Hvis der under en høring fremkommer nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og er til ugunst for den, som afgørelsen retter sig til, og som denne ikke har haft lejlighed til at udtale sig om, skal en ny agterskrivelse/et nyt forslag til afgørelse samt en korrigeret sagsfremstilling, sendes til høring hos afgørelsens adressat, jf. TfS 1997, 105 LSR. De nye oplysninger skal i fornødent omfang identificeres i høringsskrivelsen.

Det samme gælder, hvor der ikke er afgivet udtalelse under den første høring, men der efterfølgende er fremkommet nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og er til ugunst for den som afgørelsen retter sig til. De nye oplysninger skal i fornødent omfang identificeres i høringsskrivelsen.

Fornyet høring kan endvidere komme på tale, hvis myndigheden i væsentlig grad ændrer sin retlige vurdering i sagen ved at lægge vægt på andre faktiske omstændigheder end i den hidtil udsendte sagsfremstilling mv., jf. TfS 1997, 105 LSR. I dommen SKM2001.498.HR var det derimod ikke nødvendigt at udsende en ny agterskrivelse i en situation, hvor grundlaget for beskatning blev ændret fra en udbyttebetragtning til en gavebetragtning inden for samme beløbsramme.

Uanset at et notats argumentation var udbygget i forhold til tidligere notater i sagen, indeholdt notatet ingen nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, og der forelå derfor ikke ugyldighed, jf. SKM2002.159.ØLR. Dommen er anket til Højesteret.