I en række tilfælde kan dispositioner foretaget i selskaber eller andre virksomhedsformer påføre inddrivelsesmyndigheden et tab, som så skal søges dækket gennem erstatningssager mod den eller de ansvarlige.

Det er muligt at kunne gøre ledelsen i et selskab erstatningsansvarlig for drift af virksomhed, der medfører et tab for kreditorer. I UfR 1999, 591 HD, videreførte en direktør og eneanpartshaver i et selskab sit bilfirma, selv om selskabet i to år før konkursen var insolvent. I de to regnskabsår havde selskabet et underskud på henholdsvis 870.000 kr. og 1,4 mill. kr. I perioden op til konkursen i det tredje regnskabsår var underskuddet 730.000 kr. Højesteret fastslog, at direktøren som enerådende i selskabet burde have indset insolvensen, og at der ikke var muligheder for at videreføre selskabet og afregne registreringsafgiften vedrørende nye biler, der blev solgt i de to sidste måneder før konkursen. Direktøren var derfor erstatningsansvarlig for det tab, der herved blev påført TSR.

Endvidere er der i stedet for omstødelse (jf. afsnit E.3.12) mulighed for at føre erstatningssager mod ledelsen, hvis der er sket overdragelse af aktiver (fx selve aktiviteten) fra et insolvent selskab, uden at der sker indfrielse af inddrivelsesmyndigheden. I Vestre Landsrets dom af 1. februar 2001 (11. afdeling, B-1657-99) er det statueret, at bestyrelsen i et sådant selskab var ansvarlig for det tab, som var påført TSR ved, at provenuet ved salget ikke kom myndighederne til gode efter den insolvensretlige regel om ligelig fordeling af et insolvent selskabs midler blandt kreditorerne.

En lignende sag findes i UfR 1989, 812 HD. I sagen blev et selskabs aktiver afhændet, mod at køberen skulle overtage en del af gælden. Bestyrelsen blev kendt erstatningsansvarlig for kreditors tab som følge af den manglende ligelige fordeling af aktiverne.

Som et andet eksempel på erstatningssøgsmål kan nævnes UfR 1998, 1137 HD. I sagen blev medlemmer af en bestyrelse for en professionel fodboldklub anset for at være erstatningsansvarlige for kreditorers tab ved fortsat drift af selskabet. Da bestyrelsen lod driften fortsætte, havde de kendskab til, at selskabets regnskab udviste et underskud på 350.000 kr., og at selskabets kapital var tabt. Højesteret fastslog, at beslutningen om at fortsætte driften var uforsvarlig. I sagen lagde konkursboet bl.a. vægt på, at bestyrelsen havde tilsidesat sin pligt til at indkalde generalforsamlingen og træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder eventuelt opløsning af selskabet, da selskabet havde tabt halvdelen af sin aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 69a.