Sambeskatning kan tillades mellem:

1. Aktieselskaber/anpartsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1.
2. Selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.
3. Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed som nævn i SEL § 1, stk. 1, nr. 2 a, jf. lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed § 435, nr. 8, jf. § 375.
4. DSB
5. Elselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f, se dog SEL § 31, stk. 4, 3. pkt. og stk. 13, som ændret/indsat ved lov nr. 465 af 9. juni 2004.
6. Brugsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a.
7. Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.  
8. Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.  
9. Fonde og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 b, jf. lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed § 435, nr. 9, jf. § 375.

Dette følger af SEL § 31, stk. 6 (stk. 4 før lov nr. 221 af 31. marts 2004).

Endvidere kan sambeskatning tillades:

• med udenlandske datterselskaber, hvis selskabsformen kan sidestilles med de ovennævnte,
• mellem de ovenfor nævnte typer af selskaber indbyrdes,
• uanset at de af sambeskatningen omfattede selskaber ikke naturligt falder ind under en koncerns område,
• uanset at sambeskatningen ikke omfatter alle koncernens selskaber og
• uanset at et selskab er under likvidation.

Ved lov nr. 465 af 9. juni 2004 er indsat et nyt stk. 13 i SEL § 31, hvori bestemmes, at kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. § 5 i lov om elforsyning, som anvender indgangsværdier opgjort efter § 35 O, ikke kan indgå i en sambeskatning. I SEL § 31, stk. 4, 3. pkt. indsættes samtidig en henvisning til stk. 13. Lov nr. 465 af 9. juni 2004 har virkning fra og med indkomståret 2005 for etablerede sambeskatninger og sambeskatninger, der er indgivet anmodning om tilladelse til inden den 26. maj 2004. Loven har virkning fra og med den 26.maj 2004 for sambeskatninger, der ikke er indgivet anmodning om tilladelse til inden den 26. maj 2004.

Der er ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 indsat tre nye bestemmelser i SEL § 31 som stk. 4, 5 og 11. De nye bestemmelser har virkning for indkomstår der påbegyndes den 1. januar 2004 eller senere. De tidligere stk. 4-8 er herefter stk. 6-10 og stk. 9 er blevet stk. 12.
Ny SEL § 31, stk. 4
Hvis to eller flere danske aktieselskaber (søsterselskaber) har fælles moderselskab, kan Ligningsrådet tillige tillade sambeskatning mellem søsterselskaberne og disse selskabers danske og udenlandske datterselskaber. Tilladelse kan kun meddeles, hvis samtlige aktier i søsterselskaberne ejes direkte af det fælles moderselskab og dette selskab er hjemmehørende i Danmark, på Færøerne, i Grønland eller en fremmed stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Søsterselskaberne kan i denne situation vælge sambeskatning, som ikke omfatter moderselskabet, jf. SEL § 31, stk. 4 efter lov nr. 221 af 31. marts 2004.

Det fælles moderselskab skal være et dansk aktieselskab eller et selskab eller en forening m.v. som nævnt i SEL § 31, stk. 6 eller et udenlandsk selskab, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital, og som opgør indkomsten efter de almindelige skatteregler i det land, hvor det er hjemmehørende.

I tilfælde, hvor sambeskatning mellem søsterselskaber ikke omfatter deres moderselskab, skal indkomst, som efter LL § 33 E forhøjer moderselskabets indkomst, i stedet forhøje sambeskatningsindkomsten. Den samlede indkomstskat påhviler søsterselskaberne solidarisk.

Ved anvendelsen af SEL § 31, stk. 1, 6. pkt., anvendes søsterselskabernes samlede ejerskab af det pågældende datterselskab i stedet for moderselskabets ejerskab.
Ny SEL § 31, stk. 5
Efter den nye bestemmelse i SEL § 31, stk. 5, kan et udenlandsk selskabs faste driftssted her i landet indgå i dansk sambeskatning under tilsvarende betingelser som nævnt i SEL § 31, stk. 1-4. I disse tilfælde er det udenlandske selskab begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra a, af det faste driftssted.

