Indledningsvis bemærkes det, at aktieafgiftsloven, lovbekendtgørelsen nr. 718 af 1/8 1994 om afgift ved overdragelse af aktier mv., er ophævet ved lov nr. 909 af 16/12 1998 med virkning for overdragelser, der finder sted fra og med den 1. oktober 1999. Afgiften er medtaget her, da der fortsat resterer en del krav.

Aktieafgift er tillagt udpantningsret i medfør af udpantningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Personer bemyndiget af de statslige told- og skattemyndigheder har i medfør af inddrivelseslovens § 3, jf. § 1, og udpantningslovens § 1, stk. 1, nr. 1. kompetence til at foretage udlæg alene på grundlag af en opgørelse af afgiftskravet.

ToldSkat Sydjylland, Region Sønderborg administrerer aktieafgiften og sender afgiftsrestancer til tvangsinddrivelse ved skyldnerens hjemregion, når der er behov herfor.