| Dato for udgivelse | 14 mar 2001 13:31 | 
| SKM-nummer | SKM2001.80.LR | 
| Myndighed | Ligningsrådet | 
| Sagsnummer | 99/99-4314-00776 | 
| Dokument type | Afgørelse | 
| Overordnede emner | Skat | 
| Overemner-emner | SKAT internt | 
| Resumé | Ligningsrådet gav tilladelse til, at nogle faste ejendomme og varemærker 
ved en spaltning uden ophør af det indskydende selskab kunne ejes i fælleseje 
mellem det indskydende selskab og det modtagende selskab. | 
| Reference(r) | Fusionsskatteloven § 15 a Ligningsvejledningen 1999 S.D.2.6.1
 | 
Et selskab ønskedes spaltet ved en skattefri spaltning uden ophør af det 
indskydende selskab. Ved spaltning uden ophør af det indskydende selskab gælder 
grenkravet, jf. FUL § 15 a, stk. 3, jf. § 15 c, stk. 2.
 
Det indskydende selskab ejede nogle faste ejendomme, som hidtil havde været 
benyttet af begge grene i virksomheden. Ejendommene skulle også fremover benyttes 
af begge grene - dvs af såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab. 
Det samme gjorde sig gældende for nogle varemærker. De pågældende 
ejendomme og varemærker kunne ikke entydigt placeres i en af grenene. Det indskydende 
selskab ønskede derfor, at der ved spaltningen skulle opstå fælleseje 
mellem det indskydende selskab og det modtagende selskab om de pågældende 
aktiver.
 
Ligningsrådet gav tilladelse hertil, idet etableringen af fællesejet ikke 
fandtes at være i strid med grenkravet.