Efter skattestyrelseslovens kapitel 2 B kan de skattepligtige på et tidligt tidspunkt hos den skatteansættende myndighed  få en endelig afklaring af de skattemæssige konsekvenser for spørgeren af en af denne påtænkt eller gennemført disposition. Formålet med ordningen er at styrke de skattepligtiges retssikkerhed ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af de skattepligtiges dispositioner.

Hvem kan få et bindende ligningssvar Enhver kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende svar om den skattemæssige virkning for spørgeren af en af denne påtænkt eller gennemført disposition. Det er dog en betingelse, at der er tale om et skattespørgsmål, som kommunen har kompetence til at afgøre efter SSL § 2, nr. 1 - 5, eller at kommunen er skatteansættende myndighed i henhold til aftale omfattet af SSL § 12 A, stk. 2,  jf. SSL § 20 E, stk. 1.

I tilfælde, hvor den statslige told- og skatteforvaltning efter SSL § 12 A, stk. 1 foretager skatteansættelsen af indkomst for juridiske personer, kan disse juridiske personer hos den skatteansættende myndighed få et bindende ligningssvar om den skattemæssige virkning for spørgeren af en denne påtænkt eller gennemført disposition, jf. SSL § 20 E, stk. 2. Hvis spørgsmålet vedrører en kontrolleret transaktion omfattet af SKL § 3 B, skal den skatteansættende myndighed dog forinden indhente en godkendelse fra Told- og Skattestyrelsen, jf. SSL § 20 E, stk. 3.

Spørgeren vil kunne anmode om et bindende ligningssvar, hvis de er eller vil blive fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet. 

Hvilke sagsområderDe spørgsmål, som de fysiske personer kan få et bindende ligningssvar om, er som udgangspunkt de samme som den kommunale skattemyndighed træffer afgørelse om efter SSL § 2. Det drejer sig således om spørgsmål vedrørende skatteansættelsen af fysiske personer, spørgsmål om passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12, spørgsmål om beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c, samt spørgsmål vedrørende skatteansættelse efter lov om kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Krav til anmodningen Der kan spørges om både påtænkte og gennemførte dispositioner vedrørende et indkomstår, når spørgsmålet stilles senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis spørgerens indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, skal anmodningen indgives senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. For dødsboer skal anmodningen indgives senest 1 måned efter skæringsdatoen. Hvis der anmodes om bindende ligningssvar om en gennemført disposition, der er omfattet af enten SSL § 20 H, stk. 2 eller stk. 3, skal anmodningen om bindende ligningssvar dog indgives senest 1 måned efter udløbet af det tidligste indkomstår.

Anmodningen skal indgives skriftligt til den myndighed, der forestår skatteansættelsen af spørgeren. For begrænset skattepligtige indsendes og besvares anmodningen af den skatteansættende myndighed på det sted, som den begrænsede skattepligt relaterer sig til. Er der eksempelvis tale om en udlænding, som ønsker oplysning om begrænset skattepligt til Danmark som følge af køb af en fast ejendom i Danmark, skal anmodningen besvares af den skatteansættende myndighed på det sted, hvor den faste ejendom er beliggende. Hvis det ikke kan fastslås, hvilken skatteansættende myndighed, der skal besvare en anmodning om bindende ligningssvar for en skattemæssig udlænding, der spørger om en eventuel fremtidig fuld eller begrænset skattepligt til Danmark, må anmodningen afvises og spørgeren henvises til at få en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren, jf. SSL § 20 F.

GebyrAnmodningen skal være ledsaget af et gebyr, der i 2005 er fastsat til 300 kr. Gebyret skal betales pr. disposition, som ønskes besvaret som bindende ligningssvar. Der kan i princippet stilles flere spørgsmål vedrørende samme disposition, uden at der af den grund skal betales yderligere gebyrer. Dog vil der kunne ske afvisning, hvis flere spørgsmål er udtryk for et ønske om rådgivning.

Hvis der er flere parter, der i forbindelse med den samme disposition anmoder om bindende ligningssvar, skal hver af parterne indgive anmodningen til vedkommendes skatteansættende myndighed samt betale det nævnte gebyr.

