Generelt om omgørelse I SSL § 37 C findes hjemmel til at tillade omgørelse af rent privatretlige dispositioner i relation til skatteansættelser, jf. nærmere nedenfor. En tilsvarende bestemmelse eksisterer ikke vedrørende told- og afgiftsområdet.

Beskrivelsen nedenfor gælder for anmodninger om omgørelser, der er indgivet fra og med 1. juli 1999, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven. For så vidt angår anmodninger indgivet inden 1. juli 1999 henvises til beskrivelsen i LV 1998 A.H.2.4 og S.F.1.2.6. Denne beskrivelse skal suppleres med dommen SKM2003.140.VLR, hvor anmodning om omgørelse var indgivet tidligere end 1. juli 1999, og hvor tilladelse til omgørelse blev afslået, fordi det dagældende krav om god tro ikke var opfyldt.

Reglerne om omgørelse i SSL § 37 C vil i praksis ikke have betydning i det omfang koncernforbundne parter omfattet af kredsen i ligningslovens § 2, stk. 1, vælger at påberåbe sig og opfylder betingelserne i ligningslovens § 2, stk. 4, for at foretage betalingskorrektion.

Formålet med omgørelse er at undgå tilfælde, hvor en borger/virksomhed beskattes på grundlag af en privatretlig disposition, der har uforudsete skattemæssige virkninger, som er væsentlige og uhensigtsmæssige. Reglerne om omgørelse finder derfor ikke anvendelse, når der anmodes om en ren skatteretlig ændring, der ikke er afledt af en ændring af et underliggende privatretligt forhold. Der kan henvises til SKM2002.212.LR, hvor det blev lagt til grund, at skattestyrelseslovens regler om omgørelse ikke kunne anvendes til at tillade en bil , der var indskudt i virksomhedsskatteordningen, tilbageført. ►Der kan endvidere henvises til SKM2005.121.LR, hvor reglerne om omgørelse ikke kunne anvendes i en situation, hvor en skattefri fusion ønskedes ændret til en skattepligtig fusion. I modsætning hertil kan anføres en række afgørelser, hvor en disposition i grænsetilfælde er blevet anset for at være af privatretlig karakter, således at bestemmelsen i SSL § 37 C har kunnet anvendes. For det første kan nævnes SKM2005.76.VLR, hvor en anmodning om ændring af en overdragelse med fuld succession til delvis succession samt tilbageførsel af hævede etableringskontomidler blev anset for en anmodning om ændring af en privatretlig disposition.◄ Endvidere tillod Ligningsrådet i sagen SKM2003.547.LR, at reglerne om omgørelse kunne anvendes i en situation, hvor der efter gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse ønskedes overdraget yderligere af skatteyderens aktiver. Ligningsrådet udtalte, at der var tale om en ændring af en privatretlig disposition, samt at tilladelsen til omgørelse forudsatte, at parterne skulle foretage sådanne indbyrdes reguleringer, at de blev stillet, som om de yderligere aktiver var overdraget i forbindelse med den oprindelige virksomhedsomdannelse. Ligningsrådet tillod endvidere omgørelse i sagen SKM2004.32.LR. Anmodningen var en følge af, at det i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse var fastsat, at det første regnskabsår skulle løbe i 18 måneder. Dette ønskedes ændret til 12 måneder af hensyn til kravene i virksomhedsomdannelseslovens § 3, stk. 2. Under hensyn til, at omgørelsesinstituttet efter praksis inden gennemførelsen af SSL § 37 C havde omfattet sådanne situationer, samt da betingelserne i SSL § 37 C i øvrigt var opfyldt, tillod Ligningsrådet omgørelse af fastsættelse af regnskabsårets længde. Endelig kan nævnes sagen SKM2004.33.TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen udtalte, at reglerne om omgørelse i SSL § 37 C skulle anvendes i en situation, hvor der først var givet tilladelse til skattefri fusion, men hvor det fortsættende selskab efterfølgende ønskede at udstede anparter til anpartshaverne i det ophørende selskab med henblik på at opfylde kravet i fusionsskattelovens § 2, stk. 1.Under hensyn til karakteren af hidtidig omgørelsespraksis og de alternative muligheder, der eksisterer for at sikre sig mod uforudsete skattemæssige virkninger af privatretlige dispositioner, er adgangen til at tillade omgørelse begrænset, jf. nærmere nedenfor om betingelserne for omgørelse.

