Retten til fradrag for gaver efter LL § 8 A er betinget af, at gavemodtageren er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Skatteministeren kan godkende foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som anvender deres midler til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinier med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

De af skatteministeren godkendte retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser m.v. i henhold til LL § 8 A udsendes i cirkulæreform, ►jf. TSS-cirkulære 2004-08.◄ 

Generelle krav Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at foreningen m.v. anvender sine midler i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed. Derudover kræves, at foreningen er hjemmehørende her i landet, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet. Det skal endvidere fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning tilfalder en anden forening m.v., som er hjemmehørende her i landet og har et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Ovennævnte følger af ►TSS-cirkulære 2004-08◄ punkt 2.1.

Det er et krav, at en forening m.v. i overvejende grad anvender sine midler i almennyttigt eller almenvelgørende øjemed. Se i den forbindelse TfS 1998, 773, hvor Told- og Skatteregion Nærum tilbagekaldte en hjælpeorganisations godkendelse, fordi der var et misforhold mellem den andel af midlerne, som blev anvendt til almenvelgørende og almennyttige formål, og den andel af midlerne, der gik til administration.

Almenvelgørende For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske kår. I begrebet almenvelgørende ligger, at en større kreds af befolkningen ifølge vedtægterne kan komme i betragtning. Som eksempler på almenvelgørende foreninger, der er godkendt, kan nævnes Boligfonden for enlige mødre og fædre og KFUK's Sociale Arbejde.

AlmennyttigtFormålet anses for almennyttigt, når det ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan anses for nyttigt, og når det kommer en vis videre kreds til gode. En forening kan dog godkendes som almennyttig, selv om kun en enkelt person eller en enkelt institution bliver tilgodeset ved en uddeling fra foreningen m.v., når blot den pågældende modtager er valgt som en blandt mange mulige. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende -, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige. Som eksempel på foreninger, der er godkendt som almennyttige, kan nævnes Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Derimod kan organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.

Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet, om et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om aktiviteten udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog et ufravigeligt krav, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet. Er der tale om en underafdeling af en international organisation eller et verdensomspændende religiøst samfund, der har sæde i udlandet, er det en betingelse for godkendelse, at hovedparten af den danske afdelings styrelsesorganer samt hovedkontoret har sæde her i landet.

Religiøse samfundReligiøse samfund kan godkendes, hvis de generelle krav er opfyldt, og hvis det religiøse samfund er et trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer, se punkt 2.4 i ►TSS-cirkulære 2004-08.◄ Ved et trossamfund forstås en sammenslutning eller forsamling, hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære, se afsnit A.F.4.4.3.

Der kan være tale om såvel kristelige som ikke-kristelige trossamfund, f.eks. muslimske eller jødiske trossamfund. En institutions betegnelse af sig selv som religiøs er ikke tilstrækkelig til godkendelse. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt der er tale om et trossamfund, kan spørgsmålet forelægges for Kirkeministeriet til udtalelse.

FondeFor fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde, kræves, at midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000. Endvidere kræves det, at antallet af gavegivere overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode, og at den årlige bruttoindtægt eller formue (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr. Se punkt 2.2.1. i ►TSS-cirkulære 2004-08.◄

Kravet om befolkningsunderlag af en vis størrelse støttes på ordene i LL § 8 A: "til fordel for en større kreds af personer" samt bemærkningerne til LL § 8 A. Ikke alene landsdele, men også større byer vil kunne opfylde kravet om et befolkningsunderlag på 40.000. En institution, der ifølge sine vedtægter kun må tilgodese eksempelvis landsbyens beboere, vil omvendt ikke opfylde betingelsen. Anderledes med et landsbymuseum, idet museet anses for at kunne tilgodese hele landets befolkning.

Kravet om, at antallet af gavegivere overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode, støttes ligeledes på lovtekstens ord "til fordel for en større kreds af personer". Heri ligger tillige, at foreningen skal have en vis udbredelse eller opbakning, hvilket viser sig ved antallet af gavegivere.

ForeningerForeninger, der er et selvstændigt retssubjekt, skal opfylde såvel de betingelser, som er beskrevet ovenfor vedrørende fonde, samt de yderligere betingelser, som er nævnt i ►TSS-cirkulære 2004-08◄ punkt 2.2.2, før godkendelse kan gives i henhold til LL § 8 A.

I punkt 2.2.2. stilles der krav om, at foreningens bestyrelse ikke i overvejende grad er selvsupplerende, at antallet af kontingentbetalende medlemmer overstiger 300 , og at foreningen ikke er medlem af en allerede godkendt hovedforening. Sidstnævnte betingelse gælder dog ikke, hvis den ansøgende forening er en landsorganisation.

En forenings bestyrelse må ikke i overvejende grad være selvsupplerende, dvs. at mere end 50 pct. af bestyrelsen skal være medlemsvalgt.

Med hensyn til kravet om mindst 300 kontingentbetalende medlemmer skal kontingentet være af en sådan størrelse, at det må anses at kunne dække foreningens normalt forekommende administrationsudgifter.

Institutioner m.v.Andre institutioner, stiftelser m.v. kan godkendes, hvis betingelserne beskrevet ovenfor om fonde er opfyldt, og hvis institutionen m.v. ledes af et styrelsesorgan, hvor mindst ét medlem er uafhængigt og uvildigt i forhold til stifterne, jf. ►TSS-cirkulære 2004-08◄ punkt 2.2.3

Regnskab og kontrolToldSkat Nordsjælland-Bornholm, Region Bornholm påser, at godkendelsesbetingelserne fortsat er opfyldt. Til brug herfor skal der hvert år, senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, indsendes et regnskab til ToldSkat Nordsjælland-Bornholm, Region Bornholm. ToldSkat kan konkret indkræve mere specificerede oplysninger til regnskabet, specielt hvis foreningen m.v. har aktiviteter i udlandet. ►I henhold til TSS-cirkulære 2004-08 kan ToldSkat Nordsjælland-Bornholm, Region Bornholm således forlange, at en ansøgende forening mv. eller en allerede godkendt forening mv. til dokumentation af det almenvelgørende - eller almennyttige formål fremkommer med oplysninger om projektet i udlandet herunder formålet med projektet, den ansvarlige for projektet, budgetrammer, navne på modtageren af midlerne mv.◄

§ 8 A-godkendte foreninger m.v. indsender med regnskabet oplysning om hjemstedskommune, formue, indtægt, det aktuelle antal kontingentbetalende medlemmer, antal bidragydere, det samlede gavebeløb, de samlede uddelinger samt specifikation af uddelingerne. Der vil kunne rekvireres et skema til brug herfor hos de lokale told- og skattemyndigheder eller ToldSkat Nordsjælland-Bornholm, Region Bornholm. Religiøse samfund skal dog blot indsende oplysning om de samlede indkomne bidrag og deres anvendelse. Er de ovenfor beskrevne betingelser ikke længere opfyldt, kan godkendelsen tilbagekaldes. Tilbagekaldelse vil som udgangspunkt ske med virkning for det efterfølgende kalenderår.

Ansøgningsfrist m.v.ToldSkat Nordsjælland-Bornholm, Region Bornholm er bemyndiget til at godkende de pågældende foreninger m.v. Told- og skatteregionens afgørelser kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Anmodning om godkendelse skal indsendes inden den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have virkning.

Told- og Skattestyrelsen udsender årligt et cirkulære med fortegnelse over de godkendte foreninger m.v. Se TSS-cirkulære  2003-31 vedrørende de foreninger og institutioner m.v., der er godkendt som berettigede til i 2003 at modtage gaver med fradragsret for giveren.