Ved fastsættelse af unoterede aktiers handelsværdi pr. 19. maj 1993 er der mulighed for at få ►et bindende svar fra Told- og Skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningslovens § 21.◄Told- og Skattestyrelsen har offentliggjort flere bindende forhåndsbeskeder om fastsættelse af handelskursen pr. 19. maj 1993 i unoterede selskaber. Se TfS 1994, 166 LR, TfS 1994, 300 LR, TfS 1994, 372 LR, TfS 1994, 373 LR, TfS1994, 400 LR, TfS 1994, 430 LR, TfS 1994, 632 LR, TfS 1994, 833 LR og TfS 1994, 835 LR samt TfS 1995, 116 LR, TfS 1995, 318 LR, TfS 1995, 554 LR, TfS 1996, 182 LR og TfS 1997, 437 LR.

Ligningsrådet har ved fastsættelsen af handelskursen pr. 19. maj 1993 bl.a. henset til følgende:

• Formueskattekursen ifølge kurslisten pr. 1. januar 1991, 1. januar 1992 og 1. januar 1993.
• Skattekursen beregnet på basis af sidste regnskab før 19. maj 1993. Sluttes regnskabet mindre end én måned efter den 19. maj 1993, er det dog dette regnskab, der skal anvendes. Det er kapitaliseringsfaktorerne pr. 1. januar 1993, der skal anvendes.
• Kursen beregnes på basis af den regnskabsmæssige indre værdi for de seneste 3 regnskabsår før 19. maj 1993. Sluttes næste regnskab mindre end én måned efter den 19. maj 1993, skal den indre-værdi-kurs beregnes på basis af dette regnskab, men således at der i alt oplyses tre kurser (1. januar 1991, 1. januar 1992 og 1. januar 1993).
• Hvilken pct. primoegenkapitalen er forrentet med i situationer, nævnt under forrige punkt (indre værdi). Resultatet både før og efter skat oplyses.
• Det bør overvejes at indregne værdien af goodwill ved fastsættelse af kursen beregnet på basis af den regnskabsmæssige indre værdi. Indregnes goodwill, bør der redegøres for beregningen. Eventuelle andre skjulte reserver kan ligeledes indregnes, ligesom mindreværdi i forhold til den indre værdi må fragå.
• Kursen beregnet på basis af den skattemæssige indre værdi for de seneste 3 regnskabsår. Sluttes næste regnskab mindre end én måned efter den 19. maj 1993, skal den skattemæssige indre værdikurs beregnes på basis af dette regnskab, men således at der i alt oplyses tre kurser.
• Såfremt selskabets aktier har været handlet i perioden 1. januar 1990 til 1. januar 1994, bør det oplyses, hvor stor en post der er blevet overdraget, om handlen er sket mellem interesseforbundne parter, og til hvilken kurs handlen er sket.
• Dokumenterede købstilbud.
• Selskabet og dets virksomhed.
• Bestemmelser i selskabets vedtægter eller aktionæroverenskomst, der fastsætter overdragelseskursen.
• Price earning (P/E-metoden). Nøgletallet er et parameter, der kan medgå ved vurderingen af aktiernes kursværdi. Dog med et væsentligt kursnedslag på grund af aktiernes manglende omsættelighed (unoterede aktier). P/E-metoden kan ikke anvendes som et enkeltstående parameter, men skal sammenholdes med andre kursrelaterede prisfastsættelsesmetoder.
• Hjælpereglen til værdifastsættelse af unoterede aktier. Det bemærkes, at det af hjælpereglen til værdiansættelse af unoterede aktier fremgår, at goodwill fastsættes under henvisning til de retningslinier, der fremgår af LV Erhvervsdrivende afsnit E.I.4.1.2.1 . Den vejledende anvisning til værdiansættelse af goodwill, er udformet under hensyn til, at goodwill i dag er afskrivningsberettiget og skattepligtig ved afståelse. I sager, hvor hjælpereglen til værdiansættelse af unoterede aktier anvendes med henblik på at fastsætte handelsværdien af unoterede aktier pr. 19. maj 1993, skal der ved fastsættelsen af goodwill efter den vejledende anvisning derfor tages hensyn til, at goodwill før den 19. maj 1993 var skattefri ved afståelse og ikke var afskrivningsberettiget. Om hjælpereglen til værdifastsættelse af unoterede aktier, se afsnit S.G.2.4.6.2.

Ovenstående opregning af forhold, som Ligningsrådet har henset til ved fastsættelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993, er ikke udtømmende, idet man i det konkrete tilfælde må påse, om der eventuelt foreligger andre forhold, som påvirker handelsværdien. En faktor der bør indgå i skønnet er udskudt skat. I det omfang værdien af negativ udskudt skat pr. 19. maj 1993 med tilstrækkelig sikkerhed må anses for konstateret, skal der tillige tages hensyn hertil.

OmsætningsbegrænsningI TfS 1998, 244 LSR, skulle handelsværdien for aktier pr. 19. maj 1993, fastsættes i overensstemmelse med afgivet syns- og skønserklæring, uanset at aktierne i begrænset omfang havde været handlet til en lavere kurs nogenlunde svarende til, hvad selskabet opkøbte egne aktier for. En vedtægtsbestemmelse om bestyrelsens godkendelse af aktiesalg kunne ikke antages at påvirke handelsværdien.