Disse alternative muligheder er bl.a. adgang til at få en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet eller et bindende ligningssvar fra en kommune, adgangen efter ligningslovens § 2, stk. 4, for koncernforbundne parter til at berigtige en prisaftale ved betalingskorrektion og anerkendelsen efter SSL § 37 B af retten til at tage et skatteforbehold.

Det fremgår af SSL § 37 C, stk. 1, at »i det omfang en skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tilægges virkning for skatteansættelsen (omgørelse)«, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldte. En tilladelse til omgørelse indebærer således en accept af, at en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition tillægges virkning for den oprindeligt foretagne skatteansættelse, således at skatteansættelsen »bliver forkert « og må ændres.

Udgangspunktet er, at parternes skatteansættelser skal foretages som om den privatretlige disposition aldrig havde fundet sted, dvs. når en disposition fuldstændig ophæves, eller som om dispositionen oprindeligt havde fundet sted på de nu ændrede vilkår, dvs. når der alene ændres vilkår i den oprindelige disposition. Dette er ensbetydende med, at hvis parterne ønsker dispositionen helt ophævet, skal der foretages kompensation for statusændringer i den mellemliggende periode, eksempelvis forbedringer/forringelser på de tilbageførte aktiver. Parterne skal skattemæssigt behandle sådanne kompensationsbeløb på samme måde, som det der kompenseres for.

Som et led i retableringen af status på det oprindelige overdragelsestidspunkt skal de foretagne skattemæssige afskrivninger i den mellemliggende periode annulleres, således at den oprindelige overdrager bevarer sit oprindelige afskrivningsgrundlag. Den oprindelige overdragers adgang til at foretage afskrivning i den mellemliggende periode beror på den almindelige praksis om tilladelse til efterfølgende af- og nedskrivning. Da hensigten med en fuldstændig ophævelse af den privatretlige disposition som nævnt er at retablere status på det oprindelige aftaletidspunkt, skal der derimod normalt ikke ske tilbageføring af indtægter og udgifter vedrørende løbende underaftaler med tredjemand og personlig virksomhed i den mellemliggende periode. Hvad angår forrentning af beløb, der betales mellem parterne som led i gennemførelsen af omgørelsen gælder, at manglende forrentning ikke vil have skattemæssige konsekvenser, medmindre der eksisterer særskilt hjemmel til at kræve forrentning, jf ligningslovens § 2, stk. 1, eller den manglende forrentning er udtryk for skattemæssig omgåelse, jf. TfS 1998, 199 HD.

Der skal i anmodningen om tilladelse til omgørelse være en specificeret redegørelse for, hvorledes der reguleres mellem parterne i den mellemliggende periode, jf. TSS-cirkulære 2000-28, hvor Ligningsrådet har udnyttet bemyndigelsen i § 23, stk. 2, i sagsudlægningsbekendtgørelsen til at fastsætte generelle retningslinjer. Af disse retningslinjer fremgår, at der i anmodningen bl.a. skal oplyses om indbyrdes kompensation for forbedringer, forringelser og afdrag på lån samt i hvilket omfang, der skal ske forrentning af beløb, der betales som led i omgørelsen. Endvidere skal parterne i anmodningen dokumentere, at der er enighed om omgørelsen samt hvorledes omgørelsen skal gennemføres.  

