Beregningsgrundlag Der svares kommunal grundskyld af faste ejendomme, for hvilke der i medfør af VUL er ansat en grundværdi, jf. KESL § 1, stk. 1. Grundværdien er behandlet under C. Den kommunale grundskyld tilfalder henholdsvis primærkommunen og amtskommunen, hvor ejendommen ligger.

Der er ved lov nr. 1047 af 17. december 2002 indført et loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld. Den kommunale grundskyld beregnes herefter af den laveste af følgende værdier, jf. KESL § 1, stk. 2:

1. Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat i medfør af VUL, og efter reduktion for fritagelser for grundskyld efter KESL §§ 7 og 8.
2. Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligning af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.

Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Den skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg sidst i juli måned. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct.

Det er den grundværdi, der er ansat ved en almindelig vurdering, årsomvurdering eller årsregulering pr. 1. oktober 2 år forud for vedkommende skatteår, der lægges til grund ved skatteberegningen, jf. KESL § 26, stk. 2. I skatteåret 2003 opkræves grundskatter dog med udgangspunkt i grundværdierne pr. 1. januar 2002 og i skatteåret 2004 med udgangspunkt i grundværdierne pr. 1. januar 2003. Herefter gælder den almindelige regel, så grundskatterne i 2005 svares med udgangspunkt i den almindelige vurdering, årsomvurdering eller årsregulering pr. 1. oktober 2003.

Grundskyldspromillen I primærkommunerne fastsætter kommunalbestyrelsen grundskyldspromillen inden for de i KESL §§ 2, stk. 2 og 3, fastsatte rammer. Den amtskommunale grundskyldspromille er fastsat til 10, jf. KESL § 5. For landbrugsejendomme m. v. er den amtskommunale grundskyldspromille dog fastsat til 2, for så vidt angår den del af grundværdien, der ikke henføres til stuehuset med tilhørende have.   

FritagelseVisse kategorier af ejendomme er fritaget for kommunal grundskyld, jf. KESL § 7, stk. 1, litra a-f. Fritagelsen angår både grundskyld til primærkommunen og grundskyld til amtskommunen. Fritagelsen omfatter (i korte træk):

• De staten tilhørende kongelige slotte og palæer.
• Statens og kommunernes ejendomme i øvrigt, bortset fra sådanne, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug eller skovdrift eller til udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører DSB.
• Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatejendomme på betingelse af gensidighed og ejendomme, der ejes af fremmede stater og internationale organisationer til brug for disses diplomatiske eller konsulære o. a. repræsentationer under forudsætning af traktatmæssig forpligtelse til fritagelse.
• Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration.
• Forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt.

Der gælder en række undtagelser fra fritagelsesbestemmelserne, jf. KESL § 7, stk. 2-4, hvortil henvises.

Hvor en del af en ejendom er fritaget for grundskyld, skal vurderingsmyndigheden i forbindelse med vurderingen angive, hvorledes grundværdien og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer fordeler sig på den fritagne del og den øvrige del af ejendommen.    

Herudover kan kommunalbestyrelsen i medfør af KESL § 8, stk. 1, meddele hel eller delvis fritagelse for kommunal grundskyld af:

• Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, offentlige biblioteker og museer.
• Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger el. lign. Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til lejr eller feriekoloni for børn og unge.
• Ejendomme, der ejes af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner.
• Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Såfremt kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, kan fritagelse alene meddeles, for så vidt angår den del af grundværdien, der falder på denne del, jf. KESL § 8, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan begære, at vurderingsmyndigheden fordeler grundværdien og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer på den fritagne del og den øvrige del af ejendommen.

Fritagelse efter KESL § 8 skal bevilges af såvel kommunalbestyrelsen (i primærkommunen) som amtsrådet, hvis den både skal omfatte grundskyld til primærkommunen og til amtskommunen.

Endelig kan kommunalbestyrelsen for en vurderingsperiode ad gangen indrømme ejeren af en ejendom, hvis tilstand kommunalbestyrelsen ønsker bevaret, fritagelse for at betale grundskyld for den pågældende ejendom på betingelse af, at ejeren forpligter sig til ikke at foretage forandringer uden kommunalbestyrelsens samtykke, jf. KESL § 9.  

Kommunefordeling Når en ejendom, der er vurderet under ét, ligger i flere kommuner, fordeler vurderingsmyndigheden ejendommens grundværdi og eventuelle fradrag for forbedringer på hver af kommunerne, jf. KESL § 22, stk. 1. Fordelingen foretages samtidig med vurderingen af den samlede ejendom. Fordelingen af grundværdien kan påklages såvel af ejeren som af de interesserede kommuner til vedkommende vurderingsankenævn og til Landsskatteretten, jf. KESL § 22, stk. 2.

Hæftelse Grundskylden opkræves i to eller flere årlige rater efter kommunalbestyrelsens bestemmelse, jf. KESL §§ 27 og 28. Grundskylden hviler som en hæftelse med fortrinsret på den pågældende ejendom, jf. KESL § 29, stk. 1.