Det faste driftssted skal være et fast driftssted af et selskab hjemmehørende i Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, for at kunne indgå i en dansk sambeskatning.

Der kan således etableres sambeskatning mellem et udenlandsk selskabs danske faste driftssted og dets datterselskab, hvis aktierne i datterselskabet er knyttet til det faste driftssted. Det gælder, uanset om datterselskabet er hjemmehørende her i landet eller i udlandet.

Der kan også etableres sambeskatning mellem et udenlandsk selskabs danske faste driftssted og et dansk datterselskab, som ejes af det pågældende udenlandske selskab, selvom aktierne i dette datterselskab ikke er knyttet til det faste driftssted.

Der kan dog ikke overføres underskud fra et udenlandsk selskabs faste driftssted her i landet, medmindre reglerne i selskabets hjemland medfører, at udgifterne i det faste driftssted i Danmark ikke medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i hjemlandet. Bestemmelsen skal forhindre, at koncernen får dobbelt fradrag (double dip) for udgifterne i det faste driftssted – både i et koncernforbundet selskab i Danmark og i selskabets indkomst i hjemlandet. Der henvises til afsnit S.D.4.15 om LL § 5 G.

I SKM2004.338.LR havde den skatteansættende myndighed meddelt afslag på en filials anmodning om tilladelse til sambeskatning med dens datter- og datterdatterselskab. Ligningsrådet udtalte, at der var tale om direkte filialdiskrimination, hvorfor det var i strid med EF-traktatens art. 43 at meddele afslag på anmodningen om sambeskatning. Ligningsrådet overvejede at fastsætte et vilkår for tilladelsen men fandt, at dette i den konkrete sag var disproportionalt.

Koncerninterne fordringerDet følger af SEL § 31, stk. 1, 5. pkt., at tilladelse til sambeskatning med et datterselskab ikke kan meddeles, hvis moderselskabets tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget - eller vil kunne fradrages - efter KGL § 4, stk. 5, af moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. KGL § 4, stk. 2.  Ophører sambeskatning i medfør af bestemmelsen, finder LL § 33 E, stk. 1, ikke anvendelse for så vidt angår genbeskatning af underskud, der er fradraget ved indkomstopgørelsen for indkomstårene 1992 og 1993.  

Koncernintern aktieerhvervelse  Ifølge SEL § 31, stk. 1, 6. pkt., kan der ikke meddeles tilladelse til sambeskatning med datterselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet.

Bestemmelsen har til formål at forhindre, at koncerner, der køber danske selskaber, indskyder allerede erhvervede underskudsgivende udenlandske selskaber i en dansk sambeskatning med henblik på at fjerne et skattepligtigt overskud i det danske selskab.

Ved afgørelsen af, om et selskab anses for at være koncernforbundet, anvendes bestemmelsen i KGL § 4, stk. 2. Efter denne bestemmelse anses selskaber og foreninger m.v. som værende koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. SEL § 31, stk. 1, 6. pkt. vedrører datterselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Dette forhindrer, at bestemmelsen omgås ved at lade datterselskabets ledelse flytte sit sæde til Danmark, således at datterselskabet i skattemæssig henseende bliver dansk.

Hovedreglen er, at sambeskatning ikke kan opnås, hvis mere end 50 pct. af aktierne i datterselskabet er erhvervet fra koncernforbundne selskaber. Det er i den forbindelse uden betydning om det er moderselskabet selv eller andre med dette sambeskattede selskaber, der erhverver aktierne i datterselskabet, som ønskes omfattet af sambeskatningen.

Der er gjort en undtagelse hertil i tilfælde, hvor moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor koncernforbindelsen har bestået. Denne undtagelse giver mulighed for at foretage de fleste omstruktureringer indenfor den del af en koncern, hvor det danske selskab er moderselskab, uden at adgangen til sambeskatning med udenlandske datterselskaber mistes.

