AnvendelseEtagearealprincippet finder anvendelse i områder i byzone, der i henhold til byplanvedtægt, lokalplan eller kommuneplan er udlagt til etagebebyggelse, hvorved forstås bebyggelse i to etager eller derover. Etagearealprincippet hviler på den erfaring, at grundens værdi er afhængig af den tilladte udnyttelse, således at grundværdien stiger i takt med at den tilladte bebyggelsesprocent øges.

I områder, der er udlagt til etagebebyggelse, er der i Grundværdisystemet (GRUS) registreret en maksimalt tilladt bebyggelsesprocent for hver enkelt ejendom. Registreringen sker på grundlag af den gældende fysiske planlægning for området.

Etagearealprincippet anvendes kun i områder med en af følgende plantyper, jf. C.2:

• C: Boligområde med etagebebyggelse i byzone
• E: Centerområde
• F: Erhvervsområde
• G: Område med blandet bolig og erhverv i byzone
• H: Område til offentlige formål i byzone

IndholdEfter etagearealprincippet beregnes grundværdien ved følgende multiplikation: Den ifølge planlægningen maksimalt tilladte bebyggelsesprocent x etagearealprisen (ved bebyggelsesprocent 100) x grundens faktiske areal i kvadratmeter.

Etagearealprisen er det beløb, som en investor skønnes at ville betale for at kunne opføre en kvadratmeter etagebebyggelse på en grund i det pågældende område. Etagearealprisen er den samme for alle grunde i et grundværdiområde. Etagearealprisen udtrykker grundværdiniveauet.

EksempelEtagearealprincippets anvendelse kan illustreres ved følgende eksempel: En ejendom med et grundareal på 3.200 m², heraf 200 m² vej, har en maksimalt tilladt bebyggelsesprocent på 120. Ejendommen ligger i et grundværdiområde, hvor etagearealprisen er 1.100 kr. Grundværdien beregnes således:

Beregningen af grundværdien er uafhængig af den faktiske udnyttelse af ejendommen. Den anvendes også, hvis ejendommen er ubebygget, bebygget med andet end etagebebyggelse eller bebygget med etagebebyggelse, som afviger fra den maksimalt tilladte.