§ 1 Virksomheder, der driver spillekasinoer, skal betale afgift af indtægten ved spil i virksomheden.
En sådan sammenkædning af gevinstudbetalingerne vil også have betydning for det beløb, der ligger til grund for udregningen af den pligtige afgift for det enkelte kasino, og dermed kan grundlaget for den progressive afgiftsberegning blive ændret
Afgørelse►Told- og Skattestyrelsen har over for Justitsministeriet tilkendegivet, at vi kan tilslutte os en anmodning om sammenkædning af spilleautomater mellem kasinoer.◄
Det er i den forbindelse en betingelse, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem parterne, som bl.a. entydigt regulerer grundlaget for fordelingen af gevinsten til udbetaling.
De enkelte kasinoers indbetalinger til den fælles pulje skal kunne individualiseres og ejendomsretten til det enkelte kasinos kapital i puljen bevares, så det er muligt til hver en tid at trække en saldo på det indestående beløb for det pågældende kasino. Der stilles også krav om en ensartet kontostruktur fælles for alle deltagende kasinoer, d.v.s. de konti, der skal oprettes, skal være ens og indeholde samme forhold i alle kasinoer.
Det er ligeledes en forudsætning, at der i det enkelte kasinos regnskab skal være en klar adskillelse mellem præmieudbetalinger fra den fælles pulje og andre præmieudbetalinger, således at der skabes et brugbart revisionsspor mellem indtægter og udgifter, bogføringen og den månedlige afgiftsopgørelse/angivelse i det enkelte kasino.
Justitsministeriet har efterfølgende med udgangspunkt i lov om spillekasinoer givet tilladelse til sammenkædning af spilleautomater mellem kasinoer. |