Afgrænsning af omgørelsesbegrebet De skattemæssige reguleringer som følge af ændring af en oprindelig privatretlig disposition kræver ikke altid tilladelse til skattemæssig omgørelse. I TSS-cirkulære 2000-28 er der anført eksempler på tilfælde, hvor annullering af de skattemæssige virkninger ikke er betinget af en tilladelse til omgørelse. Der er nævnt tilfælde, hvor en privatretlig disposition viser sig at være ugyldig eller uvirksom eller i øvrigt efterfølgende reguleres som følge af omstændigheder, der var taget højde for allerede på det oprindelige dispositionstidspunkt. De skattemæssige reguleringer vil i sådanne tilfælde være en konsekvens af de privatretlige virkninger, således at der kan anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen uden indhentelse af tilladelse til omgørelse. Tilsvarende gælder, hvis parterne kan godtgøre, at den privatretlige disposition er udtryk for en ren fejlekspedition, jf. for eksempel TfS 2000, 798 LSR, hvor en fejlagtig indbetaling på en kapitalpensionsordning blev skattemæssigt annulleret uden brug af omgørelsesinstituttet. Se tilsvarende TfS 1998, 682 TSS og TfS 1999, 738 TSS, hvor fejlagtige dispositioner vedrørende pensionsordninger kunne ændres uden anvendelse af omgørelsesinstituttet.

Endelig bemærkes, at behandling efter omgørelsesreglerne efter omstændighederne kan ske, selv om de skattemæssige virkninger ved indgåelse og ændring af en privatretlig disposition er særskilt reguleret i lovgivningen. Under forudsætning af, at betingelserne i skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, er opfyldt, kan  efterbeskatning således bortfalde, jf. SKM2003.476.LR. Der var tale om, at den skattepligtige havde anvendt hensatte etableringskontomidler til anskaffelse af en virksomhed, der imidlertid ikke blev godkendt til at være erhvervsmæssigt drevet. Da samtlige betingelser i skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, blev anset for opfyldt, fik den skattepligtige tilladelse til omgørelse. Dvs.at de hævede midler, incl. renter frem til hævningstidspunktet, kunne tilbageføres til etableringskontoen, således at de skattemæssige virkninger af hævningen bortfaldt. Se endvidere SKM2004.291.LR, hvor der blev tilladt omgørelse i et tilfælde, hvor en indbetaling på en skattebegunstiget pensionsordning kun delvist blev anset for fradragsberettiget. Det overskydende indbetalte beløb kunne således tilbageføres fra pensionskontoen uden efterbeskatning efter reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Betingelser for omgørelseDet er en overordnet forudsætning for en tilladelse til omgørelse, at det er faktisk muligt i hovedtræk at genetablere den oprindelige privatretlige tilstand, jf. SKM2002.321.LR, hvor tilladelse til omgørelse forudsatte tilbageføring af forrentning af et lån mellem en anpartshaver og dennes selskab. Tilladelse til omgørelse blev nægtet, fordi selskabet var opløst og efter det oplyste ikke ville blive forsøgt reassumeret. ►Der blev ligeledes nægtet tilladelse i SKM2005.121.LR, hvor Ligningsrådet udtalte, at et selskabs opløsning - herunder ved fusion - er uigenkaldelig i den forstand, at der ikke kan ske en "genoplivelse" af det tidligere selskab som juridisk person.◄ Modsat SKM2003.470.LR, hvor der blev tilladt omgørelse i en situation, hvor et dansk selskab havde foretaget kapitalindskud i et amerikansk datterselskab uden modsvarende udstedelse af aktier i datterselskabet. Omgørelsen gik ud på, at beskatningen kunne frafaldes, hvis datterselskabet nu udstedte de aktier, der oprindelig skulle have været udstedt i forbindelse med kapitalindskuddet. Det var ikke til hinder for tilladelsen til omgørelse, at der efter de civilretlige amerikanske regler ikke kunne udstedes aktier med tilbagevirkende kraft. Endvidere kan nævnes afgørelsen SKM2004.344.LR, hvor der blev tilladt omgørelse af en skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab, der var gennemført ved, at interessentskabets aktiebeholdning var overdraget til et nystiftet selskab. Tilladelsen indebar, at de overdragne aktier skulle føres tilbage til interessentskabet, hvorimod det ikke blev krævet, at det nystiftede selskab nødvendigvis skulle opløses ved likvidation, idet stiftelsen ikke blev anset for en tilstrækkelig integreret del af virksomhedsomdannelsen. Til forskel herfra har Ligningsrådet i afgørelsen TfS1994.694.LR udtalt, at en tilbageføring af det nystiftede selskab til stifteren ikke kan udløse tilladelse til omgørelse. Endelig kan nævnes afgørelsen SKM2004.155.LR, hvor omgørelsesreglerne ikke kunne anvendes til ændre den tidligere aftalte dato for overdragelse af en bil til hovedanpartshaverens selskab.

