åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.3 Saglig og stedlig kompetence og kompetenceafgrænsning" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

En forvaltningsmyndigheds kompetenceområde afgrænses ud fra reglerne om den saglige og stedlige kompetencefordeling.

Saglig kompetenceReglerne om saglig kompetencefordeling bygger bl.a. på den forudsætning, at visse forvaltningsmyndigheder er særligt velegnede til at tage sig af bestemte forvaltningsopgaver i kraft af deres særlige sagkundskab og opsamlede erfaring, herunder at træffe bestemte typer af afgørelser. Den saglige kompetencefordeling indeholder derfor en fordeling af opgaver mellem forskellige myndigheder efter opgavernes art. Reglerne om saglig kompetence findes bla. i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Saglig inkompetenceSaglig inkompetence foreligger, hvis en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse vedrørende et forhold, der efter sin art hører under en anden forvaltningsmyndighed. I FOB 1999. 341 havde en regional told- og skattemyndighed truffet afgørelse om en husejers begæring om aktindsigt i skyldrådets klagesager. Da en anmodning om aktindsigt i en afgørelsessag, skal afgøres af den myndighed, som har afgørelseskompetencen i sagen (her skyldrådet), var der tale om saglig inkompetence. Det forhold, at materiale om skyldrådets klagesager, blev sendt til de regionale told- og skattemyndighed som tilsynsmyndighed, bevirkede ikke, at den regionale told- og skattemyndighed havde kompetence til træffe afgørelse om aktindsigt i 1. instans.

Stedlig kompetence Reglerne om stedlig kompetence fordeler ensartede forvaltningsopgaver mellem flere sideordnede forvaltningsmyndigheder, således at hver myndighed får tildelt sit stedlige forretningsområde.

Slutligningskommunen er den relevante myndighed for behandling af en skatteansættelse for et givet indkomstår. Slutligningskommunen er den kommune:

  • hvor den skattepligtige ifølge CSR har bopæl pr. 31. december i indkomståret
  • hvor den skattepligtige ifølge CSR senest har haft bopæl
  • der har fået den skattepligtige optaget i CSR

Dette følger af § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001 om opkrævning af indkomstskat mv.

I modsætning hertil er skattekommunen, som alene fastsætter kommuneskatteprocenten for det kommende indkomstår.

Kommunalbestyrelsen i en kommune, der mener, at den skattekommune, der er udpeget for en skattepligtig, ikke er den rette, kan, for så vidt angår personer, der var skattepligtige den 5. september forud for det pågældende kalenderår, rejse indsigelse herimod, jf. lov om kommunal indkomstskat § 2, stk. 3. Indsigelsen skal rejses inden den 1. marts i kalenderåret. Spørgsmålet om rette skattekommune skal herefter så vidt muligt søges løst ved aftale mellem kommunerne. Sager, hvori der ikke kan opnås enighed, afgøres af indenrigsministeriet.

Efter SSL § 15 har skatteministeren fastsat landets inddeling i told- og skatteregioner og toldcentre, jf. bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning. Fordelingen af opgaver på de enkelte regionale myndigheders forretningsområder er som udgangspunkt foretaget ud fra sagernes stedlige tilknytning, fx en kommune, en parts bopæl, en fast ejendoms beliggenhed eller registrering i CVR-registret under den pågældende regions regionsnummer.

En stedlig kompetenceregel kan være begrundet i, at et vist stedkendskab vil være nødvendigt ved varetagelsen af en bestemt opgave. En stedlig kompetenceregel kan også være begrundet i en rent praktisk arbejdsdeling mellem sideordnede myndigheder.

Stedlig inkompetence Der er tale om stedlig inkompetence, hvis en kommunal skattemyndighed foretager en skatteansættelse, som hører under en anden kommune, eller hvis en regional myndighed træffer en afgørelse vedrørende en borger/virksomhed, som hører under en anden region. I FOB 1998. 304 forelå der stedlig inkompetence, idet en skatteforvaltning traf en afgørelse vedrørende en skattepligtig i en anden kommune. Der vil være tale om stedlig inkompetence, selv om den stedlige kompetenceregel ikke kan opfattes som en garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, men alene som her er udtryk for en arbejdsdeling mellem sideordnede forvaltningsmyndigheder. Da de regionale told- og skattemyndigheder på de fleste områder besidder samme saglige kompetence, kan de regionale told- og skattemyndigheder som udgangspunkt gennemføre opgaver hver for sig, i samarbejde eller efter aftale på tværs af deres stedlige forretningsområde. Selvom sagsforberedelsen evt. er foretaget i samarbejde mellem regionale myndigheder og/eller på tværs af de regionale myndigheders forretningsområder, skal kontakten med borgeren/virksomheden, (fx breve, partshøring, evt. møder samt selve afgørelsen), altid varetages af den stedligt kompetente myndighed, selvom den stedlige kompetence udelukkende er baseret på en arbejdsdeling mellem myndighederne. Den stedligt inkompetente myndighed kan ikke indhente bemyndigelse fra den stedligt kompetente myndighed til at træffe afgørelse på den stedligt kompetente myndigheds forretningsområde.

