Oplysninger som nævnt i SSL § 37 kan som hovedregel videregives til andre forvaltningsmyndigheder efter reglerne i FVL § 28. I det omfang oplysninger som nævnt i SSL § 37 vedrører fysiske personer, og behandling af oplysningerne foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, kan oplysningerne videregives efter reglerne i persondataloven i det omfang den registreredes retsstilling ikke herved forringes, jf. persondatalovens § 2, stk. 1.

Der skelnes i FVL § 28 mellem oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. stk. 1, og andre fortrolige oplysninger, jf. stk. 3.

Oplysninger om rent private forhold Som eksempler på oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold nævnes i bestemmelserne oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende.

Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold må efter FVL § 28, stk. 2 kun videregives, når en af følgende betingelser er opfyldt:

• den, oplysningen angår, har givet samtykke
• det følger af lov eller bestemmelse fastsat ved lov, at oplysningen skal videregives
• videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår
• videregivelse er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver

Andre fortrolige oplysninger Andre fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om økonomiske eller erhvervsmæssige forhold, må efter forvaltningsloven videregives til en anden forvaltningsmyndighed i videre omfang end oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Videregivelse af andre fortrolige oplysninger må således ske, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for den modtagende myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, denne myndighed skal træffe, jf. FVL § 28, stk. 3.

Er en forvaltningsmyndighed berettiget til at videregive en fortrolig oplysning til en anden forvaltningsmyndighed, har den pågældende forvaltningsmyndighed også pligt til at efterkomme en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed, jf. FVL § 31.

Offentlig forvaltning Afgrænsningen mellem offentlig forvaltningsvirksomhed og privat virksomhed kan i tvivlstilfælde forelægges Told- og Skattestyrelsen til udtalelse. Statsanerkendte arbejdsløshedskasser anses for private.

Selvstændig forvaltningsmyndighed Indenfor de statslige skattemyndigheder skal en regional told- og skattemyndighed anses for en selvstændig forvaltningsmyndighed. Dette gælder såvel i forhold til andre regionale told- og skattemyndigheder som i forhold til Told- og Skattestyrelsen.

Efter FVL § 28, stk. 6 anses et lokalt administrativt organ, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, som en selvstændig myndighed. Det betyder bl.a., at skatteankenævnet i en kommune skal anses for en anden forvaltningsmyndighed i forhold til den kommunale skattemyndighed. Kommunalbestyrelsen skal i sager som nævnt i SSL § 2 som udgangspunkt anses for en anden forvaltningsmyndighed end kommunens ligningsmyndighed, jf. SSL § 1, stk. 2. Men i og med at den kommunale skattemyndighed er en del af den kommunale enhedsforvaltning, antages det at en lovbestemmelse, der pålægger kommunalbestyrelsen en pligt til at udlevere oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, fx sommerhuslovens § 11, også omfatter en sådan pligt for den kommunale skattemyndighed. En sådan udleveringspligt antages imidlertid ikke at indebære en adgang for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem til disse særligt tavshedsbelagte oplysninger. Den kommunale skattemyndigheds udleveringspligt kan derfor tilrettelægges således, at de ligningsoplysninger, der i givet fald er omfattet af pligten, sendes fra den kommunale skattemyndighed til Skov- og Naturstyrelsen, uden at kommunalbestyrelsens medlemmer får kendskab til disse særligt tavshedsbelagte oplysninger.

Videregivelse efter anmodning og af egen drift FVL § 28 omfatter både videregivelse efter anmodning og uopfordret videregivelse. Den myndighed, der sidder inde med den fortrolige oplysning, skal dog være opmærksom på, at der ved uopfordret videregivelse i sagens natur ikke foreligger en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Det betyder normalt et mere usikkert grundlag for beslutningen om udlevering, end hvis der foreligger en udleveringsanmodning og dermed en bedømmelse af udleveringsbehovet fra den eventuelt modtagende forvaltningsmyndighed.

Uopfordret videregivelse af oplysninger som nævnt i SSL § 37 kan eksempelvis ske, hvis der er en konkret mistanke om en lovovertrædelse - uanset om denne er begået hændeligt, uagtsomt eller forsætligt - og hvis oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed berigtiges.

Lovbestemmelser, der tillægger andre forvaltningsmyndigheder en særlig ret til at rekvirere fortrolige oplysninger fra skatte- eller inddrivelsesmyndighederne, kan endvidere tages som udtryk for, at der for disse myndigheder kan være et særligt kontrolbehov. Eksistensen af sådanne lovbestemmelser kan derfor indgå i bedømmelsen af, om fortrolige oplysninger kan/skal videregives uopfordret.

Kompetence Kompetencen til at afgøre i første instans, om en fortrolig oplysning efter reglerne i FVL § 28 og § 31 skal videregives til en anden forvaltningsmyndighed, tilkommer den myndighed, hvor oplysningen er. Det er derfor den myndighed, som er i besiddelse af de fortrolige oplysninger, der afgør om videregivelse er berettiget, samt i hvilken form de pågældende oplysninger skal videregives, jf. TfS 1996, 503 TSS.

Videregivelse af oplysninger efter persondataloven er omfattet af samme kompetence. Det bemærkes, at FVL § 31 også gælder for videregivelse af personoplysninger, der er omfattet af persondataloven.

Kompetencen til at afgøre en klage over et afslag på en videregivelsesanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed tilkommer de statslige told- og skattemyndigheder. Er et sådant afslag givet af en regional told- og skattemyndighed, vil afgørelsen kunne påklages til Told- og Skattestyrelsen. Er et sådant afslag givet af den kommunale skattemyndighed, vil afgørelsen kunne påklages til den regionale told- og skattemyndighed. Er et sådant afslag givet af Told- og Skattestyrelsen, kan afgørelsen ikke indbringes for anden administrativ myndighed.