|  | Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser vedrørende fysiske 
personer og dødsboer skal indgives til det kommunale skatteankenævn. Den 
skattepligtige er klageberettiget, når han/hun har modtaget årsopgørelsen 
henholdsvis skattemyndighedens kendelse, jf. SSL 
§ 5. Om skatteankenævns påkendelseskompetence og kompetence til at 
genoptage egne afgørelser, se afsnit A.1.4. Om sagsbehandlingen ved skatteankenævn henvises til bestemmelserne i forretningsordenen, 
jf. bekendtgørelse nr. 528 af 17. juni 1996, som ændret ved bekendtgørelse 
nr. 966 af 15. december 1997.
 Klagefrist Klagen 
skal være modtaget i skatteankenævnet senest 1 måned fra modtagelsen 
af afgørelsen eller årsopgørelsen, jf. SSL § 21, stk. 1. Klagefristen 
regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har modtaget underretning om afgørelsen, 
jf. SSL § 21, stk. 1. For sømænd, der sejler i udenrigsfart, er klagefristen 
dog på 3 måneder fra afgørelsens dato.
 Som udgangspunkt har myndighederne bevisbyrden for, hvornår afgørelsen 
må antages at være kommet frem. Imidlertid kan det komme borgeren/virksomheden 
til skade, hvis han ikke sikrer sig bevis for modtagelsestidspunktet, hvis afgørelsen 
er modtaget senere end det ville være tilfældet med sædvanlig postmæssig 
ekspedition, jf. TfS 2000, 503 HD. I TfS 2000, 424 ØLD havde myndighederne 
ikke godtgjort med den sikkerhed, det må kræves, at afgørelserne 
var afleveret til postvæsenet.
 Hvis fristen overskrides, afviser skatteankenævnet klagen, jf. TfS 2000, 503 
HD. Der er dog ikke noget til hinder for, at nævnet ser bort fra fristoverskridelser, 
når nævnet efter en konkret vurdering finder, at sagen bør behandles. 
At varigheden af fristoverskridelsen er kort, kan ikke i sig selv bevirke, at klagen 
skal realitetsbehandles, jf. TfS 2000, 503 HD.
 Krav til klagen Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. SSL § 
21, stk. 1.
 Sagsbehandling når klage er indgivet For et skatteankenævns sagsbehandling 
gælder officialprincippet, som betyder, at nævnet selv skal sørge 
for, at sagen er fuldt oplyst, før der træffes afgørelse, jf. afsnit 
E.3.3. Inden et skatteankenævn træffer 
afgørelse skal nævnet indhente en udtalelse fra den kommunale skattemyndighed, 
jf. SSL § 21, stk. 2.
 Udtalelsen skal afgives inden 14 dage, medmindre skatteankenævnet efter omstændighederne 
giver en længere frist. Skatteforvaltningen skal vedlægge udtalelsen det 
materiale, der har dannet grundlag for skatteforvaltningens afgørelse, jf. 
SSL § 21, stk. 3.
 Inden et skatteankenævn afgør en klage, skal skatteankenævnet endvidere 
udarbejde en sagsfremstilling, jf. SSL § 21, stk. 3.
 Forretningsordenen for skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 17. 
juni 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 966 af 15. december 1997 
§ 11 indeholder i forhold til skattestyrelsesloven en præcisering af de 
krav, som stilles til en sagsfremstilling. Om kravene til sagsfremstillingen, se 
endvidere afsnit E.3.6.
 Sekretariatet 
skal forelægge sagsfremstillingen for skatteankenævnet til godkendelse 
sammen med et begrundet udkast til sagens afgørelse, jf, forretningsorden for 
skatteankenævn § 11, stk. 5.
 Hvis nævnet ikke kan imødekomme klagerens påstand fuldt ud sendes 
sagsfremstillingen til høring hos klageren. Der skal fastsættes en frist 
for klageren til at udtale sig skriftligt eller mundtligt. Fristen må ikke 
fastsættes til under 14 dage. Et skatteankenævn kan efter anmodning give 
en længere frist, jf. SSL § 21, stk. 3, jf. stk. 2.
 Det forhold, at et skatteankenævn tager stilling til et forslag til sagens 
afgørelse, samtidig med at nævnet tager stilling til sagsfremstillingen 
er ikke ensbetydende med, at nævnet har taget endelig stilling til klagen. 
Et skatteankenævns forhåndstilkendegivelse om klagen på det foreliggende 
grundlag er klagerens udgangspunkt for sin eventuelle udtalelse over den fremsendte 
sagsfremstilling. Nævnets afgørelse træffes først, når 
klager har haft lejlighed til at udtale sig.
 Hvis der under et skatteankenævns sagsbehandling fremkommer oplysninger om 
sagens faktiske omstændigheder, som ikke fremgår af sagsfremstillingen, 
skal skatteankenævnet foretage høring efter reglerne i FVL §§ 
19-21, se afsnit E.3.5.
