Krav afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter SSL § 35 C, stk. 1, nr. 1, og nr. 4, er ikke undergivet forældelse efter 1908-lovens 5-årige forældelsesregel. Kravet vil herefter alene være undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4.

I de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske uden for den ordinære genoptagelsesfrist i SSL § 35 B, vil den formueretlige forældelse allerede efter gældende ret i en række situationer være afbrudt eller suspenderet. Den formueretlige forældelse vil således i praksis være uden betydning for så vidt angår ekstraordinær genoptagelse efter SSL § 35 C, stk. 1, nr. 1. Det kan imidlertid forekomme, at ændringsfristerne giver mulighed for ændring, selvom det underliggende afgiftskrav er forældet.

Bestemmelsen præciserer, at krav afledt af den ekstraordinære genoptagelse af afgiftstilsvar og godtgørelser af afgift efter SSL § 35 C, stk. 1, nr. 1, ikke er undergivet forældelse efter 1908-loven.

Ukendskab til retlige forhold medfører ikke suspension af forældelsesfristen efter 1908-loven og den omstændighed, at hidtidig praksis er underkendt og den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede herved har været i retlig vildfarelse med hensyn til sit krav, vil derfor ikke suspendere den 5-årige forældelsesfrist efter 1908-loven. Bestemmelsen er derfor en fravigelse af de almindelige formueretlige forældelsesregler.

Skatteministerens tilladelse til ændring af afgiftsfastsættelsen og godtgørelse af afgift som følge af at der foreligger særlige omstændigheder, er ikke undergivet den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven.

Den 5-årige forældelse vil herefter i realiteten alene have betydning i relation til krav afledt af en ændring foretaget efter SSL § 35 C, stk.. 1, nr. 2, idet fristen på grund af utilregnelig uvidenhed hos myndighederne vil være suspenderet i tilfælde omfattet af SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3.