åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "H.7 Klage og klagebehandling (Fælles for alle områder)" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
De regler, der beskrives i dette afsnit er fælles for de afgørelser, der kan påklages til henholdsvis skatteankenævn, skyldråd, told- og skatteregionerne, Landsskatteretten, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet.
Hvem kan klage Det absolutte udgangspunkt er, at kun parten er klageberettiget. Partsbegrebet skal fortolkes restriktivt på told-, skatte- og afgiftsområdet. I TfS 1999, 119 LSR afviste Landsskatteretten at behandle en klage over emballageafgift. Klagen var indgivet af en aftager af de berørte dunke, som forhøjelsen vedrørte, og den pågældende havde alene en indirekte interesse i sagens udfald ved, at afgiften blev tillagt salgssummen.
Den restriktive fortolkning af partsbegrebet på told-, skatte- og afgiftsområdet indebærer fx, at hvis en told-, skatte- eller afgiftsmyndighed har foretaget en regulering af en kommanditist, kan en sådan afgørelse ikke påklages af de øvrige kommanditister, da disse ikke anses for parter, selv om reguleringen vedrører et punkt, der er fælles for alle kommanditisterne.
Hvis borgeren er død, kan dødsboet klage. Klager over værdiansættelser af aktiver og passiver i dødsboer og beregning af passivposter kan indgives af dødsboet. Heraf følger modsætningsvist, at hverken de enkelte arvinger, ægtefællen eller legatarer kan påklage disse afgørelser.
En juridisk persons konkursbo er uden videre klageberettiget, da der er identitet mellem konkursboet og den juridiske person. Dette forudsætter dog, at bobehandlingen ikke er afsluttet, jf. TfS 1996, 30 ØLD, hvor en sag anlagt af repræsentanter for en fiskesalgsforening blev afvist, fordi likvidationen af foreningen var afsluttet og ikke senere genoptaget. I TfS 1996, 426 ØLD var sagen anlagt af to selskaber, der efter sagens anlæg blev likvideret, hvorfor påstandene blev afvist.
Er der tale om en fysisk persons konkursbo, vil det være konkursboet, der er klageberettiget for afgørelser, der vedrører år, der ligger forud for konkursdekretets afsigelse. Derimod er konkursboet ikke klageberettiget, for så vidt angår det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, idet skattekrav vedrørende dette år ikke kan anmeldes i konkursboet, jf. TfS 1987, 578 HD. Hvis konkursboet ikke udnytter klageadgangen, vil der typisk ikke være noget til hinder for, at skyldneren selv udnytter den.
I forbindelse med vedtagelse af frivillige akkorder og stadfæstelse af tvangsakkorder vil kreditorerne ikke kunne indtræde i adgangen til at klage.
Betalingsstandsningsboer er ikke egentlige boer og er derfor ikke klageberettigede.
For selskaber mv., der er omfattet af selskabsskatteloven, er det selskabets ledelse, der beslutter, om klage skal indgives. For foreninger mv. omfattet af fondsbeskatningsloven er det på tilsvarende vis foreningens ledelse, der bestemmer, om der skal indgives klage.
For umyndige er det værgen, der skal indgive klage på den umyndiges vegne.
Klager over værdiansættelser ved gaveafgiftsberegningen kan foretages af den gaveafgiftspligtige. Da både gavegiver og gavemodtager hæfter solidarisk for afgiftens betaling, er begge klageberettiget.
Særligt for afgørelser truffet af arbejdsgiverkontrollen Ved afgørelser om indeholdelsespligt efter kildeskatteloven er både den indeholdelsespligtige og indkomstmodtageren klageberettiget, jf. bemærkningerne til lov nr. 1098 af 29. december 1998. Også andre afgørelser, som arbejdsgiverkontrollen har truffet overfor en arbejdsgiver, kan have en så væsentlig betydning for arbejdstageren, at denne bliver part i sagen og derfor har klageadgang.
Særligt for ægtefæller Ifølge SSL § 37 A, stk. 2 kan ægtefæller og forhenværende ægtefæller hver især klage over skatteansættelsen af den anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende. Bestemmelsen har især betydning i de tilfælde, hvor den ene ægtefælles skatteansættelse har indirekte betydning for den anden. SSL § 37 A, stk. 2 giver kun ægtefællen hjemmel til at klage, men gør ikke ægtefællen til part i sagen.
Særligt om ejendomsvurdering Der gælder særlige regler om klageadgang over ejendomsvurderinger i vurderingslovens § 42, stk. 1, 1.-5. pkt. Herefter kan klage - udover af ejeren - indgives af den, der har begæret vurderingen. I de tilfælde der er nævnt i vurderingslovens § 8, stk. 3, 3. pkt., kan både køber og sælger påklage vurderingen. En ejer kan påklage vurderingen af andres ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk interesse deri. En kommune kan påklage vurderingen af fast ejendom, når kommunen har en særlig retlig eller økonomisk interesse deri.