 Hvis 
Told- og Skattestyrelsen eller en told- og skatteregion har taget sagen op til undersøgelse 
som en revisionssag, skal skatteankenævnet stille sagen i bero, og klageren 
skal underrettes herom, jf. forretningsordenens § 12, stk. 3.
 Skatteankenævnets afgørelse Et skatteankenævns afgørelser 
træffes på møder, som ikke er offentlige. Formanden fastsætter 
tid og sted for mødet. Afgørelse træffes ved afstemning, som afgøres 
ved stemmeflerhed. Formanden eller næstformanden skal deltage i alle afgørelser. 
Se endvidere afsnit A.1.4. Et skatteankenævn 
træffer afgørelse ved kendelse, jf. SSL § 21, stk. 4. Efter forretningsordenens 
§ 13 kan et skatteankenævn bemyndige formanden til at afsige kendelse 
på nævnets vegne i de tilfælde, hvor klageren ikke har reageret på 
sagsfremstillingen eller har meddelt, at han ikke har noget at tilføje. Det 
er en forudsætning for denne kompetence, at der afsiges kendelse i overensstemmelse 
med det udkast til afgørelse, som fremgår af sagsfremstillingen, og som 
skatteankenævnet tidligere har godkendt.
 Kendelsen sendes til klageren, og skal ledsages af sagsfremstillingen. Kendelsen 
skal desuden indeholde begrundelse og klagevejledning, hvis afgørelsen ikke 
giver klageren fuldt ud medhold.
 Tilbagekaldelse Klageren kan til enhver tid tilbagekalde sin klage, jf. forretningsordenens 
§ 15. Ved enhver tilbagekaldelse skal det skriftligt meddeles klageren, at 
klagen er henlagt i skatteankenævnet efter tilbagekaldelse af klagen.
 Overspringelsesregel SSL § 21, stk. 5 indeholder en regel om overspringelsesfrist. 
Hvis der er forløbet mere end 3 måneder efter, at klagen er modtaget i 
et skatteankenævn, kan klager indbringe sagen umiddelbart for Landsskatteretten, 
selv om skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen.
 Hvis klageren indbringer sagen for Landsskatteretten efter overspringelsesreglen, 
anses klagen til skatteankenævnet for bortfaldet, jf. forretningsordenen § 
15, stk. 2. Det skal skriftligt meddeles til klageren, at sagen herefter er henlagt 
i nævnet.
 Sekretariatsbetjening Det påhviler de kommunale skattemyndigheder at 
yde sekretariatsbistand til skatteankenævn, jf. SSL § 11, stk. 1. Sekretariatsbistanden 
består typisk i udarbejdelse af sagsfremstilling, jf. SSL § 21, stk. 3, 
og udarbejdelse af forslag til skatteankenævnets afgørelse, jf. forretningsorden 
for skatteankenævn § 11, stk. 5. Et skatteankenævn kan anmode sekretariatet 
om at være repræsenteret ved nævnets møde, jf. SSL § 11, 
stk. 1. Sekretariatets repræsentanter har dog ikke stemmeret.
 Når skatteankenævnets afgørelse er påklaget Når 
et skatteankenævns afgørelse er påklaget til Landsskatteretten underretter 
Landsskatteretten nævnet om klagen, jf. forretningsorden for skatteankenævn 
§ 18, stk. 1. Nævnet skal herefter indsende det materiale, der har dannet 
grundlag for afgørelsen til Landsskatteretten inden 1 måned. Hvis Landsskatteretten 
anmoder om det, skal nævnet endvidere indsende sine kommentarer til sagen. 
Hvis et skatteankenævn eller sekretariatet kommer i besiddelse af nye oplysninger, 
som kan være af betydning for en sag, der er påklaget til Landsskatteretten, 
skal oplysningerne straks videregives til Landsskatteretten til brug for deres behandling 
af sagen, jf. forretningsordenens § 18, stk. 5.
 Hvis det i særlige tilfælde fremgår af det materiale, som et skatteankenævn 
modtager fra Landsskatteretten, at der vil være basis for en genoptagelse af 
skatteankenævnets kendelse, underrettes klageren skriftligt herom sammen med 
en opfordring til at tilkendegive, hvorvidt klageren ønsker genoptagelse af 
skatteankenævnets afgørelse, jf. forretningsorden for skatteankenævn 
§ 18, stk. 2. Hvis skatteankenævnet ikke modtager en tilkendegivelse fra 
klageren, kan genoptagelse ikke finde sted. Hvis klageren derimod ønsker genoptagelse, 
underretter skatteankenævnet Landsskatteretten herom, og klagen til Landsskatteretten 
betragtes herefter som tilbagekaldt.
 
 |