Forord Afgift af vin og frugtvin fremgår af lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. med senere ændringer, se nedenstående oversigt.
Afgiften af vin og frugtvin blev indført i 1922. Den nuværende lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. - lov nr. 1015 af 19. december 1992 - trådte i kraft den 1. januar 1993 og indeholdt bl.a. en tilpasning til EUs bestemmelser, idet afgiften er omfattet af de harmoniserede punktafgifter, se A.15.
Der er i medfør af loven udstedt en bekendtgørelse nr. 563 af 19. juni 2001 om sikkerhedsstillelse, lister over EU-handel og registreringsoplysninger efter lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. I vejledningen omtales denne som bekendtgørelsen eller bek.
Lovændringer mv.Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
Lov nr. |
Dato |
Ændring |
848 |
22.09.1996 |
Lovbekendtgørelse |
275 |
15.04.1997 |
Forhøjelse af afgiften af øl, vin og frugtvin m.m. |
365 |
26.05.1997 |
Lovbekendtgørelse |
1098 |
29.12.1997 |
Klagestrukturen |
565 |
03.08.1998 |
Lovbekendtgørelse |
380 |
02.06.1999 |
Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse |
165 |
15.03.2000 |
Opkrævningsloven |
1029 |
22.11.2000 |
Afskaffelse af hæftestraf |
1217 |
27.12.2003 |
Omlægning af ølafgiftssatsen. |
Brugen af banderoler til vin og frugtvin blev afskaffet med virkning fra 1. oktober 2001, jf. bek. nr. 563 af 19. juni 2001. |