I nedenstående oversigt er nævnt de love, hvor der er sket ændringer i godtgørelsesreglerne efter 1. januar 1996:
- Lov nr. 1220 af 27. december 1996 (Lempelse af raffinaderiers betaling af afgift, lempelse for vækstlys mv.)
- Lov nr. 444 af 10. juni 1997 (Justering af rumvarmeafgiften)
- Lov nr. 389 af 2. juni 1999 (eldistributionsbidrag mv.)
- Lov nr. 963 af 20. december 1999 (Ændring af proceslisten og afgift af rumvarme)
- Lov nr. 393 af 6. juni 2002 (Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.) ►
◄
- Lov nr. 462 af 9. juni 2004 (Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne)
- Lov nr. 464 af 9. juni 2004 (Tilpasninger af CO2-afgiften for det CO2-kvoteomfattede energiforbrug)
Lov nr. 462►Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der bl.a. sket en forenkling af administrationen for momsregistrerede virksomheder, der bruger energi til lette procesformål. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2005.◄
Der er i hovedræk tale om følgende ændringer:
- CO2-afgiftssatserne nedsættes med 10 pct.
- Den hidtidige afgiftsgodtgørelse for momsregistrerede virksomheder på 10 pct. af CO2-afgiften af energi til lette procesformål ophæves.
- Energiafgiftssatserne hæves med et beløb, som svarer til det, som CO2-afgiften nedsættes med.
Adgangen til godtgørelse af energiafgifter til procesformål er ikke ændret.
Godtgørelse af CO2-afgift for energi til tung proces nedsættes fra 75 pct. af CO2-afgiften til 13/18 af CO2-afgiften. Denne ændring har kun betydning for virksomheder med energiforbrug til tung proces.
Selv om godtgørelsesandelen nedsættes, så bliver virksomhedernes betaling af CO2-afgift den samme.
Oversigt over godtgørelsesprocenter for CO2-afgift:
CO2-afgift - procesformål |
Godtgørelse indtil 1. januar 2005 |
Godtgørelse pr. 1. januar 2005 |
Let proces |
10 pct. |
0 pct. |
Tung proces |
75 pct. |
13/18 |
For virksomheder, der har en procesaftale eller promsaftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, ændres satsen for tilskud til CO2-afgift fra 22 pct. af CO2-afgiften til 11/45 af CO2-afgiften.
Tilskuddet for energiforbrug, der er omfattet af rumvarmeaftaler, er uændret 22 pct. af energi- og CO2-afgiften.
Der vil ved en senere ajourføring af Punktafgiftsvejledningen ske de nødvendige redaktionelle justeringer af F.6. - når ændringerne er trådt i kraft den 1. januar 2005.
Lov nr. 464 ►Der er ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 sket en tilpasning af CO2-afgiftsloven - som følge af indførelse af en CO2-kvoteordning, der omfatter visse, almindeligvis større momsregistrerede virksomheder, jf. lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter.
Ændringerne i CO2-afgiftsloven for de kvoteomfattede virksomheder er indsat som ny § 9a i CO2-afgiftsloven.
Ændringerne vil blive indarbejdet i afsnit F.6. i forbindelse med en senere ajourføring af Punktafgiftsvejledningen. Der er dog nedenfor en kort gennemgang af ændringerne og reglerne i hovedtræk for det kvoteomfattede energiforbrug.
1) Omfattet af ændringerne i CO2-afgiftsloven er:
- Energiproducerende anlæg i industrien med mindst 20 MW indfyret effekt
- Raffinaderier og koksværker
- Metalindustrivirksomheder - over en vis størrelse
- Cement- og glasvirksomheder og keramiske virksomheder (teglværker) - over en vis størrelse
- Papir- og papvirksomheder - over en vis størrelse
2) Der er fuld godtgørelse af CO2-afgift for forbrug af brændsler (olie, naturgas og kul) til industrielle produktionsprocesser (procesformål).
3) Der er fuld godtgørelse af CO2-afgift for forbrug af varme og damp til industrielle produktionsprocesser (procesformål) - uanset om varmen er produceret af virksomheden eller er købt fra nettet.
4) Aftalerabat (tilskud til CO2-afgift) bortfalder for energiforbrug, hvor der ydes fuld godtgørelse af CO2-afgift.
5) For elforbrug sker der ingen ændringer af godtgørelsesreglerne.
6) Der skal som hidtil betales fuld CO2-afgift af energiforbrug til rumvarme og varmt vand.
7) Der skal som hidtil betales afgift af nyttiggjort overskudsvarme fra en produktionsproces.
8) Kvotevirksomheder kan - som hidtil - ikke få afgiftsgodtgørelse for energiforbrug, der anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden.
9) Ændringerne skal godkendes af Europa-Kommissionen. Skatteministeren udsteder en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, når der foreligger en godkendelse. Dette var ikke sket ved redaktionens slutning. Ændringerne har virkning fra 1. januar 2005. ◄ |