Om konsekvenserne af inkompetence, se afsnit F.

Kompetenceafgrænsning De kommunale skattemyndigheder og de statslige skattemyndigheder Efter SSL § 3, stk. 3, 1. pkt. kan den kommunale skattemyndighed ikke foretage eller ændre en skatteansættelse, i det omfang en anden skattemyndighed har taget ligningsmæssig stilling til ansættelsen. Den kommunale skattemyndighed kan derimod ændre andre forhold i skatteansættelsen end dem, som den anden skattemyndighed har taget stilling til. I TfS 2000, 248 ØLD var et skatteankenævns kendelse om en dispositions betydning for et andet indkomstår og dens betydning for anvendelse af andre skatteretlige regler, ikke til hinder for, at den kommunale skattemyndighed foretog ændring af en skatteansættelse for året før. Dommen er anket til Højesteret.

Skatteankenævnet har ikke kompetence til at tage ligningsmæssig stilling til det efterfølgende år, når dette ikke er omfattet af klagen. Hvis skatteankenævnet som led i en begrundelse har anført, hvad konsekvenserne af skatteankenævnets afgørelse vil blive for den skattepligtiges ansættelse det efterfølgende år, er skatteforvaltningen ikke bundet af skatteankenævnets opfattelse ved ligningen af det efterfølgende år, jf. TfS 1998, 115 VLD. Heller ikke den skattepligtige kan i denne situation støtte ret på skatteankenævnets tilkendegivelse.

Det forhold, at Told- og Skattestyrelsen havde afgivet en vejledende udtalelse til en kommunal skattemyndighed til brug for flere konkrete sager, medførte ikke, at skatteansættelserne var foretaget i strid med SSL § 3, stk. 3, jf. TfS 2000, 958 LSR. Told- og Skattestyrelsen havde anført i udtalelsen, at den alene var vejledende, og at spørgsmålet hørte under ligningen med klageadgang i sædvanlig instansfølge, og at den skatteansættende myndighed derfor ikke var forpligtet til at følge udtalelsen.

Ifølge SSL § 3, stk. 3, 2. og 3. pkt. kan den kommunale skattemyndighed ikke foretage eller ændre en skatteansættelse for et indkomstår, i det omfang en anden skattemyndighed har ansættelsen under ligningsmæssig behandling. Den kommunale skattemyndighed kan dog ændre andre forhold i skatteansættelsen end dem, som den anden skattemyndighed har under behandling, hvis den kommunale skatteforvaltning underretter den anden skattemyndighed om den påtænkte ændring i rimelig tid før ansættelsesændringens foretagelse. Denne underretningspligt gælder også tilfælde, hvor en klageinstans har stillet behandlingen af en klage i bero indtil videre - fx hvis skatteankenævnet afventer en ledende landsskatteretskendelse - uden formelt at have afsluttet klagebehandlingen. Underretningen foretages praktisk ved at sende kopi af agterskrivelsen til den anden skattemyndighed, samtidig med at agterskrivelsen sendes til den skattepligtige. På grundlag af underretningen afgør den anden skattemyndighed, om der er sammenfald i de forhold i ansættelsen, der behandles af de to myndigheder. Meddelelse om sammenfald gives skriftligt.

Det forhold, at de statslige skattemyndigheder, som et led i overvejelser om tiltalebegæring, har foretaget en bedømmelse af de underliggende skattespørgsmål, kan ikke afskære de kommunale skattemyndigheder fra at ændre skatteansættelsen, når de statslige skattemyndigheder ikke har truffet nogen afgørelse eller har givet nogen vejledning eller instruks vedrørende selve skatteansættelsen, jf. SKM 2001, 344 HRD.

Skatteankenævn og den statslige told- og skatteforvaltning Hvis det oplyses over for et skatteankenævn, at de statslige skattemyndigheder har indledt en revisionsmæssig undersøgelse af den påklagede afgørelse, skal nævnet midlertidigt standse klagebehandlingen, jf. forretningsorden for skatteankenævn § 12, stk. 3.

Som nævnt kan den statslige told- og skatteforvaltning ændre de ansættelser, der er foretaget af de kommunale skatteforvaltninger. Told- og skatteforvaltningen har ikke samme beføjelse til at ændre afgørelser truffet af skatteankenævnet. Told- og skatteforvaltningen kan heller ikke udstede direktiver for skatteankenævnets arbejde. Told- og skatteforvaltningen kan tilkendegive sin mening overfor skatteankenævnet efter anmodning eller af egen drift.

