Et aktieselskabs stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer m.fl. er erstatningsansvarlige for den skade, som de forsætligt eller uagtsomt har tilføjet et selskab.

Ifølge aktieselskabslovens § 140, 2. pkt., er stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører pligtige at erstatte den skade, som de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabets kreditorer ved overtrædelse af aktieselskabsloven eller selskabets vedtægter. Bestemmelsens 1. pkt. vedrører erstatning for skade tilføjet selskabet.

I en utrykt dom afsagt af Vestre Landsret den 27. februar 1998 fandtes medlemmer af en bestyrelse og direktion erstatningsansvarlige efter aktieselskabslovens § 140 for et tab, som selskabet havde lidt ved medlemmernes medvirken ved salg af selskabets ejendom til langt under vurderingsprisen til et selskab ejet af nogle af medlemmerne. Bestemmelsen kan også anses for at være et supplement til omstødelsesreglerne, da den lavere salgspris også indebar et omstødeligt gavemoment efter KL § 64 (jf. afsnit E.3.12.4).

Forskellen mellem omstødelsessøgsmål og erstatningssøgsmål er, at ved erstatningssøgsmål dækker erstatningskravet boets samlede tab, og resultatet afhænger af en subjektiv vurdering af skadevolderens opførsel. Endvidere fastsættes der ikke nogen tidsfrist efter KL § 81. Ved omstødelse fastlægges boets krav alene til den begunstigedes berigelse, som denne er pligtig til at fralægge sig, jf. KL § 75. KL § 64, stk. 1, bestemmer, at omstødelsen kan gennemføres på et objektivt grundlag, og efter KL § 64, stk. 2, skal der alene føres et solvensbevis. Se mere om erstatning for culpøse handlinger i afsnit E.3.17.3.

For selskabets revisorer, vurderingsmænd og granskningsmænd finder aktieselskabslovens § 140 også anvendelse, jf. lovens § 141.

Aktionærer, som fortsætligt eller groft uagtsomt påfører selskabet, andre aktionærer eller tredjemænd et tab ved overtrædelse af aktieselskabsloven eller selskabets vedtægter, skal erstatte tabet, jf. aktieselskabslovens § 142.

►Aktieselskabslovens erstatningsregler er en kodificering af den retspraksis, der er blevet til på baggrund af den i dansk ret gældende culparegel, der således supplerer disse regler.◄

For anpartsselskaber ►findes ingen erstatningsregler i anpartsselskabsloven◄. I stedet gælder de almindelige culparegler. De tidligere bestemmelser i anpartsselskabslovens §§ 110-113 er ophævet. Det fremgår af bemærkningerne til ophævelsesloven, at det i årene siden anpartsselskabslovens indførelse viste sig, at selskabsformen typisk anvendtes af en snæver ejerkreds, som aktivt tog del i den daglige drift eller havde tætte relationer hertil. I disse situationer bedømmes erstatningsansvaret efter reglerne om ledelsens ansvar, som ikke indeholder de begrænsninger, der lå i den tidligere gældende anpartsselskabslov. Efter disse bestemmelser var det en forudsætning for erstatningsansvar, at tabet var en følge af, at anpartshaveren forsætligt eller groft uagtsomt havde overtrådt anpartsselskabsloven eller selskabets vedtægter.

►En kreditor, der har lidt et tab som følge af en handling eller undladelse rettet direkte mod kreditor og ikke som en afledet følge af en handling eller undladelse rettet mod det siden hen konkursramte selskab, vil efter reglen i aktieselskabslovens § 140, 2. pkt., evt. analogt, kunne vælge selv at anlægge en erstatningssag uden om boet.◄►◄

Kreditorer kan således evt. vælge selv at rejse et erstatningskrav over for eksempelvis et bestyrelsesmedlem eller direktøren - fx fordi konkursdividenden må forventes at blive beskeden. Desuden går et evt. omstødelsesbeløb til boet og dermed alle kreditorer til fordeling efter konkursordenen, hvorimod et erstatningsbeløb, som en forfordelt kreditor måtte få dom for, går til denne kreditor, der heller ikke er bundet af fristen i KL § 81, der kun gælder omstødelsessager.

I anpartsselskabslovens § 52 er der fastsat særlige regler for reetablering af anpartsselskabets kapital. Er mindst 40% af selskabets anpartskapital tabt, skal ledelsen bl.a. stille forslag om en beslutning, der enten fører til fuld dækning af kapitalen eller opløsning af selskabet.