I TfS 2000, 560 HRD var der i aktionæroverenskomsten indgået aftale om omsætningsbegrænsning. Af dommen fremgår det, at der ved "aktiernes handelsværdi" må forstås handelsværdien for den enkelte aktionær. Højesteret bemærkede: "Handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning, i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter. Der er ikke i lovens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at man i alle tilfælde skal se bort fra sådanne begrænsninger, og lovens formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen. Det forhold, at handelsværdien i andre relationer ansættes uden hensyn til sådanne begrænsninger, tvinger ikke til en anden forståelse." Højesteret konkluderede: "På baggrund af omsættelighedsbegrænsningens formål og de alternative muligheder for afståelse uden begrænsning, som aktionærerne kunne have en fælles interesse i at gennemføre, lægger Højesteret til grund, at det den 18/5 1993 ikke var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås uden begrænsninger." Højesteret hjemviste sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under det tidligere udmeldte syn og skøn.

Ifølge dommen skal handelsværdien den 19. maj 1993 fastsættes efter en konkret vurdering af værdien af den enkelte aktionærs aktier under hensyntagen til eventuelle begrænsninger i aktiernes omsættelighed. Ved afgørelsen af hvilken betydning omsættelighedsbegrænsninger skal have ved ansættelsen af handelsværdien den 19. maj 1993, skal der tages hensyn til, om det for den enkelte aktionær var realistisk at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås uden omsættelighedsbegrænsninger, herunder i forbindelse med et samlet salg af alle aktier i selskabet. I givet fald skal der ved værdiskønnet tages hensyn til eventuelle merværdier, som aktionæren ved et fremtidigt salg kunne påregne at få del i.

Ligningsrådet, eller den regionale told- og skattemyndighed, behandler anmodninger om genoptagelse af bindende forhåndsbeskeder vedrørende fastsættelse af handelsværdien den 19. maj 1993 i tilfælde, hvor den ønskede ændring er begrundet i Højesterets dom af 27. juni 2000. Anmodningen skal indgives til den myndighed, der har afgivet den bindende forhåndsbesked. Ligningsrådet har besluttet, at bindende forhåndsbeskeder afgivet af Ligningsrådet kan genoptages af told- og skatteregionen, såfremt der alene er spørgsmål om værdiansættelse, der ikke indeholder fortolkningsproblemer, jf. TSS-cirkulære nr. 2002-29.

I SKM2001.198.LR havde Ligningsrådet i 1995 givet bindende forhåndsbesked om, at kursen kunne fastsættes til 449, mens Landsskatteretten efter et udmeldt syn- og skøn fastsatte kursen til 446. Højesteret hjemviste ved dom af 27. juni 2000 (omtalt ovenfor) sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under det tidligere syn og skøn. Under hensyn til aktionærernes muligheder for at realisere merværdien, fastsatte Ligningsrådet kursen pr. 19. maj 1993 til 1250.

I SKM2002.578.LSR har Landsskatteretten truffet afgørelse i en sag, der blev genoptaget som følge af praksisændringen. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering af selskabets vedtægter, at det ikke var urealistisk for en mindretalsaktionær den 18. maj 1993 at påregne, at anparterne på et senere tidspunkt ville kunne afstås uden begrænsninger, hvorfor kursen den 19. maj 1993 under hensyn til den foreliggende syns- og skønserklæring passende kunne ansættes til 1.080. Der var herved tillige lagt vægt på, at selskabet ikke havde godtgjort, at mindretalsaktionærerne den 18. maj 1993 kunne påregne at afstå anparterne ved et samlet salg.

I SKM2003.117.LSR udtalte Landsskatteretten, at der ved bedømmelsen af handelsværdien af minoritetsaktieposter den 19. maj 1993 måtte tages udgangspunkt i handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, hvilken værdi ifølge de supplerende syns- og skønserklæringer var forskellig fra værdien af aktierne ved et samlet salg af hele aktiekapitalen, ligesom værdien af A-aktierne var højere end værdien af B-aktierne. Endvidere bemærkedes, at det ikke var godtgjort, at værdien pr. 19. maj 1993 af den enkelte aktionærs aktier oversteg syns- og skønsmændenes vurdering, som ikke var kunstigt lavt beregnede kurser uafhængig af merværdien i selskaber. Handelsværdien blev herefter ansat i overensstemmelse med syns- og skønsmændenes vurdering af minoritetsaktieposterne.

I SKM2003.533.VLR fastslog landsretten, at handelsværdien af en minoritetsaktiepost med rette var fastsat til klausulkursen i henhold til aktionæroverenskomsten, idet aktionærens mulighed for at sælge sine aktier uden omsættelighedsbegrænsninger var teoretisk men ikke realistisk.

Se endvidere SKM2001.578.LR, SKM2002.141.LR, SKM2003.116.LSR og SKM2004.197.LR. Er det i forbindelse med ligningen relevant at fremskaffe et selskabs historiske eller aktuelle vedtægter, vil disse kunne rekvireres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En aktionæroverenskomst er derimod ikke registreringspligtig nogetsteds, og må derfor indhentes hos den skattepligtige. 

I de sager, hvor ►Told- og Skatteforvaltningen, Skatterådet◄ eller Landsskatteretten har truffet afgørelse om fastsættelse af kursen på unoterede aktier pr. 19. maj 1993, vil kursen løbende blive offentliggjort i bilag 1. Landsskatterettens afgørelser er gengivet med stjernemarkering.

Af afsnit S.G.2.6.3 fremgår, at hvor der er beregnet gaveafgift, skal den kurs, der er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen, anses som anskaffelsessum. Uanset at der kort tid før eller efter den 19. maj 1993 er gaveoverdraget aktier i et unoteret selskab, kan det dog ikke uden videre forventes, at gaveoverdragelseskursen vil blive lagt til grund som aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 ved en senere overdragelse af aktier i det pågældende selskab. Aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 vil i sådanne tilfælde blive gjort til genstand for en selvstændig prøvelse.