En gave defineres traditionelt som en vederlagsfri overdragelse af et gode. Gaver vil således pr. definition næsten altid være til skade for kreditorerne.
Gaver, som er givet senere end seks måneder før fristdagen, kan omstødes efter KL § 64. Det tillægges i den forbindelse ingen betydning, om skyldneren ved gavedispositionen var eller blev insolvent, eller om gavemodtageren var i god eller ond tro med hensyn til skyldnerens insolvens, jf. KL § 64, stk. 1.
Gaver, som er givet mellem seks måneder og et år før fristdagen, kan omstødes, medmindre gavemodtageren godtgør, at skyldneren hverken var eller ved selve gaven blev insolvent, jf. KL § 64, stk. 2, 1. led. ►Gavemodtageren kan således i disse tilfælde afværge en omstødelse, såfremt der kan føres solvensbevis. ◄Hvis gaven er givet til en af skyldnerens nærstående, udstrækkes perioden til to år, jf. stk. 2, 2. led.
Efter retspraksis er lejlighedsgaver mv. som fx fødselsdagsgaver undtaget fra omstødelse. Der er en formodning for, at der er tale om en lejlighedsgave, når der fx er tale om bryllupsgaver og fødselsdagsgaver. Gaven må dog ikke stå i misforhold til skyldnerens økonomiske situation på det tidspunkt, hvor den blev givet.
I TfS 1997, 859 VLD, havde nogle børn eftergivet deres krav på løn fra deres fader. Dette blev anset for at være en gave og omstødt. Beviset for, at forholdet ikke skulle anses for at være en gave, påhvilede børnene.
►For gaver givet mellem ægtefæller suppleres KL § 64 med RVL § 33, der er omtalt i afsnit B.1.3.1. ◄
►◄►Hvis skyldneren er et aktie- eller anpartsselskab, der er under konkursbehandling, vil en erstatningssag mod selskabets ledelse m.v. i mange tilfælde være et alternativ til en omstødelsessag efter KL § 64. Sælger et selskab et aktiv til en pris, der er lavere end den pris, der burde være opnået, vil differencebeløbet udgøre en gave, der samtidig repræsenterer et tab for selskabet. Efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 140-142, jf. herom nærmere afsnit E.3.17.2, vil personkredsen i et selskab (stifter, direktør, bestyrelsesmedlem, revisor, ejer m.v.) kunne være ansvarlig for skader tilføjet selskabet og evt. tillige kreditorer og tredjemænd. Reglerne er en kodificering af retspraksis og skal suppleres med culpareglen, hvorefter der kan pådrages et erstatningsansvar for enhver adækvat (påregnelig) skade, der er påført nogen ved en forsætlig eller uagtsom handling eller undladelse. ◄
►Såfremt kurator for et konkursramt selskab vurderer, at gavemodtageren ikke skønnes at være i stand til at opfylde en omstødelsesdom efter KL § 64, eller fristen efter KL § 81 for anlæggelse af omstødelsessag er udløbet, vil det være relevant at vurdere, om der i stedet er mulighed for at gennemføre en erstatningssag mod den eller de personer, der har gennemført eller medvirket til den gavedisposition, hvorved der påførtes selskabet et til gavens værdi svarende tab.◄
►Såfremt kurator opgiver at forfølge et sådant erstatningskrav, kan enhver kreditor i boet selv anlægge en sådan sag, jf. bestemmelsen i KL § 137, jf. herom ovenfor i E.3.12.2. ◄
►En kreditor, der har lidt et tab som følge af en handling eller undladelse rettet direkte mod kreditor og ikke som en afledet følge af en handling eller undladelse rettet mod selskabet, vil efter reglen i aktieselskabslovens § 140, 2. pkt., evt. analogt, kunne vælge selv at anlægge en erstatningssag uden om boet.◄►◄
Kreditorer kan således evt. vælge selv at rejse et erstatningskrav over for eksempelvis et bestyrelsesmedlem eller direktøren - fx fordi konkursdividenden må forventes at blive beskeden. Desuden går et evt. omstødelsesbeløb til boet og dermed alle kreditorer til fordeling efter konkursordenen, hvorimod et erstatningsbeløb, som en forfordelt kreditor måtte få dom for, går til denne kreditor, der heller ikke er bundet af fristen i KL § 81, der kun gælder omstødelsessager.
► ◄