§ 4 Virksomheder nævnt i F.3.3, skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat, se i øvrigt de generelle regler for registrering i A.5.

Virksomheder, der registreres efter elafgiftsloven, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven.
Ved anmeldelse til registrering anvendes blanket nr. 23.013, som kan fås hos ►Erhvervs- og Selskabsstyrelsen◄.
Blanketten omfatter tillige registrering for CO2-afgift af elektricitet.

Forbrugsregistrering for elektricitet og varme og registrering for mellemhandel af varme ►Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en ændring af registreringsbestemmelserne, som gør det muligt for større energiforbrugere - på visse betingelser - at blive registreret for forbrug af gas, el og varme. Endvidere kan varmeleverandører - på visse betingelser - blive registreret for mellemhandel af varme.◄

►Betingelser for forbrugsregistrering for elektricitet:◄►◄

Som en betingelse for forbrugsregistrering skal virksomhedens årlige forbrug af el målt pr. afregningsmåler være over 100.000 kWh og godtgørelsen af energi- og CO2-afgift af el skal samlet set udgøre mindst 90 pct. af afgiften efter elafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.

 

Endvidere skal elektriciteten leveres direkte af en virksomhed, der er registreret efter elafgiftsloven hos ToldSkat som leverandør af el. Ved en leverandør af el forstås en distributionsvirksomhed eller transmissionsvirksomhed, som ”transporterer” elektriciteten frem til forbrugeren, og som er ansvarlig for aflæsning af afregningsmåleren hos forbrugeren.

 

Betingelser for forbrugsregistrering af varme: Se F.4.2.

 

Betingelser for registrering for mellemhandel af varme: Se F.4.2

►◄ 

►Ikrafttræden mv.: ◄

Skatteministeren udsteder en ikrafttrædelsesbekendtgørelse med en dato for, hvornår ændringerne træder i kraft. Dette var ikke sket ved redaktionens slutning.

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen, når de nye registreringsbestemmelser er trådt i kraft.