og skøn, men LSR kan naturligvis vejlede sagens parter og eventuelt opfordre parterne til at lade udmelde syn og skøn. LSR har endvidere mulighed for undtagelsesvis at indkalde syns- og skønsmændene til at udtale sig i et retsmøde, jf. forretningsordenen for LSR, § 15, stk. ►4◄. Skønsrekvirenten skal skriftligt underrette LSR om begæringen om udmeldelse af syn og skøn. Med underretningen sendes kopi af rekvirentens begæring med byrettens påtegning samt kopi af skønstemaet.Når syns- og skønssagen er afsluttet, skal rekvirenten indsende kopi af retsbogsudskriften til LSR. Med udskriften skal følge syns- og skønsmændenes udtalelse. Er klageren rekvirent, skal klageren samtidig meddele LSR, om vedkommende ønsker klagen opretholdt. ►Fremkommer der ingen meddelelse fra klageren herom, anses klagen for opretholdt.◄ Er skattemyndighederne rekvirent, kan LSR forespørge klageren, om klagen ønskes opretholdt eller trukket tilbage. Undlader klager at besvare LSR's forespørgsel, anses klagen for opretholdt. Der henvises nærmere til forretningsorden for LSR § ►22◄. ► ◄Skattemyndighedernes opgaveDet praktiske arbejde for de statslige skattemyndigheder består i at tage stilling til, om der skal begæres udmeldt syn og skøn. I bekræftende fald skal begæringen affattes og indsendes til byretten på det sted, hvor den genstand eller fordring mv., der ønskes vurderet, befinder sig. Skattemyndigheden skal i så fald meddele LSR, at der er begæret syn og skøn, idet LSRs behandling skal stilles i bero. ►Hvis skatteyderen begærer syn og skøn, er skattemyndighederne part i syn- og skønssagen. Skattemyndighederne kan som◄ ►rekvirent, såvel som skønsindstævnt, henstille til retten om valg af syn- og skønsmand, komme med forslag til ◄skønstemaet samt lade sig repræsentere under syns- og skønsforretningen og en evt. senere afhjemling. ForældelseOptagelse af syn og skøn uden retssag er ikke et sådant retligt skridt, der afbryder forældelse i medfør af 1908-lovens § 2. Hvis en part begærer syn og skøn, udsættes LSR behandling af sagen, indtil klageren meddeler LSR, om klagen skal opretholdes. I samme periode er 6-måneders fristen i SSL § 31, stk. 1, 2. pkt. suspenderet.