Den stedlige kompetence relaterer sig til pantefogdens geografiske kompetence i forhold til skyldnerens værneting og i forhold til udlægseffekternes geografiske placering.

Tilsvarende som for told- og skattefogder fastsætter INDL § 10, stk. 1, at pantefogden kan tilsige skyldneren til udlægsforretning, hvis denne foretages i den kommune, hvor skyldneren har bopæl eller opholdssted, eller hvorfra han driver erhvervsmæssig virksomhed.

Hvis en kommunalbestyrelse har tilsluttet sig et kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse som hjemlet i § 1 i lov nr. 52 af 31. januar 2001 om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse, kan skyldneren dog, jf. INDL § 10, stk. 2, tilsiges til udlægsforretning af pantefogden i den kommune, der er bemyndiget til at forestå inddrivelsen.

Pantefogden påbegynder som hovedreglen en udlægsforretning i den kommune, hvor skyldneren har værneting, jf. RPL § 487, medmindre der er grundlag for for at anvende undtagelsesbestemmelsen i RPL § 491, stk. 3, som er beskrevet under afsnit D.1.3.1.1 om told- og skattefogdens stedlige kompetence.