Efter KGL § 21 skal gevinst ved bortfald eller eftergivelse af gæld medregnes 
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden 
nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på 
tidspunktet for gældseftergivelsen mv.
Bortfald af gæld kan ske ved forældelse, præklusion eller konfusion, 
dvs. sammenfald mellem kreditor og debitor.
Bestemmelsen, der svarer til den tidligere gældende KGL § 5, stk. 2, vedrører 
singulære gældseftergivelser, mens gældseftergivelse i form af 
akkord og gældssanering behandles efter reglerne i § 24. Om KGL § 24 se afsnit 
A.D.2.10.
Den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens 
værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen er skattefri, 
mens den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden nedskrives til et 
lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet 
for gældseftergivelsen, anses for en økonomisk begunstigelse af debitor, 
der som udgangspunkt er skattepligtig. Tilsvarende anses debitor ved bortfald af 
en fordring, der på tidspunktet for bortfaldet har en værdi for kreditor, 
for at have opnået en økonomisk begunstigelse, der som udgangspunkt 
er skattepligtig for debitor.
I forhold til eftergivelse mv., bortset fra eftergivelse af gæld ved tvangsakkord, 
frivillig akkord og gældssanering, kan den hidtidige praksis efter SL §§ 4 
- 6 fortsat anvendes som udgangspunkt for bedømmelsen af, om der foreligger 
en skattepligtig gevinst.
Se TfS 1998, 157 (LSR), hvor en kommanditist blev 
anset for skattepligtig af sin andel af en banks nedskrivning af kommanditselskabets 
gæld, idet nedskrivningen ikke var begrundet i kommanditistens (debitors) 
manglende betalingsevne på gældseftergivelsestidspunktet. ►Kendelsen er indbragt for domstolene.◄ 
Se i modsætning hertil TfS 1998, 158 (LSR), 
hvor en kommanditist ikke var skattepligtig af sin andel af en banks nedskrivning 
af kommanditselskabets gæld, idet nedskrivningen var begrundet i kommanditistens 
(debitors) manglende betalingsevne.