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 1, må dispositionen » . . ikke i overvejende grad have være båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.« Omgørelse af dispositioner i form af fx overdragelse af aktiver til en åbenbar over- eller underkurs vil således normalt ikke kunne tillades, jf. f.eks. SKM2002.403.LR, hvor der ikke blev tilladt omgørelse af en gaveoverdragelse af aktier fra forældre til børn til en væsentlig underkurs, idet det blev lagt til grund, at et af hovedformålene med overdragelsen var at undgå, at børnene skulle betale gaveafgift.  På den anden side vil omgørelse normalt kunne tillades af dispositioner, der indebærer succession, selvom successionen indebærer en skatteudskydelse. Dette skyldes, at en sådan dispositionen må antages i overvejende grad at være båret af andre hensyn end at udskyde skatten. ►Se også SKM2005.76.VLR, hvor der var sket overdragelse med succession, hvilket ikke i sig selv var til hinder for omgørelse, hvorimod omgørelse blev nægtet som følge af manglende opfyldelse af betingelsen i SSL § 37 C, stk. 1, nr. 2, jf. nedenfor.◄ I sagen SKM2003.422.LR blev tilladelse til omgørelse nægtet i et tilfælde, hvor den skattepligtige havde indtægtsført vederlaget for en arbejdsopgave i sit 100%-ejede selskab, men hvor skattemyndighederne beskattede vederlaget hos den skattepligtige selv. Begrundelsen for afslaget var, at indtægtsførelsen i selskabet tilsigtede skatteudskydelse. Sidstnævnte afgørelse har været genbehandlet, men fastholdt, jf. SKM2004.68.LR.

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 2, skal dispositionen ». . utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.«Dispositionen skal således have haft væsentlige utilsigtede virkninger for den skattepligtige. I kravet om væsentlighed ligger ikke et krav om væsentlighed i relation til den pågældende disposition, men et generelt krav om, at de uforudsete skattemæssige virkninger er væsentlige. Kravet om utilsigtede virkninger indebærer ikke, at omgørelse skal nægtes, hvis den skattepligtige burde have indset, at der kunne blive tale om sådanne virkninger, jf. SKM2002.403.LR, hvor Ligningsrådet udtalte, at opfyldelse af betingelsen i SSL § 37 C, stk. 1, nr. 2, ikke forudsætter god tro hos den skattepligtige. Der kan endvidere henvises til SKM2002.122.LR. I denne sag var der anmodet om tilladelse til omgørelse af salg af aktier foretaget mindre end 3 år efter anskaffelsen. Uanset at den skattepligtige havde overset en klar lovregel, blev betingelsen i SSL § 37 C, stk. 1, nr. 2, anset for opfyldt, således at der blev givet tilladelse til omgørelse. I Ligningsrådets afgørelse SKM2001.657.LR  blev der tilladt omgørelse af et vederlag for goodwill overdraget mellem interesseforbundne selskaber, der var blevet beskattet som tilskud, allerede fordi det utvivlsomt ikke var tilsigtet, at vederlaget skulle behandles som tilskud. På linje hermed kan anføres Ligningsrådets afgørelse i SKM2001.289.LR, hvor der blev tilladt omgørelse, uanset at det direkte fulgte af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, at anvendelse af virksomhedsskatteordningen til anskaffelse af investeringsbeviser udløste efterbeskatning. Der blev ligeledes tilladt omgørelse med henblik på at annullere en aftalt forrentning i sagen SKM2001.221.LR, hvor der i tillid til skattemyndighedernes senere af Højesteret underkendte praksis om fikseret rente var aftalt og selvangivet forrentning i et selskabsmellemværende. Beskatningen af den selvangivne renteindtægt blev på dette grundlag anset for en utilsigtet skattemæssig virkning. Modsat blev der i sagen SKM2001.537.LR nægtet tilladelse til omgørelse, fordi den aftalte og selvangivne forrentning blev anset for en følge af koncernens interne forretningspraksis, således at beskatningen af den selvangivne renteindtægt ikke var en utilsigtet skattemæssig virkning. ►Det fremgår endelig af SKM2005.76.VLR, at betingelsen i nr. 2, ikke er opfyldt, hvis det kan lægges til grund, at den skattepligtige positivt er blevet oplyst om den påståede utilsigtede skattemæssige virkning. Det blev i sagen lagt til grund, at den skattepligtige i forbindelse med en henvendelse til ligningsmyndigheden havde fået oplyst, at køberen i forbindelse med en overdragelse med fuld succession ikke kunne anvende etableringskontomidler, således at anvendelsen heraf ikke kunne omgøres.◄