Undtagelsen giver imidlertid ikke adgang til sambeskatning mellem et udenlandsk datterselskab og dets danske moderselskab, såfremt det danske moderselskab har erhvervet datterselskabet fra sit eget moderselskab.

Denne begrænsning i adgangen til sambeskatning gælder for ansøgninger om sambeskatning, hvor ikke alle aktier i datterselskabet var erhvervet før den 6. december 1995, se herom LV 1998 Aktionærer og selskaber afsnit S.D.4.2.  

Sambeskatning bortfalder  Hvis et sambeskattet selskab tages under konkursbehandling, bortfalder tilladelsen til sambeskatning med de andre selskaber fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, jf. KKSL § 4, stk. 3. Dette gælder uanset om selskabet mv. er skattepligtigt af konkursindkomsten eller ej.

De selskaber, der indgik i sambeskatningen, i indkomståret forud for konkursdekretets afsigelse, hæfter solidarisk for skatten af konkursindkomsten, jf. KKSL § 4, stk. 4. Dette gælder også selv om et af de sambeskattede selskaber er afstået på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse.

I TfS 1994, 542 DEP har Skatteministeriet tilkendegivet, at udtrykket indkomståret i KKSL § 4, stk. 3, for selskaber omfatter samme perioder som ansættelserne efter selskabsskatteloven.

De vigtigste virkninger af sambeskatning  Sambeskattede selskaber er selvstændige skattesubjekter. Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte selskabers indkomst - som udgangspunkt - opgjort efter de almindelige regler.  

Skatten af de sambeskattede selskabers samlede indkomst (sambeskatningsindkomsten) påhviler og opkræves hos moderselskabet, jf. SEL § 31, stk. 3, jf. dog stk. 4. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for skatter m.v. af indtægter, der vedrører sambeskatningsperioden. Ved sambeskatning efter de nye regler om sambeskatning mellem søsterselskaber påhviler forpligtelserne efter SEL § 31, stk. 3 søsterselskaberne solidarisk, jf. SEL § 31, stk. 4, 5. pkt.

Sambeskatning er således ikke udtryk for en koncernbeskatning, som overfører skattepligten til koncernens moderselskab på grundlag af en koncernopgørelse.  

Sambeskatning indebærer imidlertid den fordel for selskaberne, at underskud i ét selskab kan modregnes i overskud i et andet selskab, således at underskud kan udnyttes hurtigere, ligesom der kan blive tale om udnyttelse af underskud, som under særbeskatning ville være gået tabt.  

Ved lempelse for dobbeltbeskatning af indkomst indtjent af et udenlandsk sambeskattet datterselskab anvendes tvungen credit, jf. LL § 33, stk. 5, 1. pkt. (tidligere stk. 6, jf. lov nr. 1215 af 27. december 2003, stk. 3). Ved lov nr. 1215 af 27. december 2003 indsattes et nyt 2. pkt.: Vælger et sambeskattet selskab, der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter LL § 33, stk. 1.

Inddragelse af et udenlandsk datterselskab under sambeskatning medfører i øvrigt, at indkomsten i det udenlandske selskab, som under særbeskatning ville være de danske ligningsmyndigheder uvedkommende, indgår i sambeskatningsindkomsten opgjort efter danske regler. Se hertil SKM2004.501.LSR samt SKM2004.340.TSS. 

Det er det udenlandske selskabs samlede skattepligtige indkomst - positiv eller negativ - som lægges til grund ved beregningen af sambeskatningsindkomsten og ved beregningen af lempelser, uanset at moderselskabet ikke ejer hele aktiekapitalen i det udenlandske selskab.

Har det udenlandske selskab senere opnået carry back i henhold til udenlandske skatteregler, påvirker dette ikke indkomstopgørelserne opgjort efter danske regler, men der skal foretages omberegning af den tidligere skatte- og lempelsesberegning, TfS 1989, 44 SD. Se hertil SKM2004.255.LSR og afsnit S.D.4.15.