Undtaget fra vurdering er befæstningsanlæg bortset fra arealer og bygninger inden for befæstningsanlæggets rammer, der udnyttes erhvervsmæssigt, jf. VUL § 7, stk. 1, nr. 3.

BefæstningsanlægVed befæstningsanlæg i bestemmelsens forstand forstås militære anlæg, der har karakter af "kampetablissementer", dvs. anlæg, hvorfra der i tilfælde af krig skal kunne udføres egentlige kamphandlinger. Arealer og bygninger, der overvejende tjener til uddannelse og ophold for militære styrker, f. eks. kaserner og øvelsespladser, omfattes ikke af bestemmelsen og er således vurderingspligtige.

Der lægges afgørende vægt på, om anlægget er etableret og opretholdes med den hensigt, at det skal befæstes i krigstid. Forter, der umiddelbart kan gøres kampklare, kanon- og raketstillinger, radarstationer, ammunitionsdepoter og kommandocentraler er blevet anset som befæstningsanlæg.

Undtagelsesbestemmelsen omfatter også Civilforsvarets kommandocentraler, se TfS. 1989.560. 

Militære flyvestationer I SKM 2006.731.HR fandt Højesteret, at en militær flyvestation i sin helhed ikke kan anses for et samlet befæstningsanlæg, der er undtaget fra vurdering. At en bygning eller et anlæg er udpeget til at blive befæstet i tilfælde af krig kan således ikke tillægges betydning, idet det er forholdene på vurderingstidspunktet, der er afgørende. 

Arealer og bygninger inden for flyvestationernes område, der ikke tjener militære formål, skal vurderes.

Af militære flyvepladser og lufthavne anses rulle- og startbaner for vurderingspligtige, men de hertil anvendte arealer kan efter omstændighederne vurderes til 0 kr.