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 3, skal dispositionen ». . have været lagt klart frem for myndighederne.« Dispositionen skal således oprindeligt have været lagt klart frem for den skatteansættende myndighed. Denne betingelse var ikke opfyldt hverken i SKM2002.403.LR. eller i SKM2003.422.LR.

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse, at »de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.«

En tilladelse til omgørelse kan således afslås, hvis en imødekommelse af omgørelsesanmodningen vil resultere i en sådan uklarhed om de privatretlige virkninger heraf, at det vil være nødvendigt at foretage væsentlige skønsmæssige skatteansættelser. I sagen SKM2004.155.LR blev der anmodet om tilladelse til at ændre datoen for den skattepligtiges køb af en tidligere firmabil. Da købet skete med den skattepligtiges eget selskab som mellemled ville en tilladelse til omgørelse udløse så mange kompenserende reguleringer, at betingelsen i SSL § 37 C, stk. 1, nr. 4, ikke blev anset for opfyldt. 

Bestemmelsen er parallel til SSL § 37 B, stk. 2, jf. afsnit O.2.

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 5, er adgangen til omgørelse betinget af, »at alle, der vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.« I det omfang en skattepligtig bor i en anden kommune end den, hvor ansøgeren bor, må også denne anden kommune have erklæret sig enig i omgørelsen, før en tilladelse kan gives. Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse er opfyldt.  

Kompetence I henhold til SSL § 37 C, stk. 1, er omgørelseskompetencen henlagt til skatteministeren, der i sagsudlægningsbekendtgørelsen nr. 520 af 25. juni 2002 § 10, stk. 1, nr. 13, har delegeret kompetencen til de kommunale skattemyndigheder for så vidt angår fysiske personer og dødsboer, og efter samme bekendtgørelses § 12, stk. 1, nr. 1, har delegeret kompetencen til den skatteansættende myndighed for så vidt angår juridiske personer, bortset fra dødsboer. Af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 3, fremgår, at klage i alle tilfælde skal ske til Ligningsrådet, der endvidere i bekendtgørelsens § 23, stk. 2 er tillagt kompetence til at fastsætte generelle bestemmelser for administrationen af omgørelse. Sådanne generelle bestemmelser er fastsat i TSS-cirkulære 2000-28.

Frister Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet inden 3 år og 4 måneder fra udløbet af det pågældende indkomstår, og betingelserne i SSL § 37 C er opfyldt, gælder ingen yderligere betingelser for at kunne tillade omgørelse og dermed genoptagelse efter SSL § 34, stk. 2. Anderledes, hvis anmodningen om omgørelse er indgivet mere end 3 år og 4 måneder efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis en sådan anmodning er indgivet efter 12. marts 2003, forudsætter en tilladelse til omgørelse, at genoptagelsesfristerne vedrørende den efterfølgende ændring af skatteansættelser er overholdt. Hvis betingelserne for tilladelse til omgørelse er opfyldt, vil der være grundlag for genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 1, forudsat 6 måneders reaktionsfristen i SSL § 35, stk. 2, er overholdt, jf. nærmere herom i afsnit G.1.1.2. Det fremgår her, at den myndighed, der træffer afgørelse om genoptagelse; herunder omgørelse, ligeledes er bemyndiget til at træffe afgørelse om overholdelse af 6 måneders reaktionsfristen i SSL § 35, stk. 2,og med samme klageadgang som selve genoptagelsesspørgsmålet, dvs. til Ligningsrådet, når det drejer sig om 6 måneders fristen i omgørelsessager.  Er en anmodning indgivet inden 12. marts 2003 og mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår og vedrører indkomstårene 1997-1999 gælder yderligere minimumsgrænsen på 5.000 kr i den inden d. 2. juni 2003 gældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 2, jf. nærmere herom under G.3.2.1. Hvis en tilsvarende anmodning vedrører indkomstårene 1990-1996 gælder yderligere den dagældende minimumsgrænse på vejledende 3.000 kr, jf. G.3.2.2.1. 