Hvis en anmodning om bindende ligningssvar afvises efter bestemmelsen i SSL § 20 G, vil gebyret blive tilbagebetalt. Er der derimod tale om, at spørgsmålet afvises, fordi skatteyderen ikke har efterkommet en anmodning fra den skatteansættende myndighed om at fremkomme med yderligere oplysninger, vil gebyret ikke blive tilbagebetalt

I modsætning til ordningen med bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, er spørgsmål vedrørende de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren ikke omfattet af ordningen med bindende ligningssvar. Dette skyldes bl.a. hensynet til en hurtig og administrativ enkel ordning.

AfvisningDen skatteansættende myndighed kan afvise at give et bindende ligningssvar, hvis spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende betydning, jf. SSL § 20 G, stk. 1, nr. 1. Der kan her være tale om spørgsmål, hvor besvarelsen må forventes at få betydning i en flerhed af sager, eksempelvis besvarelse af spørgsmål vedrørende udbudte investeringsprojekter, hvor der er mange skatteydere med ens skatteforhold. Desuden kan der være tale om principielle sager, hvor besvarelsen må formodes at være så nyskabende, at den vil bidrage til at fastlægge en endnu ikke skabt praksis eller give retningslinier for udøvelsen af en skønsmæssig beføjelse.

Den skatteansættende myndighed kan endvidere afvise at besvare en anmodning om bindende ligningssvar i sager, der angår betydelige beløb, jf. SSL § 20 G, stk. 1, nr. 2. Ved et betydeligt beløb forstås i 2005 ansættelsesændringer, hvor indkomstgrundlaget påvirkes med ca. 5 mio. kr. eller derover. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget indregnes skønnet påvirkning af indkomstgrundlaget for fremtidige år, i det omfang et svar har betydning for flere indkomstår.

Endvidere kan den skatteansættende myndighed i medfør af SSL § 20 G, stk. 1, nr. 3 afvise at besvare en anmodning om bindende ligningssvar, hvis det skønnes, at spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Der tænkes her på situationer, hvor den skatteansættende myndighed ud fra spørgsmålets formulering ikke med fornøden sikkerhed kan fastlægge det skatteretlige tema for spørgsmålet. Der kan også være tale om, at spørgeren - eventuelt efter at den skatteansættende myndighed har bedt om yderligere oplysninger - fortsat ikke har oplyst faktum tilstrækkeligt godt til, at den skatteansættende myndighed finder det forsvarligt at afgive et bindende ligningssvar. Dette kan eksempelvis forekomme ved en utilstrækkelig beskrivelse af omstændighederne ved dispositionen, eller hvor en besvarelse afhænger af nogle valg, som skatteyderen endnu ikke har truffet. Videre kan der være tale om, at spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret således, at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning.

Den skatteansættende myndighed kan som nævnt også afvise en anmodning om bindende ligningssvar, hvor andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes i tilfælde, hvor en besvarelse kan medføre en særlig risiko for uensartede afgørelser. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at afvise en anmodning om bindende ligningssvar, fordi den skatteansættende myndighed  er i tvivl om den retlige vurdering.

Den skatteansættende myndigheds afvisning af at besvare en anmodning om bindende ligningssvar kan ikke påklages til andre administrative myndigheder, jf. SSL § 20 G, stk. 2.

Bindende virkningEt bindende ligningssvar fra den skatteansættende myndighed er bindende for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år. Hvis der skønnes behov derfor, kan den skatteansættende myndighed  efter et konkret skøn begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5 år, jf. SSL § 20 H, stk. 1. Hverken den skatteansættende myndighed  eller tilsynsmyndighederne vil efterfølgende kunne ændre indholdet af et bindende ligningssvar, uanset at det viser sig, at svaret er forkert. Således vil Ligningsrådet efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen ikke kunne ændre et skatteankenævns afgørelse om et bindende ligningssvar, således som det efter de gældende regler er muligt vedrørende skatteankenævnenes kendelser vedrørende skatteansættelser. Med denne maksimumsbegrænsning af den tidsmæssige udstrækning af svarets bindende virkning begrænses eventuelle skadevirkninger som følge af en forkert besvarelse eller af, at skattemyndighederne ikke kan lade en skatteyder, der har fået et bindende ligningssvar, være omfattet af en fremtidig skærpende praksisændring. For skatteydere, der har behov for en bindende besvarelse uden nogen tidsmæssig begrænsning, er der naturligvis mulighed for at anmode om en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, der kan svare uden tidsbegrænsning.

