| Virksomheders forbrug af elektricitet til fx
- drift af maskiner, produktionsanlæg og edb-udstyr,
- belysning og
- pumper og blæsere i forbindelse med ventilation i virksomhedens lokaler
kan anses for procesenergi, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Efter elafgiftslovens § 11, stk. 3 ydes der derimod ikke afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der anvendes til fremstilling af varmt vand i vandvarmere og varmepumper. Det samme gælder elektricitet, der anvendes i fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper o.l. anlæg beregnet til rumopvarmning.
§ 11, stk. 3 - Lov 462►Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 har elafgiftslovens § 11, stk. 3 fået følgende ordlyd: "Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konveksionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarmevarme, herunder varme, der leveres fra virksomheden. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov." Der er er tale om følgende præciseringer/justeringer:◄
1) Det er præciseret, at varmeproducenter ikke kan få godtgjort afgiften af el, der anvendes i varmepumper mv. til at fremstille varme, der leveres fra virksomheden. Ændringen er trådt i kraft den 1. juli 2004. Ændringen skal ses i sammenhæng med en lempelse af afgiften for egen produktion af el, som et varmeværk anvender til at fremstille varme i varmepumper, se F.3.2.
2) Begrebet "fast installeret" er udgået af bestemmelsen. § 11, stk. 3 er i stedet suppleret med en bestemmelse, hvorefter der er afgiftsgodtgørelse for forbrug af el i elvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov. Ændringen er trådt i kraft den 1. juli 2004.
I forbindelse med vurderingen af, om et rumvarmebehov er kortvarigt eller mere permanent, kan der bl.a. ses på, om der er tale om et elforbrug til supplerende rumvarme i meget kolde perioder, hvor et eksisterende varmeforsyningsnet ikke kan dække behovet for rumvarme, eller om der foretages opvarmning af lokaler, hvor der almindeligvis ikke er behov for varme. Opvarmning af lokaler, hvor der et grundlæggende varmebehov, f.eks. hotelværelser og hytter, kan ikke anses for kortvarigt, uanset om lokalet kun opvarmes i udlejningsperioden, f.eks. et par dage ad gangen.
§ 11, stk 4 - modifikation I § 11, stk. 4, sker der en modifikation af bestemmelserne i § 11, stk. 3, vedrørende rumvarme og varmt vand, idet § 11, stk. 4 - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling, se F.6.4.4.
Derudover ydes der ikke afgiftsgodtgørelse for elektricitet, der anvendes ved afsætning af visse momspligtige ydelser, der er nævnt i bilaget i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 2, se F.6.6.
Elvarmeafgift Virksomheder, som drives fra erhvervslokaler, der har elmåleren fælles med en elopvarmet helårsbolig, skal ved beregning af godtgørelsen af elafgift, bruge den særlige elvarmesats. Der henvises til F.3.5.
|