Gebyr Efter SSL § 37 C, stk. 2 er omgørelse betinget af, at der betales et gebyr svarende til gebyret for at få en bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret er 1.900 kr i 2005 (1.800 kr i 2004) med tillæg af 1.900 kr. (1.800 kr i 2004) for hver 5 timers tidsforbrug udover 45 timer ved sagsbehandlingen. Tidsforbruget opgøres på grundlag af tidsforbruget ved behandlingen af såvel omgørelsesanmodningen som de afledte skatteansættelser. Der medregnes kun tidsforbrug hos den myndighed, som afgør omgørelsesanmodningen i første instans. Beløbet reguleres efter § 20 i personskatteloven. Gebyret skal betales, før behandlingen af omgørelsesanmodningen påbegyndes. Et eventuelt tillægsgebyr skal være betalt, før anmodningen besvares. Gebyret tilfalder staten, medmindre afgørelseskompetencen er henlagt til kommunerne, i hvilket tilfælde gebyret tilfalder den pågældende kommune. Tilbagekaldes en anmodning om omgørelse, tilbagebetales gebyrer, der er betalt. Gebyret tilbagebetales ikke, hvis omgørelse nægtes.  

Pligt til vejledning om muligheden for omgørelse I forbindelse med varsling af en ansættelsesændring, der udspringer af en privatretlig disposition, skal den skatteansættende myndighed give vejledning om muligheden for omgørelse efter SSL § 37 C, såfremt omgørelse efter en konkret vurdering må anses for et nærliggende og relevant alternativ for den skattepligtige, jf. TSS-cirkulære 2000-28. Vejledningspligten gælder navnlig, hvor den privatretlige disposition er indgået mellem interesseforbundne parter og dette er myndigheden bekendt. Der skal dog ikke gives en sådan vejledning i tilfælde, hvor det må anses for åbenbart, at betingelserne for at tillade omgørelse ikke er opfyldt. I TSS-cirkulære 2000-28 har Ligningsrådet foreslået følgende ordlyd til vejledning: "Som et alternativ til at påklage den foreslåede ændring af skatteansættelsen henledes opmærksomheden på muligheden for at anmode om tilladelse til skattemæssig omgørelse, såfremt betingelserne i SSL § 37 C er opfyldt. Hvis der anmodes om tilladelse til omgørelse, skal der ved anmodningen betales et gebyr i henhold til SSL § 37 C, stk. 2. Nærmere oplysninger om reglerne for omgørelse kan fås ved henvendelse hertil." 

Omgørelse contra klage over ansættelse (dobbelt sagsbehandling) Hvis en anmodning om omgørelse indgives sideløbende med en verserende klagesag vedrørende den skatteansættelse, der ønskes omgjort, skal anmodningen om omgørelse som udgangspunkt sættes i bero, jf. TSS-cirkulære 2000-28. Hvis den skattepligtige ikke er enig i, at behandlingen af anmodningen om omgørelse stilles i bero, således at der bliver truffet afgørelse om omgørelse inden afslutningen af klagesagen vedrørende skatteansættelsen, skal en eventuel tilladelse til omgørelse betinges af, at tilladelsen udnyttes inden 3 måneder. Ved udnyttelse af tilladelsen bortfalder grundlaget for den verserende klagesag.