Visse gaver kan ud fra et reklamesynspunkt fradrages fuldt ud, se 
E.B.3.6. 
  
Gaver, der anses for fradragsberettigede, må opdeles i repræsentationsgaver 
med begrænset fradragsret og gaver med fuld fradragsret. De foran nævnte 
reklamegaver til højst 100 kr. og de nævnte bidrag til lotterier, sponsorbidrag 
mv. er fuldt fradragsberettigede.   
Gaver til almennyttige foreninger mv., der er omfattet af LL § 8 A, samt udgifter 
til udredelse af løbende ydelser, som er omhandlet i LL § 12, betragtes 
ikke som repræsentationsudgifter og kan derfor fradrages i overensstemmelse 
med de respektive bestemmelser.   
Udgifter til vareprøver og rabatter er fuldt fradragsberettigede salgsomkostninger. 
  
Gaver og opmærksomheder til forretningsforbindelser og deres familier betragtes 
som begrænset fradragsberettigede repræsentationsgaver, forudsat at udgifterne 
hertil har den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Dette gælder 
f.eks. normalt en flaske vin eller spiritus, en æske chokolade eller blomster 
i anledning af jul, fødselsdag eller lignende.   
I nogle lande er det en kutymemæssig nødvendighed i visse forbindelser 
at yde bestikkelse. Sådanne ydelser betragtes ikke som repræsentationsudgifter, 
men kan efter omstændighederne betragtes som fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger 
 i det omfang de er ydet til medarbedere, der ikke er embedsmænd ved danske 
eller udenlandske myndigheder, se 
E.B.3.15 
og LL § 8 D.