Indhold
Dette afsnit handler om de regler, der gælder for Vurderingsstyrelsens mulighed for genoptagelse eller revision af egen drift efter den 31. oktober 2020 og anmodninger om genoptagelse, der er indkommet efter den 31. oktober 2020.
For reglerne om genoptagelse eller revision af egen drift, hvor der er udsendt varsel om ændring før 1. november 2020, eller for reglerne vedrørende genoptagelsen på baggrund af en anmodning indsendt før 1. november 2020, henvises der til Den juridiske vejledning 2024-2. Afsnittene med regler fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. oktober 2020 (A.A.8.4.2.2), er udgået af Den juridiske vejledning med virkning fra den Den juridiske vejledning 2025-1. Der henvises derfor til Den juridiske vejledning 2024-2, hvor afsnittene senest var med i Den juridiske vejledning.
Afskæring af genoptagelsesmuligheden
Ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020 er § 33 b blevet indsat i skatteforvaltningsloven. Det følger af SFL § 33 b, stk. 1 og 2, at Vurderingsstyrelsen fra og med den 1. november 2020 ikke af egen drift kan varsle genoptagelse eller revision af vurderinger foretaget efter EVL §§ 87 og 88 eller efter den tidligere gældende VUL, jf. SFL §§ 33, 33 a eller 34.
Vurderingsstyrelsen kan heller ikke genoptage de nævnte vurderinger på baggrund af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget den 1. november 2020 eller senere. . Det følger af SFL § 33 b, stk. 3. ►Hvis en anmodning er modtaget inden den 1. november 2020, kan Vurderingsstyrelsen således fortsat genoptage de nævnte vurderinger.◄
►I SKM2025.594.LSR fastslog Landsskatteretten, at SFL § 33 b alene regulerer muligheden for at genoptage foretagne vurderinger og ikke muligheden for at foretage en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.◄
Fra og med den 1. november 2020 er tidligere og nuværende ejendomsejere således afskåret fra at anmode om genoptagelse af vurderinger, som er foretaget efter reglerne i EVL §§ 87 og 88 eller efter den tidligere gældende VUL. Ejendomsejerne har dog til og med den 31. oktober 2020 kunne anmode om genoptagelse efter SFL § 33 af de nævnte vurderinger. Anmodninger om genoptagelse, der enten er under behandling eller er indgivet senest pr. 31. oktober 2020 vil således blive færdigbehandlet efter hidtil gældende regler.
SFL § 33 b påvirker endvidere ikke ejendomsejernes mulighed for at klage, når der åbnes for klageadgangen for videreførte ejerboligvurderinger og -omvurderinger foretaget fra og med 2013 og frem og for vurderinger og omvurderinger af andre ejendomme for 2014 og frem. Se afsnit H.A.12.
Afskæringen af adgangen til genoptagelse omfatter alle vurderinger, både almindelige vurderinger, der er foretaget som egentlige vurderinger eller ved videreførelse, og omvurderinger, der er foretaget efter reglerne i EVL §§ 87 og 88 eller efter den tidligere gældende VUL, dvs. alle vurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem.
