Beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer afhænger i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser (certifikater) for medlemmernes indskud.
Er der ikke udstedt certifikater er foreningen kontoførende. Disse foreninger anses ikke for selvstændigt skattepligtige, og beskatning sker alene hos medlemmerne. Se nærmere S.A.1.6.3.
I LL § 16 C, stk. 1 er der foretaget en egentlig definition af udloddende investeringsforeninger i skattemæssig forstand. Der skal være tale om investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som er vedtægtsmæssigt forpligtet til og rent faktisk foretager årlige udlodninger. Disse årlige udlodninger skal mindst udgøre et beløb (minimumsudlodningen), der beregnes efter LL § 16 C, stk. 2 - 6, og som blandt andet baseres på de i årets løb optjente indtægter.
De certifikatudstedende investeringsforeninger er selvstændig skattepligtige efter SEL og beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 6, (udloddende), eller § 1, stk. 1, nr. 5a, (akkumulerende). Se nærmere henholdsvis S.A.1.6.1 og S.A.1.6.2.
Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at certifikatets ejer bliver lodtagen i foreningens overskud og formue i forhold til certifikatets pålydende.
Ligningsrådet antog efter en konkret vurdering at et irsk investeringsforetagende kunne sidestilles med en dansk investeringsforening, se TfS 1994.815 (BF). Se også skd. cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988 om investeringsforeninger. Der henvises endvidere til S.C.4 om den objektive skattepligt.
Ved lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger er der åbnet mulighed for at etablere specialforeninger, der har en række af investeringsforeningernes karakteristika. Specialforeninger defineres i loven bl.a. som foreninger der har til formål fra ét eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10. Specialforeninger kan være såvel certifikatudstedende som kontoførende.
Efter praksis har den skattemæssige definition af investeringsforeninger ikke været knyttet til Økonomiministeriets lovgivning om investeringsforeninger, se således TfS 1994,165, hvoraf det fremgår, at der bliver foretaget en konkret bedømmelse af den enkelte forening.
De nævnte specialforeninger adskiller sig fra investeringsforeninger omfattet af den nævnte lov, ved bl.a. at have andre placeringsregler og ved at kunne henvende sig til en mere begrænset kreds, end investeringsforeninger omfattet af loven. På denne baggrund må det som udgangspunkt antages, at specialforeninger, omfattet af loven om investeringsforeninger og specialforeninger, som hovedregel vil være omfattet af begrebet investeringsforening i skattelovgivningen.
Da medlemstallet imidlertid er en af de faktorer, der indgår i den skattemæssige afgrænsning af foreningsbegrebet, vil specialforeninger med få medlemmer ikke kunne betragtes som en investeringsforening i skattemæssig henseende og beskatningen må derfor ske hos medlemmerne. I tilfælde, hvor specialforeningen anses for en investeringsforening, finder regler for henholdsvis akkumulerende, udloddende og kontoførende foreninger anvendelse.