Den almindelige tavshedspligt efter
FVL
§ 27 gælder for alle, der virker inden for den offentlige forvaltning,
og omfatter enhver fortrolig oplysning om offentlige og private forhold, som de
pågældende personer har fået kendskab til ved udøvelsen af deres
virksomhed. Den almindelige tavshedspligt gælder således for alle myndigheder
på Skatteministeriets område og omfatter fortrolige oplysninger om både
offentlige og private forhold. Se afsnit
M.3.1.
Den
særlige tavshedspligt efter SSL § 37 gælder for de statslige og kommunale
skattemyndigheder og omfatter alene nærmere angivne oplysninger om private
forhold, som myndighederne gennem den del af deres arbejde, der vedrører indkomstbeskatningen,
herunder kontrolarbejdet, er kommet i besiddelse af. Se afsnit
M.3.2.
Den
særlige tavshedspligt efter SKL § 6 F gælder for de statslige told-
og skattemyndigheder, herunder toldcentre. Tavshedspligten gælder endvidere
for de kommunale skattemyndigheder. Tavshedspligten omfatter ud over de oplysninger,
der er omfattet af SSL § 37, også nærmere angivne oplysninger om
private, der vedrører arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter, og som er registreret
i Told- og Skattestyrelsens observationsregister eller ligger til grund for registrering
i dette register. Se afsnit
M.3.3.
For
så vidt angår andre bestemmelser om særlig tavshedspligt, se afsnit
M.3.4 og
M.3.5.