Et bindende ligningsvar er dog ikke bindende i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af det bindende ligningssvar, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for ligningssvaret, jf. SSL § 20 H, stk. 4. Dette gælder således både ændringer i de faktiske forhold, der har været lagt til grund ved besvarelsen af spørgsmålet og ændringer i love og bekendtgørelser, der har været lagt til grund ved besvarelsen. Derimod vil en ændret fortolkning hos skattemyndighederne ikke fratage svaret dets bindende virkning. Ved myndighedernes praksisændring til ugunst for spørgeren vil spørgeren derfor fortsat kunne støtte ret på et afgivet  bindende ligningssvar. Dette gælder både i situationer, hvor der er tale om en administrativ praksisændring, og hvor praksisændringen skyldes en domstolsafgørelse, der ændrer hidtidig praksis. Ifølge SSL § 20 H, stk. 4 er et bindende ligningssvar heller ikke bindende i sager, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund, jf. SSL § 20 H, stk. 4. Såfremt der opstår uenighed mellem den udenlandske myndighed og de danske skattemyndigheder om anvendelsen eller fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, afgøres uenigheden gennem en mutual agreement procedure, hvor de danske skattemyndigheders opfattelse kan blive tilsidesat. Den bindende virkning er således her betinget af, at den anden kontraherende stat, som overenskomsten er indgået med, er enig i fortolkningen og anvendelsen af dobbeltbeskatningsaftalen.

AL § 45 og EBL § 4Besvarelse af anmodninger om bindende ligningssvar om salgssummer og fordelingen herpå på aktiver efter afskrivningslovens § 45 eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4 foregår efter en lignende procedure, som anvendes i forbindelse med ligningen, jf. SSL § 20 H, stk. 2. Efter afskrivningslovens § 45, stk. 3 er købers og sælgers fordeling af den kontantomregnede salgssum på aktiver i en købsaftale undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Fremgangsmåden for denne prøvelse er fastsat i afskrivningslovens § 45, stk 4 - 6 . Er den skatteansættende myndighed ikke den samme for sælger og køber, træffer den skatteansættende myndighed for sælger afgørelse om den samlede salgssum og fordelingen heraf efter høring af den eller de skatteansættende myndigheder for aftalens øvrige parter. Denne afgørelse er direkte bindende for såvel sælger som køber. Begge parter får herved partsstatus, og afgørelsen kan påklages af såvel køber som sælger. Ved enhver ændring af sælgers salgssum henholdsvis købers anskaffelsessum skal der ske en tilsvarende regulering af købers anskaffelsessum henholdsvis sælgers salgssum. Tilsvarende fremgangsmåde gælder for så vidt angår opgørelsen af afståelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven. 

Besvarelser af anmodninger om bindende ligningssvar vedrørende opgørelsen af afståelsessum og fordeligen heraf efter AL § 45 eller EBL § 4 er tilsvarende direkte bindende for samtlige parter i købsaftalen. Disse spørgsmål kan derfor kun besvares, hvis samtlige parter i købsaftalen har anmodet om bindende ligningssvar.

Det er en forudsætning, at samtlige parter i købsaftalen er omfattet af kredsen af skatteydere, der kan anmode om bindende ligningssvar efter SSL § 20 E.

Hvis sælger og køber ikke skatteansættes af den samme myndighed, skal anmodningen behandles af den skatteansættende myndighed for sælger med direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen, jf. SSL § 20 H, stk. 2. Svaret er dog kun bindende, hvis der som nævnt ovenfor ikke sker ændringer i de forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af ligningssvaret. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren , hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den skatteansættende myndighed for sælger kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber.

Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i købsaftalen.

Et bindende ligningssvar kan, hvis det er et selskabs skatteansættende myndighed, der har behandlet anmodningen, påklages til Landsskatteretten. Hvis det er en kommunal skattemyndighed, der har afgivet det bindende ligningssvar til en fysisk person, skal klagen over svaret dog rettes til den pågældende kommunes skatteankenævn.

Skatteankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter i købsaftalen. Skatteankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse har således direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder, hvis et skatteankenævns afgørelse påklages til Landsskatteretten.

Hvis en af parterne i købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold tiil alle parter i købsaftalen.

Da et bindende ligningssvar kan ændres ved en aftaleparts påklage, og den bindende virkning kan bortfalde, hvis en aftalepart undlader at lægge svaret til grund ved selvangivelsen, bør disse konsekvenser fremgå af et bindende ligningssvar omfattet af SSL § 20 H, stk. 2.

Kontrolleret transaktion eller transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab Hvis spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en kontrolleret transaktion eller af en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, skal alle parter i transaktionen anmode om bindende ligningssvar. Ved afgørelsen af, om der er tale om en kontrolleret transaktion, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Ved afgørelsen af, om der er tale om en hovedaktionær, finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3 anvendelse. Hvis spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, vil den skatteansættende myndighed for selskabet - uanset § 20 H, stk. 2 - behandle anmodningen med direkte bindende virkning for alle parter. Tilsvarende gælder, hvis der er mere end en hovedaktionær. Hvis en person er hovedaktionær i mere end et selskab, og disse ikke har samme skatteansættende myndighed, eller hvis juridiske personer, der foretager en kontrolleret transaktion, ikke har den samme skatteansættende myndighed, eller hvis en juridisk person ikke er skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den skatteansættende myndighed kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af hovedaktionærer eller øvrige juridiske personer. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i transaktionen. Et bindende ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter. Hvis en eller parter ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter, jf. SSL § 20 H, stk. 3.

Forholdet mellem en bindende forhåndsbesked og et bindende ligningssvar Hvis en skattepligtig har fået et bindende ligningssvar og efterfølgende får en bindende forhåndsbesked vedrørende det samme spørgsmål, bortfalder det bindende ligningssvar med fremadrettet virkning.

Klage over det bindende ligningssvarSpørgeren kan klage over indholdet af et bindende ligningssvar til Landsskatteretten, hvis denne er en juridisk person. Ellers skal påklage ske til skatteankenævnet, jf. SSL § 12 A, stk. 1, 4. pkt. Herved sikres, at der gælder samme klagevej uanset, om der klages over et bindende ligningssvar i forbindelse med modtagelsen af svaret, eller om der klages over ansættelsen efter ligningen, når det bindende ligningssvar er lagt til grund ved skatteansættelsen.

En klageinstans vil i forbindelse med en klage over bindende ligningssvar kunne ændre svaret både til gunst og til ugunst for skatteyderen på samme måde som efter reglerne for klagebehandlingen vedrørende det pågældende skattespørgsmål, jf. herved bl.a. SSL § 21, stk. 4, 2. pkt.

Det bindende ligningssvar binder kun skattemyndighederne, og spørgeren har derfor mulighed for se bort fra et modtaget bindende ligningssvar ved udfyldelsen af selvangivelsen. Der kan således klages både over indholdet af det bindende ligningssvar og over en senere ansættelsesændring vedrørende samme skattespørgsmål. Svaret binder naturligvis kun skattemyndighederne vedrørende det beskrevne forhold. Det er derfor vigtigt, at svaret er skriftligt og udformes præcist med henvisning til spørgerens spørgsmål og beskrivelse af de faktiske forhold, således at der efterfølgende undgås tvivl om spørgsmålet eller rækkevidden af svaret.

Skatteankenævnets afgørelse om bindende ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten, og Landsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene svarende til, hvad der gælder for klager over skatteansættelsen.