KGL § 32 regulerer fysiske personers og dødsboers, jf. KGL § 12, 
 fradrag for tab på kontrakter omfattet af KGL § 29, bortset fra 
kontrakter der er undtaget efter § 30. Begrænsningerne medfører, 
at tab alene kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter efter nærmere 
regler.
Som udgangspunkt omfatter bestemmelsen alle finansielle kontrakter, dvs. både 
aktiebaserede kontrakter og øvrige kontrakter.
Efter KGL § 32, stk. 1, 2. pkt. har fysiske personer, der er næringsskattepligtige 
efter ABL § 3, fuldt fradrag for tab på aktiesalgs- eller aktiekøbskontrakter. 
Om næringsbegrebet se 
S.G.8.1.
Endvidere omfatter bestemmelsen ikke tab på kontrakter, der har tilknytning 
til erhvervsmæssig virksomhed. Personer, for hvem kontrakten har tilknytning 
til personens erhvervsmæssige virksomhed, har således fuld fradragsret 
på sådanne kontrakter.
Hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning, afgøres ud fra en 
konkret vurdering. I TfS 1999, 353 (LSR) blev en landmand indrømmet fradrag 
for tab på futures-kontrakter med henvisning til, at kontrakterne ud fra en 
konkret vurdering havde tilknytning til hans erhvervsmæssige virksomhed. Ved 
afgørelsen blev der henset til, at dispositionen var forretningsmæssigt 
betinget, idet landmanden havde søgt at afdække risikoen for prisfald 
på svinekød. Endvidere havde kontrakterne ikke større omfang end 
landmandens leverancer af fedesvin til slagteriet. Ved vurderingen kan der tages 
udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere gældende affattelse af 
KGL § 6, stk. 1, forud for den ændring der havde virkning fra 27. dec. 
1990, hvorefter personers gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed 
valuta indgik i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden 
havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, 
der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, 
for at have erhvervsmæssig tilknytning. Heraf følger bl.a., at valutaterminskontrakter, 
der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige 
valutalån, kun kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, 
såfremt  
►kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det forudsættes således, at den ene af valutakontraktens to valutaer er den valuta, som valutalånet er optaget i, og at den anden valuta er den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige valutalåns næste rentetermin og restgæld.
◄Begrænsningerne 
vedrørende kontrakter om salg af eksempelvis obligationer rammer fx udstedte 
køberetter (dvs. påtagne salgsforpligtelser), erhvervede salgsretter til 
obligationer samt salg af obligationer på terminskontrakt.
Begrænsningerne vedrørende kontrakter om køb af eksempelvis obligationer 
rammer bl.a. udstedte salgsretter (dvs. påtagne købsforpligtelser), erhvervede 
køberetter til obligationer samt køb af obligationer på terminskontrakt.
Tabsfradragsbegrænsningen i § 32, stk. 2 indebærer, at tab på 
kontrakter kun kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, en nettoopgørelse 
for de 5 senest forudgående indkomstår for samtlige kontrakter set under 
ét udviser gevinst, som ikke er anvendt til modregning af tab fra ældre 
indkomstår. Fradrag kan således foretages, hvis der er konstateret en 
gevinst, hvori der ikke er modregnet tab på andre kontrakter.
Tab kan fradrages, uanset om gevinsten vedrører en kontrakt med eller uden 
erhvervsmæssig tilknytning, og tab kan fradrages, uanset om den tabsgivende 
henholdsvis gevinstgivende kontrakt ikke er af samme type. Det kan eksempelvis være 
en tabsgivende valutaterminskontrakt og en gevinstgivende obligationsoption.
Tab fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal således 
ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for tidligere indkomstår.
Et overskydende tab på kontrakten kan efter § 32, stk. 3, modregnes i 
det pågældende indkomstårs samt de følgende 5 indkomstårs 
nettogevinster på kontrakter. Tab, der kan fradrages i et tidligere år, 
kan ikke fremføres til et senere år. Tabet skal således udnyttes 
i det tidligst mulige år.
Et tab, der ikke kan fradrages eller modregnes efter ovenstående retningslinjer, 
kan overføres til modregning i en eventuel ægtefælles nettogevinster 
i indkomståret på kontrakter, herunder kontrakter med erhvervsmæssig 
tilknytning.
Et eventuelt overskydende tab kan fremføres til modregning i ægtefællens 
nettogevinst på kontrakter i de efterfølgende 5 indkomstår. Det er 
en forudsætning at tabet ikke kan modregnes hos den skattepligtige i det pågældende 
indkomstår. Modregning af tab i gevinst på ægtefællens kontrakter 
forudsætter, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets 
udgang, jf. KSL § 4.