Afgørelser på skatte-, told- og afgiftsområderne kan som udgangspunkt kun påklages én gang, og Landsskatteretten er sidste administrative klageinstans i de væsentligste sagstyper.

Landsskatterettens klagebehandling sker efter reglerne i SSL kap. 3 og 3 A, jf. KSL § 87 og AMFL § 16, stk. 2. Det betyder, at der er adgang til syn og skøn, jf. SSL § 30, og omkostningsgodtgørelse, jf. SSL kap. 3 A, i sager, hvor arbejdsgiverkontrollens afgørelser kan påklages til Landsskatteretten. Se om syn og skøn ved Landsskatteretten i Vejledning om processuelle regler på ToldSkats område, afsnit H.7.4.1 , og om omkostningsgodtgørelse i Vejledning om processuelle regler på ToldSkats område, afsnit K.

Ved klage til Landsskatteretten skal der betales en afgift, et klagegebyr, jf. SSL § 25, stk. 4. For 2005 er klagegebyret 700,- kr.  Fristen for indgivelse af klage til Landsskatteretten er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen, jf. SSL § 25, stk. 1. Klagen skal indsendes til Landsskatteretten.

Om forslag til afgørelse og sagsfremstilling, se afsnit J.3.1 og Vejledning om processuelle regler på ToldSkats område, afsnit E.3.6.

Om krav til klagevejledning, se Vejledning om processuelle regler på ToldSkats område, afsnit E.3.9.