Told- og Skattestyrelsen kan således behandle klager over sagsbehandlingsfejl i de regionale told- og skattemyndigheder, og Told- og Skattestyrelsen og de regionale told- og skattemyndigheder kan behandle klager over sagsbehandlingsfejl hos de kommunale skattemyndigheder. I de tilfælde, hvor der er tale om klare retlige mangler ved sagsbehandlingen, og hvor fejlen umiddelbart kan rettes ved anvendelsen af tilsynsbeføjelsen, vil de statslige myndigheder søge at afhjælpe sådanne fejl, da det ikke anses for rimeligt at henvise klager til at få fejlen rettet gennem det administrative rekurssystem. Det samme gælder, hvor sådanne fejl konstateres, uden at borgeren/virksomheden har indgivet en formel klage over sagsbehandlingen. Der henvises til afsnit A.2.2.1 om tilsynsopgaven. De statslige myndigheder kan ikke tage stilling til en klage over påstået ugyldighed. Sådanne indsigelser skal påklages i sædvanlig instansfølge, som en klage over den materielle afgørelse.

InhabilitetEfter FVL § 6, stk. 2, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, af den myndighed, som skal træffe afgørelsen vedrørende sagens realitet. Afgørelsen kan alene indbringes for en klageinstans i forbindelse med påklage af afgørelsen vedrørende sagens realitet. I praksis har Told- og Skattestyrelsen dog udtalt sig i sager vedrørende inhabilitetsspørgsmål.

Et medlem af et skatteankenævn, som af nævnet er anset for inhabilt, kan kræve sine indvendinger mod nævnets beslutning tilført protokollen og kan forlange, at en kopi af protokolatet indsendes til Told- og Skattestyrelsen, jf. SSL § 10, stk. 3. Der henvises endvidere til afsnit E.2.

AktindsigtI forbindelse med behandlingen af en klagesag skal skatteankenævnet og Landsskatteretten tage stilling til virkningen af en eventuel tilsidesættelse af formelle regler, herunder om aktindsigt.

Særskilt klage over afslag på anmodning om aktindsigt er reguleret i sagsudlægningsbekendtgørelsen. Ifølge bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 3, kan afgørelser om aktindsigt, der træffes af den kommunale skattemyndighed eller et skatteankenævn påklages til den regionale told- og skattemyndighed. Afgørelser om aktindsigt truffet af Københavns Kommune efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, kan påklages til ToldSkat København. Ifølge sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 3 gælder det fortsat, at afgørelser om aktindsigt truffet af et af de tidligere vurderingsråd eller skyldråd kan påklages til den regionale told- og skattemyndighed. De regionale told- og skattemyndigheders afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 26, nr. 2. I sager, hvor de regionale told- og skattemyndigheder træffer afgørelse om aktindsigt i første instans, kan afgørelserne påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 2. Afgørelser om aktindsigt i ligningsrådssager træffes af Told- og Skattestyrelsen som sekretariat for Ligningsrådet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Afgørelser om aktindsigt truffet af Told- og Skattestyrelsen - herunder styrelsens 1. instansafgørelser - kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 4.

Der henvises endvidere til afsnit M.1.

IndsigtsretVed anmodninger om indsigt mv. efter reglerne i persondatalovens §§ 28 - 39 er det den dataansvarlige myndighed, virksomhed mv., der har kompetencen til at afgøre om anmodningen kan imødekommes. Dette udelukker for så vidt angår den offentlige forvaltning ikke sædvanlig forvaltningsmæssig delegation, jf. Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 5. Afgørelser truffet af den dataansvarlige vedrørende den registreredes rettigheder kan indbringes for Datatilsynet til endelig administrativ afgørelse, jf. lovens § 61.

Der henvises i øvrigt til afsnit M.2. 

Videregivelse af fortrolige oplysninger til anden forvaltningsmyndighedKompetencen til at afgøre i første instans, om en fortrolig oplysning omfattet af SSL § 37 eller SKL § 6 F skal videregives til en anden forvaltningsmyndighed efter reglerne i FVL §§ 28 og 31, tilkommer den myndighed, hvor oplysningen er. Videregivelse af oplysninger efter persondataloven er omfattet af samme kompetence. Det bemærkes, at FVL § 31 også gælder for videregivelse af personoplysninger, der er omfattet af persondataloven.

Kompetencen til at afgøre en klage over et afslag på en videregivelsesanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed tilkommer de statslige told- og skattemyndigheder. Er et afslag givet af en regional told- og skattemyndighed, vil afgørelsen kunne påklages til Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Er et afslag givet af den kommunale skattemyndighed, vil afgørelsen kunne påklages til den regionale told- og skattemyndighed, som sidste administrative instans.

Er et afslag givet af Told- og Skattestyrelsen, kan afgørelsen ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises endvidere til afsnit M.3.2.2.

Videregivelse af fortrolige oplysninger indenfor samme myndighedKompetencen til at afgøre, om en fortrolig oplysning omfattet af SSL § 37 eller SKL § 6 F skal videregives indenfor samme myndighed, tilkommer den, der som følge af sit arbejde har kendskab til oplysningen, eventuelt af myndighedens ledelse. 

