Køb og salg af mælke-
kvoterEn mælkekvote er en afgiftsfri mælkeleverance. Efter EU-regler skal der betales afgift af mælk, som produceres ud over Danmarks samlede kvote. For at styre den afgiftsfrie mælkeleverance er der etableret et tildelingssystem suppleret af en køb- og salgsordning. Alle mælkeproducerende landmænd er således tildelt en individuel mælkekvote, som svarer til den kvote, der var til rådighed på bedriften den 31. marts 1993, korrigeret med senere reguleringer og individuelle tildelinger. Ordningen administereres af Danske Mejeriers Mælkeudvalg og EU-direktoratet. Tildeling , køb, salg og overdragelse af mælkekvoter sker efter ►bekendtgørelse nr. 296 af 2. maj 2000.
◄Mælkekvoter kan erhverves og afstås på forskellige måder.
 
Mælkeudvalget står for administrationen, når landmænd ønsker at købe og sælge deres mælkekvote uden samtidig at afhænde landbrugsejendommen. Formålet med ordningen er at omfordele mælkekvoter fra producenter, der ønsker helt eller delvist at ophøre med at producere mælk til producenter, der ønsker at producere mere mælk. Separat køb og salg af mælkekvoter sker via en Mælkekvotebørs, der er etableret ved bek. nr. 779 af 14. okt. 1997. Der kan handles på Mælkekvotebørsen 2 gange årligt. Det vederlag, som Mælkeudvalget betaler en landmand, når han sælger sin mælkekvote helt eller delvist, er skattefrit, idet vederlaget anses for at være en erstatning for tab af indtægtskilde, (formuetab) jf. SL § 5 a.  Se hertil TfS 1997, 747 SKD, TfS 1998, 600 TSS samt TfS 1998, 659 TSS. I konsekvens heraf kan den landmand, der køber en mælkekvote via Mælkekvotebørsen hverken fradrage eller afskrive mælkekvotens anskaffelsessum, idet han herved erhverver en indtægtskilde. Ved et eventuelt senere salg af ejendommen nedsættes ejendommens anskaffelsessum med det vederlag, der er modtaget for afståelse af mælkekvote, mens anskaffelsessummen forhøjes med det beløb, som er betalt for erhvervelse af mælkekvote, jf. EBL § 5, stk. 3 og 4. Se vedrørende køb og salg af mælkekvoter sammen med den faste ejendom E.J.2.3.1.3. Med hensyn til fordelingen af købesummen på grunden og de afskrivningsberettigede bygninger henvises til afsnit E.C.4.3.
 
Vederlagsfri tildeling af kvoteMælkeudvalget kan tildele en landmand en mælkekvote gratis i specielle situationer. Tildelingen sker i forbindelse med afholdelse af en mælkekvotebørs. Modtageren er skattepligtig af den vederlagsfri tildelte mælkekvote i medfør af SL § 4. Værdien af kvoten fastsættes til den ligevægtspris, der fastsættes for handel med tilsvarende mælkekvoter på den pågældende mælkekvotebørs. Hvis kvoten efterfølgende afstås særskilt, vil vederlaget herfor nedsætte ejendommens anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. Til gengæld kan det beløb, der er beskattet efter SL § 4, tillægges ejendommens anskaffelsessum, jf. TfS 1998, 826 TSS. Se også TfS 1995, 628 LSR.
 
ForpagtningEn mælkekvote kan kun sælges fra en landbrugsejendom, der er bortforpagtet, hvis bortforpagteren skriftligt godkender afståelsen af mælkekvoten. Dispositionsretten over mælkekvoten i forpagtningsforhold beror hos bortforpagteren. Afstås en mælkekvote derfor i forpagtningsforhold, er der afregningsmæssigt tale om et forhold mellem Mælkeudvalget og bortforpagteren, idet beløbet tilfalder denne. Afståelsen får derfor ingen skattemæssige konsekvenser for forpagteren, heller ikke i de tilfælde, hvor forpagteren af praktiske grunde er inddraget i ophørssituationen.
 
Leasing Fødevareministeriets bekendtgørelse tillader, at mælkekvoter overdrages uafhængigt af den faste ejendom. Handel med separate mælkekvoter sker på Mælkekvotebørsen, og der er tale om køb og salg. Det er derimod ikke muligt, at en landmand i en periode - f.eks. et år - lejer sin mælkekvote ud til en anden landmand for derefter selv at udnytte denne. Der kan derfor ikke foretages leasing af mælkekvoter.
 
Erstatninger til Slom-producenterErstatninger, som udbetales til visse producenter af mælk (de såkaldte Slom-producenter), som midlertidigt har været forhindret i at udøve deres virksomhed, er skattepligtig indkomst. Erstatningsbeløbet skal indtægtsføres, når producenten erhverver ret til beløbet.   
Retserhvervelsestidspunktet indtræder, når producenten har accepteret det erstatningstilbud, som EU-Direktoratet har fremsendt, jf. ►Højesterets dom refereret i TfS 2000, 953◄. Se også Vestre Landsrets dom i TfS 1999, 883 V (samme sag) og TfS 1994, 269 TSS.