Vederlagsnæring foreligger, når den skattepligtige har modtaget aktierne som skattepligtigt vederlag for leverede varer eller tjenesteydelser. Dette gælder uanset, at den pågældende ikke i øvrigt må anses for næringsdrivende med handel med aktier m.v. De såkaldte håndværkeraktier kan således anses for erhvervet i vederlagsnæring.
Håndværkeraktier er aktier håndværkere mfl., der har udført arbejde ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres (rest-)tilgodehavende; se E.B.2.6.4.
Det bemærkes i denne forbindelse, at beskatningen op til pari af håndværkeraktier, jf. den såkaldte håndværkererklæring, ikke er et spørgsmål om aktieavancebeskatning, men om beskatning af vederlaget for det udførte arbejde. For håndværkeraktierne får aktieavancebeskatningen kun betydning for eventuelle værdistigninger ud over pari og for fradrag for tab på håndværkeraktierne. I andre vederlagsnæringssituationer sker der ligeledes beskatning ud fra en vederlagsbetragtning, når aktierne modtages, således at det er kursgevinsterne på aktierne, der beskattes efter ABLs regler (herunder § 3).
Se i øvrigt TfS 1997, 901 (DEP), om aktieerhvervelse ved varesalg.
Også for aktier, der er erhvervet i vederlagsnæring, og dermed er omfattet af § 3, kan aktierne senere skifte status, således at de ikke længere må anses for at være næringsaktier. Dette kan være tilfældet, såfremt den pågældendes næringsvirksomhed er ophørt, og aktierne har været ejet i længere tid.
 
Praksis vedr. vederlagsnæring
TfS 1990.524 Vestre Landsret fandt, at en gas- og vandmester, der havde modtaget aktier i et ejendomsaktieselskab som vederlag for udført arbejde, ikke skulle beskattes efter reglerne om næring. Landsretten lagde ved denne afgørelse vægt på, at aktionæren havde besiddet aktierne i 24 år, at der løbende var sket udlodning af den investerede kapitals afkast, og at ejendommene ikke var blevet udstykket og solgt. Landsretten lagde endvidere vægt på, at salget var sket efter, at skatteyderen var ophørt med at drive næring.
Se TOLD•SKAT Nyt 1991.12.669 for en kommentar til afgørelsen.
TfS 1996, 50 (HD). To brødre havde i 1977 arvet aktier i ejendomsselskaber efter deres fader. Denne havde erhvervet aktierne som vederlag for byggearbejder, hans VVS-virksomhed havde udført. Aktierne blev tillagt de to brødre med succession og med passivering på 30 pct. svarende til beskatning som almindelig indkomst. I 1981-82 solgte brødrene de arvede aktier med fortjeneste. Landsretten fandt, at det som følge af successionen og passiveringen var fastslået, at faderen i sin tid havde erhvervet aktierne som led i sin næring. Under hensyn til den lange besiddelsestid fandt retten imidlertid, at aktierne på salgstidspunktet, uanset successionen, var overgået til anlægsformuen, og at avancen derfor ikke var skattepligtig efter reglerne om næringsaktier. HR bemærkede, at der i LL § 16 C (dagældende) og ABL § 3 var hjemmel til at beskatte de pågældendes fortjeneste ved salgene af håndværkeraktierne som almindelig indkomst, og ved udlæg af aktierne med succession var det endeligt og bindende fastslået, at avancen skulle beskattes som næringsindkomst.
TfS 1993, 259. H, som hensad i uskiftet bo efter sin ægtefælle, solgte i 1982 nogle håndværkeraktier, som H's afdøde ægtefælle havde erhvervet i 1950'erne.VL fandt, at der er en formodning for, at fortjeneste ved afståelse af håndværkeraktier skal beskattes som almindelig indkomst efter ABL § 3, og at sådan beskatning kun kan undgås, såfremt næringsformodningen afkræftes. Landsretten fandt, idet man lagde betydelig vægt på den lange besiddelsestid og på de foreliggende oplysninger om omfanget af og baggrunden for H og H's afdøde ægtefælles handel med aktier og fast ejendom, at aktierne på tidspunktet for H's salg var overgået til anlægsformuen, og derfor ikke længere var omfattet af bestemmelsen i ABL § 3, stk. 1. TOLD•SKAT Nyt 1993.15.701.
Den omstændighed, at aktier i et selskab er erhvervet for at kunne få leveret varer, medfører ikke, at der foreligger næringsaktier. Se Skat 1987.4.276 (lsr - købmandskæden OCEKA) (TfS 1987, 210) og Skat 1988.6.347 (LSR) (TfS 1988, 334).