Med SFL § 33 b er muligheden for at rette fejlramte ejendomsværdiskattestop- og grundskatteloftsværdier i foretagne vurderinger også blevet fjernet. Dog kan der med virkning for fremtidige vurderinger fastsættes nye ejendomsværdiskattestop- og grundskatteloftsværdier, hvis disse som følge af særlige omstændigheder er ansat for lavt. Se afsnit H.A.7.6 om EVL § 43.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretsafgørelser |
| SKM2023.330.BR | Sagsøgers anmodning om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2019 var fremsat den 24. november 2020 og dermed efter udløbet af den absolutte frist for genoptagelse efter SFL § 33 b. Retten fandt derfor, at Skatteankestyrelsen med rette havde stadfæstet Vurderingsstyrelsens afslag på genoptagelsesanmodningen. | |
| Landsskatteretsafgørelser |
| ►SKM2025.594.LSR | Sagen angik, om SFL § 33 b var til hinder for i medfør af SFL § 33, stk. 2, 2. pkt., at foretage en manglende omvurdering af en ejendom pr. 1. oktober 2020. Ejendommen havde tidligere været omfattet af en lokalplan, der trådte i kraft den 23. december 2015, og som udlagde ejendommen til energiproduktion i form af solenergianlæg med tilhørende tekniske installationer, vejanlæg og beplantning samt læskure til dyr. Ved vurderingen pr. 1. oktober 2016 blev ejendommen derfor omvurderet som følge af ændrede planforhold med benyttelseskoden 34 som en erhvervsejendom af speciel karakter. Til trods for, at lokalplanen blev aflyst den 13. januar 2020, blev der hverken foretaget en vurdering eller en omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2020. Den 11. september 2023 rettede klageren henvendelse til Vurderingsstyrelsen og gjorde opmærksom på, at ejendommen ved en fejl var vurderet efter den aflyste lokalplan. I den anledning gav Vurderingsstyrelsen afslag på genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2020. Landsskatteretten anførte, at det fremgik af SFL § 33, stk. 2, 2. pkt., at told- og skatteforvaltningen kunne foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan manglede eller ved en fejl ikke var foretaget. Da klagerens anmodning af 11. september 2023 vedrørte ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2020, hvor der hverken var foretaget en almindelig vurdering eller omvurdering af ejendommen, fandt Landsskatteretten, at SFL § 33, stk. 2, 2. pkt., som udgangspunkt fandt anvendelse. Efter sin ordlyd og forarbejderne begrænsede SFL § 33 b alene muligheden for at genoptage foretagne vurderinger og ikke muligheden for at foretage en vurdering, hvis en sådan manglede eller ved en fejl ikke var foretaget. Landsskatteretten fandt derfor, at § 33 b ikke var til hinder for at foretage den manglende vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2020 som følge af de ændrede planforhold ved aflysningen af lokalplanen den 13. januar 2020. Landsskatteretten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling hos Vurderingsstyrelsen med henblik på stillingtagen til, om der efter SFL § 33, stk. 2, 2. pkt., skulle foretages en omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2020.◄ | |
| SKM2024.574.LSR | Sagen angik spørgsmålet om, hvilke kriterier der skulle være opfyldt ved anmodning om genoptagelse i medfør af SFL § 33, stk. 1.
Klageren havde indsendt en anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingerne for et større antal af klagerens ejendomme. Det var anført, at anmodningen vedrørte genoptagelse af ansættelse af grundværdien, den omberegnede grundværdi, ejendomsværdien og/eller beregning af den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi. Anmodningen indeholdt endvidere en oplistning af de forhold, der kunne være fejlbehæftet i de nævnte ansættelser i én eller flere af ejendommens historiske vurderinger.
Landsskatteretten fandt, at kravet om samtidig dokumentation i SFL § 33, stk. 1, indebar, at den klageberettigede samtidig med genoptagelsesanmodningen skulle angive en specifik vurdering eller på anden vis gøre myndigheden i stand til at identificere den eller de fejlbehæftede vurderinger, der var omfattet af anmodningen. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at klagerens anmodning ikke havde afbrudt fristen for anmodning om genoptagelse af nogen af ejendommens historiske vurderinger. Retten fandt endvidere, at Vurderingsmyndigheden ikke havde pligt til at vejlede klageren i at indgive en anmodning, der kunne opfylde kriterierne i SFL § 33, stk. 1, idet den utilstrækkelige anmodning var indgivet dagen før udløbet af den absolutte frist i medfør af SFL § 33 b. | |
| SKM2022.283.LSR | Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse i SFL § 33, stk. 3, var opfyldt, idet Vurderingsstyrelsen med rette havde anset de påklagede vurderinger for at være foretaget på et forkert grundlag med hensyn til den manglende ejerboligværdi, hvorved der havde manglet en del af vurderingen. Retten fandt endvidere, at foretagelsen af en ejerboligværdi ikke var omfattet af betingelsen om, at ændringen skal være på mere end 20 % af værdien. Landsskatteretten ændrede afgørelsen således, at ændringerne alene fik skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor genoptagelsen blev foretaget. Retten fandt, at klagerne ikke havde vidst eller burde have vidst, at der manglede at blive indsat en ejerboligværdi ved ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2001 og pr. 1. januar 2002. Retten lagde vægt på, at der var betalt ejendomsværdiskat for begge år af den fulde ejendomsværdi. Retten bemærkede derudover, at Vurderingsstyrelsen ikke havde godtgjort, at ændringerne var til ugunst for klageren. | |