Der henvises i øvrigt til afsnit M.3.2.3.

TavshedspligtDen, som en fortrolig oplysning er om, kan være uenig i, at en forvaltningsmyndighed beslutter at videregive oplysningen. Den pågældende er berettiget til at påklage en sådan videregivelse. Klageberettiget er endvidere den, som har modtaget en fortrolig oplysning om tredjemand, og som anser videregivelsen for en overtrædelse af tavshedspligten.

Er videregivelsen foretaget af en regional told- og skattemyndighed, kan videregivelsen påklages til Told- og Skattestyrelsen. Er videregivelsen foretaget af den kommunale skattemyndighed, kan videregivelsen påklages til den regionale told- og skatteregion. Er videregivelsen foretaget af en regional told- og skattemyndighed eller Told- og Skattestyrelsen, kan klage over videregivelsen i sidste instans forelægges for skatteministeren som øverste forvaltningschef. Tilsvarende gælder, at klage over en kommunes videregivelse i sidste instans kan forelægges for borgmesteren som øverste forvaltningschef.

Der henvises endvidere til afsnit M.3.

Forældelse/told, moms og afgifterKompetencen til at træffe afgørelse om formueretlig forældelse er for så vidt angår krav på told, moms og afgifter hos de regionale told- og skattemyndigheder, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6. Afgørelsen kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 22, nr. 1-3. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4. I de tilfælde, hvor der fremsættes indsigelse om, at der allerede ved afgørelsen om grundlaget for kravet var indtrådt formueretlig forældelse, skal klagen dog indgives til Landsskatteretten, såfremt sagen i øvrigt kan påklages til Landsskatteretten, jf. SSL § 24, stk. 1, nr. 5 og toldlovens § 71 a, stk. 1, nr. 5.

Forældelse/skatFor så vidt angår afgørelser om forældelse af indkomstskat vedrørende fysiske personer og dødsboer følger det af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, nr. 2, at kompetencen er tillagt kommunerne i det omfang afgørelse herom ikke er truffet af en anden skattemyndighed. Kommunernes afgørelser vil kunne påklages til de regionale told- og skattemyndigheder, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2. Told- og skatteregionens afgørelse kan i så fald ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2.

Hvis afgørelsen om forældelse er truffet af en regional told- og skattemyndighed, kan der klages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4.

Er afgørelsen truffet af Told- og Skattestyrelsen i 1. instans er der ingen administrativ klagemulighed.

Hvis afgørelsen om formueretlig forældelse i henhold til SSL § 35 er truffet som forudsætning for en skatteansættelse, der foretages efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i SSL § 34, kan afgørelsen dog påklages til skatteankenævnet og/eller Landsskatteretten.

For så vidt angår juridiske personer bortset fra dødsboer (selskaber) har den regionale told- og skattemyndigheder kompetencen til at træffe afgørelse om forældelse af selskabsskat, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6. Den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4. Er afgørelsen truffet af Told- og Skattestyrelsen i 1. instans er der ingen administrativ klagemulighed.

Hvis afgørelsen om formueretlig forældelse i henhold til SSL § 35 er truffet som forudsætning for en skatteansættelse, der foretages efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i SSL § 34, kan afgørelsen dog påklages til Landsskatteretten, jf. SSL § 24, stk. 1, nr. 5. 

OmkostningsgodtgørelseAfgørelse om omkostningsgodtgørelse træffes af den regionale told- og skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 6. Den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4.

Henstand med betaling ved klageDe regionale told- og skattemyndigheder træffer afgørelse om henstand i 1. instans på told- og afgiftsområdet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6. De regionale told- og skattemyndigheders afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4.

På skatteområdet er kompetencen til at træffe afgørelse om henstand for fysiske personer og dødsboer udlagt til den kommunale skatteforvaltning, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, nr. 1. Kommunens afgørelse kan påklages til den regionale told- og skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2. Den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2.

For juridiske personer bortset fra dødsboer (selskaber) træffer den skatteansættende myndighed afgørelse om henstand i 1. instans, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1.

Hvis den kommunale skattemyndighed er skatteansættende myndighed kan afgørelsen om henstand påklages til den regionale told- og skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 1. Den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2.

Hvis den regionale told- og skattemyndighed er skatteansættende myndighed kan afgørelsen om henstand påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 4.

Hvis Told- og Skattestyrelsen er skatteansættende myndighed, kan afgørelsen om henstand påklages til Ligningsrådet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 6. Ligningsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 6.

Forrentning af tilbagebetalingsbeløb Den myndighed, der skal opfylde et tilbagebetalingskrav, har ifølge sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19 kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans om beregning og udbetaling af renter efter Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. Endvidere kan visse tilbagebetalte toldbeløb forrentes efter TSS-cirkulære 1997-2 om forrentning af tilbagebetalte toldbeløb. Hvis afgørelse om tilbagebetaling er truffet af den kommunale skattemyndighed, kan afgørelsen påklages til den regionale told- og skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 1. Den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2.

Hvis afgørelse om tilbagebetaling er truffet i 1. instans af en regional told- og skattemyndighed, kan afgørelsen påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 4.

Afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen i 1. instans kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit J om henstand og tilbagebetaling.