Forudsætningen for en konkursbehandling af en skyldners bo er, at den inddrivelsesmyndighed, der tager initiativ til en konkurs, har en reel retlig interesse i konkursens gennemførelse.

I første omgang relateres den retlige interesse til spørgsmålet om, hvorvidt en kreditor vil få dækning for sit krav. En konkursbegæring fra en efterstillet kreditor vil skifteretten som hovedregel ikke imødekomme, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at der intet vil fremkomme til dækning af den efterstillede gæld. Det samme kan også gælde, hvis skyldner ikke har - eller har haft - nogen aktiver.

Da inddrivelsesmyndighedernes i størstedelen af sager med skyldnere er tvangskreditor, kan dette give myndighederne en særlig form for retlig interesse. I UfR 1994, 10 VLK, fik TSR fremmet en konkursbegæring mod en skyldner uden aktiver af væsentlig værdi. Det var i sagen godtgjort, at TSR havde den fornødne interesse, da det måtte påregnes, at skyldneren ved konkursen ville blive afskåret fra at forøge moms- og skatterestancerne.

I UfR 1994, 95 VLK, havde en plejehjemsbeboer foræret sine børn et beløb af en sådan størrelse, at hendes formue kun udgjorde ca. 1.000 kr. KM fik et krav på beboeren på 37.000 kr for ophold på plejehjemmet for en periode på ca. 2 år. Kravet var betalt af tredjemand, men KM havde alligevel en retlig interesse i at erklære beboeren konkurs for gennem en omstødelsessag at søge reglerne om betaling af opholdsudgifterne overholdt, ligesom beboeren grundet sin insolvens måtte forventes inden for kort tid at vise sig ude af stand til af egne midler at betale udgifterne.

Retlig interesse i at indgive konkursbegæring mod en skyldner kan også siges at være til stede i de sager, hvor det må formodes, at skyldneren har bragt aktiver i kreditorly, og hvor det er nødvendigt at indgive konkursbegæring for at få de utilbørlige dispositioner omstødt, jf. afsnit E.3.5.4.

I UfR 1973, 399 ØLK, blev det fastslået, at der kunne iværksættes konkursbehandling mod et selskab for derigennem at fremkalde en opløsning af selskabet og derefter søge det påhvilende skattekrav inddrevet hos aktionærerne efter selskabsskattelovens § 33, jf. nærmere afsnit E.3.17.1. Selskabet ejede intet og havde ikke drevet virksomhed i en årrække.