Told- og skatteforvaltningen kan endvidere forelægge skatteankenævnets afgørelse for Ligningsrådet til evt. ændring, jf. afsnit A.2.3.

Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling Efter SSL § 36, stk. 1 kan skatteankenævnet - eller de statslige told- og skattemyndigheder - ikke ændre en skatteansættelse for et indkomstår, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget ligningsmæssig stilling til det pågældende punkt i ansættelsen. Skatteankenævnet - og de statslige told- og skatteforvaltninger - kan dog ændre andre forhold i ansættelsen end dem, som Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til. For sager, der forelægges Ligningsrådet med indstilling om en egentlig ansættelsesændring, er der tale om, at der træffes en lovfæstet afgørelse af et uafhængigt råd. Det vil sige, at skatteministeren henholdsvis Told- og Skattestyrelsen ikke kan ændre afgørelsen. Ligningsrådet kan ikke træffe afgørelse om forhold, som Landsskatteretten har afgjort.

Undtagelsen i SSL § 35, stk. 7Hovedreglen i SSL § 36 om, at en underordnet myndighed ikke kan træffe afgørelse, hvis en overordnet myndighed har truffet afgørelse i sagen, fraviges positivt i SSL § 35, stk 7. Herefter kan en skatteansættende myndighed som udgangspunkt ændre en skatteansættelse, selv om et skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har taget stilling til samme punkt, når ændringen er begrundet med et af de kriterier, der berettiger til ekstraordinær skatteansættelse. Der henvises til beskrivelsen i G.3.2.1.

Arbejdsgiverkontrol og kommunale skattemyndigheder En arbejdsgiverkontrol medfører ofte, at den regionale told- og skattemyndighed bliver opmærksom på forhold, der har betydning for ligningen af den indeholdelsespligtige eller ansatte hos den indeholdelsespligtige. Arbejdsgiverkontrollens afgørelser om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag er opkrævningsmæssige afgørelser, der (bortset fra tilfælde, hvor der er grundlag for hæftelse, og hvor der pålægges oplysningspligt for en forløben periode og for indeværende år) har fremtidig virkning. Alle forhold, som den regionale told- og skattemyndighed opkrævningsmæssigt har taget stilling til, skal derfor ligningsmæssigt bedømmes af de kommunale skattemyndigheder. Den kommunale skattemyndighed har som ligningsmyndighed pligt til at foretage en selvstændig oplysning, vurdering og begrundelse af den konkrete sag. Arbejdsgiverkontrollens kontroloplysninger er derfor ikke bindende for de lignende myndigheder. Hvis de kommunale skattemyndigheder kommer til et andet resultat end arbejdsgiverkontrollen - fx på grund af nye oplysninger i sagen - er regionen som tilsynsmyndighed forpligtet til at sikre, at der er tale om en ligningsmæssig korrekt afgørelse. Er dette tilfældet, skal arbejdsgiverkontrollens afgørelse ændres. I situationer, hvor en ansat i virksomheden slutlignes i en kommune uden for den regionale myndigheds område, må bestemmelsen i SSL § 12 om den regionale told- og skattemyndigheds tilsynspligt i relation til ensartet ligning sikres ved aftale mellem virksomhedens registreringsregion og den regionale myndighed, som den ansattes slutligningskommune hører til.

I TfS 1998, 792 LSR kunne en indeholdelsespligtig ikke støtte ret på skattemyndighedernes forudsætningsvise godkendelse af et honorars udbetaling som B-indkomst hos indkomstmodtageren, idet der ikke forelå en positiv tilkendegivelse i form af en ligningsmæssig stillingtagen. Landsskatteretten bemærkede i den forbindelse, at de regionale told- og skattemyndigheder var rette myndighed for den indeholdelsespligtige i sager om arbejdsgiverkontrol.

Moms, told og afgifter Det følger af de almindelige forvaltningsretlige principper, at en underordnet myndighed ikke må træffe afgørelse, hvis en overordnet myndighed har taget stilling til spørgsmålet. Det vil sige, at de regionale told- og skattemyndigheder ikke må træffe afgørelse i en sag, som Told- og Skattestyrelsen og Landsskatteretten har taget stilling til.

Endvidere kan Told- og Skattestyrelsen ikke ændre en afgørelse, som Landsskatteretten har truffet. De regionale told- og skattemyndigheder er på toldområdet er imidlertid undergivet en international kompetence, som skal efterleves.

Told- og Skattestyrelsen kan endvidere ikke med henblik på at træffe afgørelse indkalde en sag, som en regional told- og skattemyndighed i henhold til sagsudlægningsbekendtgørelsen er bemyndiget til at træffe afgørelse i, og som kan påklages til Landsskatteretten. For så vidt angår moms og lønsumsafgift findes der således ikke en såkaldt "call-in" adgang for Told- og Skattestyrelsen.