Efter § 9, stk. 1, jf. stk. 4, kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort 10 pct. af CO2-afgiften af det energiforbrug, der er fuldt godtgørelsesberettiget efter energiafgiftslovene, dvs. energi, der er godtgørelsesberettiget efter mineralolieafgiftslovens § 11, kulafgiftslovens § 8, elafgiftslovens 11 og naturgasafgiftslovens § 10.

Godtgørelse af CO2-afgift af energiforbrug til let proces er blevet aftrappet fra 50 pct. til 10 pct. i perioden 1. januar 1996 og frem til år 2000, se F.6.1.2.

►Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en forenkling for momsregistrerede virksomheder, som bl.a. indebærer, at godtgørelsen på 10 pct. af CO2-afgiften til lette procesformål ophæves. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2005. Se F.6.1.3., hvor ændringerne er beskrevet i sammenhæng.◄