åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.C.1.2.1 Kontantomregning" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Efter AL § 45, stk. 1, skal anskaffelsessummer og salgssummer for aktiver omfattet af afskrivningsloven omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således kontantomregnede anskaffelsessum.

Efter AL § 45, stk. 1, 3. pkt., skal inkonverterbare lån for fiskefartøjer, der er stiftet eller overtaget af sælger før den 19. maj 1993, behandles som om kursen på overdragelsestidspunktet er 100, hvis kursen på overdragelsestidspunktet er 100 eller derover. Dette gælder dog kun, hvis lånet er stiftet eller overtaget af sælger til en kurs på 100 eller derunder. Reglen indebærer, at overkursen ikke skal lægges til sælgerens salgssum, ligesom overkursen ikke indgår i køberens anskaffelsessum.

Efter AL § 61 skal der uanset bestemmelsen i AL § 45 ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummer for aktiver, som er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, hvis anskaffelsessummen efter de dagældende regler ikke skulle kontantomregnes. AL § 61 indebærer dermed eksempelvis, at der for bygninger anskaffet forud for 1982 ikke skal foretages kontantomregning af anskaffelsessummen, og at der for driftsmidler og skibe anskaffet forud for indkomståret 1994 ikke skal foretages kontantomregning af anskaffelsessummer. Uanset om anskaffelsessummen skal kontantomregnes eller ej, skal afståelsessummen kontantomregnes.

TSS-cirkulære 1998-32 om kontantværdi-
ansættelse
Ligningsrådet har i TSS-cirkulære 1998-32 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven, ligningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven fastsat vejledende retningslinier for udøvelsen af skønnet over handelsværdien. Retningslinierne er ikke bindende for skatteyder.  ►I  SKM2004.24.TSS findes kurstabeller til kontant omregning af overdragelsessummer på private pantebreve for 1. kvartal 2004.◄

TSS-cirkulære 2000-30 om genoptagelse af skatteansættelserTold- og Skattestyrelsen har i TSS-cirkulære 2000-30 fastsat regler om genoptagelse af skatteansættelser, hvor overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven er kontantværdiansat efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994. Der henvises til beskrivelsen heraf i LV 2000 Erhvervsdrivende afsnit E.C.1.2.1.