Hovedreglen er, at omkostninger ved at anskaffe eksportlicenser skal medregnes i toldværdien. Undtaget er omkostninger til at erhverve eksportlicenser for tekstilvarer.
 
Eksportlicens for tekstilvarer Omkostninger til at erhverve eksportlicens for tekstilvarer, der er omfattet af WTO-aftalen om tekstiler og beklædningsgenstande (ATC-aftalen, der har afløst det tidligere multifiberarrangement), skal ikke medregnes til toldværdien. Denne bestemmelse er en følge af EF-Domstolens afgørelse i sag 7/83, se Samling af domstolsafgørelser 1984, side 609.

Det bemærkes, at ordningen er ophørt for tekstilvarer, der eksporteres fra de pågældende lande efter udløbet af 2004.
 
Eksportlicenser for tekstilvarer blev i nogle lande stillet gratis til rådighed for eksportørerne, mens de andre steder skulle købes hos myndighederne. I enkelte lande i Østasien kunne eksportører købe eksportlicenser hos hinanden. Modtog en eksportør en ordre på varer, som den pågældende ikke havde eksportlicens til, kunne en uudnyttet eksportlicens eventuelt købes fra en anden eksportør. Viderefakturerer eksportøren omkostningerne derved til importøren i EU, skal beløbet ikke medregnes  i toldværdien. Det er en betingelse, at beløbet er særskilt anført i fakturaen. Importøren skal kunne fremskaffe dokumentation for, at de fakturerede kvoteomkostninger svarer til den pågældende eksportørs faktiske udgifter til at erhverve eksportlicensen.  
 
EUs toldværdiudvalg har behandlet et sådant tilfælde og i Konklusion nr. 11 udtalt:   
 
Kvoterne, som er omsættelige, rummer i sig selv en værdi, der er uafhængig af værdien af de tekstiler, de angår. Og i det foreliggende tilfælde bærer importøren de ekstraomkostninger, der opstår ved at erhverve retten til kvoten, enten ved selv at opkøbe den eller ved at refundere eksportøren for at gøre det. Under disse omstændigheder kan sådanne ekstraomkostninger ikke betragtes som værende en del af den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for de pågældende varer.